Velkommen til min mere eller mindre organiserede blanding af almindelig mad med (for det meste) høj fokus på naturlige og gode råvarer, lavet fra bunden - og lidt Low Carb/LCHF, RAW food (især på dessertsiden) - og nu også 5:2 fastemetoden.
søndag den 15. august 2010
Under reconstruction
Jeg ombygger og renoverer lidt p.t. - altså her på bloggen.
Jeg var kørt træt i etiket/stikordsfunktionen, og fik den ikke opdateret på de nye indlæg, fordi det var alt for rodet et system jeg havde fået startet (hvis man overhovedet kan kalde det et system) - så nu er jeg godt i gang med at lave helt om på det. I stedet for tilfældige stikord bliver hvert madindlæg kategoriseret primært efter hvilken kødtype der bruges, da det tit er det jeg går ud fra når menuen skal fastsættes. Eller retten bliver kategoriseret under en anden særlig ingrediens, eller tilbehørstype. Desuden bliver det nemmere at finde mad fra andre lande, samlet under ét.
Der bliver også separate links til ferieoplevelser, restaurantbesøg, plus noget af det der sker i privaten - og alt i alt skulle det gerne blive nemmere (i hvert fald for mig selv) at finde tilbage til et indlæg - og er der så andre der også kan bruge det til noget, er det jo kun en fordel.
Jeg har dog mange indlæg hvor der ingen stikord er på, så det kommer til at tage tid inden det hele er opdateret - men så bliver jeg da ikke arbejdsløs herhjemme foreløbigt.
Samtidig har jeg også pillet lidt ved siddebredden og flyttet nogle elementer over i venstre side i stedet for højre - og det betyder altså at nogle indlæg har et billede i toppen der er for bredt, og som går ind over/under teksten i højre side. Jeg retter dem efterhånden som jeg støder på dem, men bær lige over med mig, hvis der er noget der ser mystisk ud, ikke.
God søndag aften til alle i cyberspace...
Etiketter:
blogspot
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar