Lækkermåsen havde fødselsdag i går, og da Bones jo giver en gratis menu til fødselaren, hvis man er medlem af familieklubben, så var det en nem måde at fejre det på.
Så vi havde bestilt bord til kl. 18 til os alle tre.
Lækkermåsen fik en XL-spareribs menu, Bonussønnen fik en dobbelt børne-spareribsmenu og jeg fik salat som hovedret med pommes frites.
Desværre glemte jeg kameraet (jeg må snart til at have et ekstra liggende i tasken) - men det hele var fint og smagte godt, og der var kommet flere ting i salatbaren, siden vi har været der sidst, så det er en fornøjelse.
Også en ros til vores unge "tjener", eller hvad de nu kalder sig selv - en ung mand i måske starten af tyverne. Det kan godt være det lyder fjollet, men jeg synes bare tit man er ude for at "nutidens unge" (for at citere TV2) er nogle sløve bananer, som ikke er særlig servicemindede, men det var bestemt ikke tilfældet med ham her. Meget sød og smilende, og kom flere gange og spurgte om maden var ok, og at vi endelig måtte sige til hvis vi manglede noget. Også meget hurtigt service med at tage tallerkener ud og mht. betalingen osv.
Ja ja, vi lyder som nogle gamle nisser som normalt kun er forargede over ungdommen nu til dags, men ikke desto mindre var det dejligt med en god betjening af et ungt menneske.
Så det sagde vi også til ham inden vi gik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar