Opskrift: Pæremarmelade med safran og chili

Flere billeder længere nede

Vi var ude og hjælpe til Bonussønnens' fødselsdag for klassen i går eftermiddags (og er du da tovlig hvor sådan en 5. klasse kan larme! Heldigvis fik hans mor og jeg dem sendt ud med far og bonus-far og spille stik-bold da de havde spist, så vi kunne få lidt fred og ro til at rydde op, og hvile ørerne), og hans mor og bonus-far har et kæmpe pæretræ i haven, med en masse små, gode pærer. Der var allerede rigtig mange der var faldet ned og bare lå som nedfaldsfrugt, og da de ikke selv kunne bruge alle dem der var tilbage på træet, fik jeg lov at tage en pose med hjem. Jeg har nemlig i et stykke tid haft lyst til at forsøge mig med selv at lave marmelade, efter at jeg i en Dansukker brochure fandt opskriften på pæremarmelade med safran og chili. Så det kunne meget passende blive i dag.

Opskriften lød sådan:

1 kg modne pærer

1/2 g safran

1 rød chili

3 dl Dansukker Lys Sirup

3-5 dl Dansukker Syltesukker

Skræl pærerne. Del dem, og fjern kernehuset. Skær dem i tynde skiver, og kom dem i en kasserolle sammen med safran og lys sirup. Lad blandingen koge under låg i 5-10 minutter. Skyl i mellemtiden chilien, del den, og skær den i meget små stykker. Læg chili og syltesukker i gryden, og lad det koge i yderligere 2 minutter. Hæld blandingen på varme, rene glas. Opbevares koldt. Denne marmelade er god til blandt andet ost eller ristet brød.

Her er mine tilrettelser:

- Jeg havde i alt 1330 gram pærer efter at kernehus var fjernet. Jeg skrællede dem ikke, mest fordi jeg ikke gad (de var meget små, så det ville have taget det meste af eftermiddagen, plus alt for meget ville gå til spilde, når man skræller frugt som jeg gør).

- Jeg delte pærerne i to portioner - med den første portion fulgte jeg mere eller mindre opskriften i forhold til mængden, dvs. kogte pærer med sirup og safran (dog i ca. 15 i stedet for 5-10 minutter), og tilsatte chili og syltesukker og kogte i yderligere ca. 10 minutter. Jeg syntes dog ikke at pærerne kogte særlig godt ud, selvom de egentlig var bløde nok (måske var det fordi jeg ikke havde skrællet dem), så jeg endte med at give portionen en hurtig omgang med stavblenderen - dog ikke helt til mos, men så der stadig var lidt større stykker i. Det gav en noget bedre konsistens.

- Efter at have smagt på marmeladen tilsatte jeg saft fra 1½ limefrugt, da jeg syntes den var MEGET sød! Det hjalp lidt.

Der var indkøbt nye henkogningsglas til lejligheden (faktisk tog Lækkermåsen det pæne tøj på, og tog med ind i Mathias-centeret for at købe dem - det er store ting på en lørdag formiddag), så de blev skyllet i varmt vand først, og derefter Atamonblanding, og så kom den færdige marmelade i mens den stadig var varm, og låget blev lukket til.

Den anden portion puttede jeg i bagemaskinen - den er nemlig så fiks at den har et marmeladeprogram, hvor den både rører og koger, så jeg var lidt spændt på om det virkede godt nok. Jeg undlog her at tilsætte sirup, for at se om det kunne gøre den lidt mindre sød.

Efter at marmeladeprogrammet var færdigt, var det som om at pærerne slet ikke var møre, så jeg gav portionen en omgang i gryden også, måske ca. 15 minutter. Også her tilsatte jeg lidt limesaft, da den stadig var meget sød.

I denne portion tilsatte jeg også ½ tsk Atamon udover at skylle glasset i det - dette pga. den lidt mindre sukkermængde, så jeg vil gerne være sikker på at det kan holde sig - også selvom det ikke lige står i køleskabet.

Konklusion:

Marmeladen smager rigtig godt på franskbrød med smør, og jeg kunne også godt forestille mig at den er god til nogle oste. Igen, den ER meget sød, men det skal sådan en marmelade jo nok være. Nu får vi se hvor meget vi får spist af den - jeg har i hvert fald ikke mistet lysten til at forsøge mig med marmelade igen - så må jeg håbe at der er nogle andre venlige sjæle der vil kaste noget mere frugt i nakken af mig (skal IKKE forstås bogstaveligt).

Mht. skrællen, så er jeg glad for at jeg ikke brugte det meste af eftermiddagen på at fjerne den. Den giver lige en smule bid, og så kan man se den grønne farve fra skrællen i marmeladen, også selvom den blev blendet, og det ser faktisk pænt ud. Så hurra for dovenskaben i dette enkeltstående tilfælde.

Næste gang vil jeg nok også bruge mindst dobbelt så meget rød chili (eller en anden type chili der smager af bare en lille smule), da det faktisk ikke kan smages - og vi er jo nogle chili-dogs.

Billeder:

En halv pose små pærer klar til tilberedning

Skåret ud og blandet med sirup og safran

I kog med syltesukker og chili

Den færdige marmelade

I glas

Lidt svært at få den rigtige farve med, men her uden blitz

Og på et stykke franskbrød, frisk fra bageren