Velkommen til min mere eller mindre organiserede blanding af almindelig mad med (for det meste) høj fokus på naturlige og gode råvarer, lavet fra bunden - og lidt Low Carb/LCHF, RAW food (især på dessertsiden) - og nu også 5:2 fastemetoden.
torsdag den 4. oktober 2012
Levering fra Økomanden
I forrige uge ledte jeg efter økologisk grønkål på nettet (på Low Carb bloggen vil du om et par dage kunne se hvad jeg skulle bruge det til), og faldt over Økomanden, som tilfældigvis havde det på tilbud. 300 g for under 10 kr. (Nu er prisen i mellemtiden steget til 21,75, så det var et godt tidspunkt jeg fangede den på).
Fragten kostede så godt nok 49 kr., så det var nødvendigt at putte lidt mere i kurven for at det kunne svare sig.
Det blev til tomatkoncentrat, hirsemel, johannesbrød/carobpulver, kokosmel, rødkål på glas, okse grillpølser med hvidløg og hakket lammekød fra Mineslund. Den friske grønkål, et hokkaido græskar og et par store søde kartofler.
Ved en fejl havde jeg glemt grønkålen da jeg sendte min bestilling (dohh!), så jeg lavede en ny ordre - og skrev så til deres kundeservice for at spørge om jeg ville blive bonnet for to gange fragt eller om det gik automatisk at jeg kun skulle betale 1 gang. Og det kom der ret hurtigt svar om, at den ene gang fragt ville automatisk blive trukket ud når betalingen blev gennemført.
På Økomanden kan man i øvrigt betale med Forbrugsforeningskort, og dermed opspare bonus - hvilket jeg selvfølgelig også benyttede mig af.
I mit område leverer de om onsdagen, og bestilling skal være sendt senest søndag.
Sidste onsdag kom leveringen så, og jeg var fint tilfreds. Lammekødet og pølserne (som var frosne) var pakket i en flamingokasse med tøris, og der var en seddel i med advarsel om faren ved tøris. Det meste var nu fordampet da jeg kom hjem fra arbejde.
Resten af varerne var pakket i en solid papkasse, og der var ikke noget at udsætte på kvaliteten. Grønkålen var frisk og sprød, græskaret så fint ud, og de søde kartofler var kæmpestore og faste.
Så indtil videre en klar anbefaling af Økomanden, hvis du gerne vil bestille økologiske varer online.
Om de er billigere eller dyrere end alle andre øko-webshops skal jeg ikke kunne sige - det der gjorde at jeg bestilte hos dem i denne omgang, var primært at de havde frisk grønkål, og at jeg kunne bruge mit Forbrugsforenings-kort.
For en ordens skyld vil jeg lige fortælle at jeg ingen aktier har i Økomanden - de har ikke bedt mig skrive dette indlæg, og jeg får ingenting for det.
Bare så det ligger fast.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det er altid spændende at modtage pakker:-). Jeg anede ikke økomandens eksistens - jeg ser han også sender til det nordjyske hvor jeg bor. Jeg modtager i dag også pakke. 1 helt parteret lam på 25 kg. Dog ikke økologisk - men dyrene har haft det godt - sprunget rundt i det sønderjyske, på marsken.
SvarSletVenter spændt på hvad du kommer med af opskrifter på den anden blog - som jeg elsker.
Mange hilsner
Charlotte
Charlotte: Åh det lyder skønt med et lam - det ville jeg også gerne, men der er simpelthen ikke plads i fryseren, så jeg må nøjes med det ene kilo hakket kød indtil videere. Hvor har du bestilt det fra, for så vil jeg gemme linket til en gang der er plads?
SletDer er kommet en opskrift med grønkålen - og mange tak :-)
Lammet var SÅ lækkert. Du får linket her http://www.vadehavslam.dk/
SletHilsen Charlotte
Tak Charlotte - det bliver gemt til en gang der bliver plads til lam i fryseren!
SletKlart en shop der kommer på listen :D Tak.
SvarSletAnnika: Det var så lidt - håber du også bliver tilfreds med deres varer :-)
Slet