Opskrift: Varm vinterdrik (a la hvid gløgg) med chili, og årets første julefrokost

    

Her i weekenden bliver der ikke produceret så meget mad i huset, hvilket er helt usædvanligt, da det ellers er i weekenderne jeg normalt bruger mest tid i køkkenet.
Men i fredags var vi til årets første julefrokost på Lækkermåsens arbejde, i går var vi  ovre hos vores enkenabo og spise, og i dag skal vi til fødselsdagsbrunch hos Lækkermåsens nevø (hvis vejret tillader det) - og jeg er ret sikker på at jeg erklærer køkkenet for lukket når vi kommer hjem ud på eftermiddagen. 


For alligevel lige at føle at jeg har gjort lidt nytte, lavede jeg i går en slags hvid gløgg, som vi tog med over til naboen i stedet for en flaske vin.
Lækkermåsen hader almindelig gløgg, og efter at have smagt den hvide version hos nogle venner, har jeg længe gerne villet prøve selv. Jeg synes dog normalt der skal bruges nogle ting som jeg ikke har (hvid portvin og andre spirituøse varer), så da jeg fandt denne opskrift på Vinterdrik i en ny stak Familiejournalen jeg har fået med hjem fra min mor, blev jeg enig med mig selv om at prøve den i stedet. 
Der er godt nok ikke spiritus i, men jeg tilsatte lige et skvæt Calvados inden den blev varmet op til servering - det har vi en del stående af i skabet, efter at have hjembragt det fra Normandiet sidste sommer. 
Og desuden fandt jeg på at putte frisk rød chili i, for lige at give det sidste pift - her i vinterkulden skader det ikke med det ekstra at varme sig på.
Jeg kunne ikke få fat i hverken stjerneanis eller lakridsrod, så jeg ændrede også lidt på krydderierne der kom i.

Varm vinterdrik med chili:

3-4 personer

1 l ufiltreret æblejuice, eller bare en god kvalitet, som ikke er fra koncentrat

saft af 1 lime (ca. 1 spsk - det var en lille frugt)

2 spsk. brun farin
12 nelliker
1 stor stang kanel
½ stang vanilje, både korn og den tomme stang
6 grønne kardemommekapsler

1 tsk revet usprøjtet appelsinskal

2 tsk tørret ingefær (frisk kan uden tvivl også bruges)

1 lille rød chili, skåret halvvejs op og nogle af frøene fjernet

Alle ingredienser pånær chili blandes i en gryde og koges igennem i ca. 10 minutter. De sidste par minutter koges chilien med og den fjernes når smagen er tilpas stærk.

Drikken køles ned i minimum 2 timer med fyldet i, og filtreres derefter og opbevares på køl.

Servering: Varmes op til lige under kogepunktet og hældes i varmefaste glas, og pyntes evt. med en kanelstang, eller en strimmel limeskal.

Konklusion:

Jeg synes den var supergod (og vores nabo var vist også godt tilfreds) - Lækkermåsen var ikke helt så vild med den. Jeg tror han syntes den smagte for meget af varme æbler!

Men den havde en rigtig god og fyldig smag af krydderier, og lige et lille bid på tungen fra chilien, som gjorde at man i hvert fald nemt kunne holde varmen!

Den er et fint alternativ til den almindelige gløgg, og kan sagtens drikkes til æbleskiver - og så kan børn også være med, hvis man undlader at tilsætte calvadoen og måske chilien.

Julefrokost

Der er 2 måneder tilbage inden Lækkermåsens arbejdsplads lukker og slukker, så hvorfor ikke fejre det med en ordentlig fest - og det gjorde vi så i fredags.

Det blev holdt samme sted som sidste år, og igen i år var silden forsvundet fra menukortet, hvilket jeg simpelthen ikke fatter. Men det hænger åbenbart sammen med at vi ikke må få snaps!


Menuen generelt var desværre heller ikke noget at råbe hurra for i år. Der var: 


fiskefileter med remoulade (ok)
laks med rejer (meget meget tør laks)
rå rødkålssalat (var ok, men dåsemandarinerne var ikke så gode)
andebryst (meget mørt, men desværre med meget blødt skind)
frikadeller (ok)
flæskesteg (jeg smagte det ikke, men hørte (og kunne se) at det var meget tørt - og sværen var enten blød eller næsten sort)
leverpostej med bacon (og her snakker vi nærmest kræftfremkaldende sort bacon - aldrig har jeg set så mishandlet bacon før!)
grønlangkål (smagte jeg heller ikke, men dem der gjorde sagde at den smagte af vand, og ikke indeholdt skyggen af hverken smør eller fløde)
brune kartofler fra glas (kedelige)
hvide kartofler fra glas med krydderier (et af de få lyspunkter)
risalamande med kirsebærsauce (aftenens højdepunkt)
ostebord (fik jeg ikke noget af, da jeg kørte hjem, men det så nu ok ud)


Jeg ved godt det er svært at bespise så mange mennesker (i omegnen af 300), men jeg synes simpelthen kvaliteten var for ringe. Heldigvis var det betalt gennem personaleforeningen, så reelt gav vi ikke noget for det. Dem der ikke var medlem af personaleforeningen skulle derimod betale et ret højt beløb hvis de ville med, og hvis det var mig der havde gjort det, ville jeg have følt mig noget snydt.


Men der var også lyspunkter ved aftenen - som underholdning havde de fået fat i Jan Gintberg, og selvom jeg normalt ikke er voldsomt stor fan af ham, så må jeg indrømme at han var fantastisk.
Han havde fået flettet hele situationen med virksomhedslukningen super godt ind i sin optræden, og nogle af de tilstedeværende fik også hans satire at mærke på egen krop - jeg havde flere gange tårer i øjnene af grin.
Det er ikke sikkert øverste chef i firmaet ville have syntes han var sjov - han fik også røg i en til lejligheden forfattet sang - men nu var han der ikke, så det kunne vi heldigvis være ligeglade med.


Da risalamanden var spist kl. 23, kørte jeg hjem og overlod Lækkermåsen til sig selv.
Nogle gange er det bare federe ikke at skulle underholde sin kone når man er til julefrokost.