Secret Recipe Club August: Uber Lemon Ice Cream and Chocolate Coconut Cake

Chocolate coconut cake

Dansk version følger i separat indlæg! / Danish version will follow in a separate post!

I learned about the Secret Recipe Club through a fellow Danish blogger, and just made it to join the August round - my first assignment was Cheap Ethnic Eatz, written by Evelyne in Canada.
This was a perfect beginning for me, since Evelyne writes about food from basically all over the world - she seems to have a very varied taste, just like me.

Besides from posting interesting recipes (among others for some quite untraditional ice cream - luckily, I love ice cream), Evelyne is also very good at explaining where certain ingredients or meals come from, and it has been fun reading stories about things you use, but didn't know the origin of.

Apart from that, she also participates in a lot of different challenges (like SRC), where she has to cook with certain ingredients, and that also results in some interesting projects.

I spent a few days looking for THE recipe to try out, and finally I ended up with 2 that I had a difficult time choosing from.

The first one was the Uber Lemon Ice Cream. We recently bought an ice cream machine, one of those with a compressor so we can make ice cream whenever we want, without having to wait for the bowl to freeze for a day and eternity first. Lemon ice cream has been on my to-do list since we got the machine, so this was a good excuse to finally get around to it. 

The second one was the Chocolate Coconut Cake. I don't really bake a lot of cakes, but I would like to do it more. And since all the ingredients were already available in the pantry, and I like coconut - and chocolate/cocoa - this seemed to be a good choice.

Choosing between the 2 recipes turned out to be so hard that I decided to make them both. and serve them together. Evelyn mentions in the ice cream recipe that the lemon flavour is very strong, so I thought it might be a good idea to serve something with it, in case it was too tangy for my guest (another food blogger - the perfect guest for a SRC project!) - and lemon and coconut/chocolate seemed to be a nice match.

So - here are the recipes, with the changes I made.

Uber lemon ice cream (using ice cream machine):

 - adapted from Cheapethniceatz

approx. 3/4 liter

Notes:
- I followed the recipe when it comes to ingredients, but used normal whipping cream instead of heavy cream, as we don't have anything with that name in Denmark. Whipping cream in Denmark has a fat content of 38% and no additives - I am not really sure about the heavy cream, as I have found different explanations. But anyway, I always use whipping cream when an ice cream recipe calls for heavy cream, with excellent results so far.

- Evelyn doesn't specify which kind of milk she uses, so I just used milk with 0,5% fat, which is what we normally have in the fridge.

- I wasn't exactly sure if everything should be wisked together before putting it in the ice cream maker, or just mixed lightly, or if the sugar should simmer with the milk to properly dissolve - but I was afraid the sugar wouldn't dissolve if not heated. So I warmed the sugar with the milk, cream and lemon peel (to extract as much flavour as possible) until sugar was dissolved, and then let it cool a bit, before I added the lemon juice. 

- I let the mixture rest in the fridge overnight to allow the flavours to develop.

Ice cream and cake served with some blueberry syrup

1 cup sugar

1 cup milk - 0,5% fat

1 cup whipping cream (or heavy cream if available) - 38% fat

1/4 tsp fine salt

finely grated peel from 1 organic lemon (like Evelyn, I used a Microplane grater for this - and I love it too!)

juice from 3 lemons, a little less than 2/3 cup (doesn't have to be organic, but that's what I always buy in order to be able to use as much as possible from the lemons, so organic juice is what I used)

4-5 drops of yellow food colouring (optional - I used it)

Bring sugar, milk, cream, salt and lemon peel to a simmer in a saucepan, and let it simmer at low heat until sugar is just dissolved. Let the mixture cool a bit, and then mix with the lemon juice.

Let cool completely in the fridge overnight to allow the flavours to develop. Mix in the yellow colour, if using it, until the colour is the way you like it. (I think I used approx. 1/4 teaspoon, but it didn't really get all that yellow).

Prepare the ice cream maker according to directions, and pour in the mixture. Let it freeze in the machine until it becomes thick and creamy, and either serve it immediately, or freeze it in a closed container until solid. 
It can easily be scooped directly from the freezer (actually it will start to melt quite quickly), so no need to take it out before you want to serve it.

Conclusion:

Perfect lemon ice cream! Just the right amount of tanginess - at least for me. You have to really like lemons to like this ice cream - but I guess if you don't, you wouldn't be making it in the first place. 
It also has the perfect creamy consistency when made in the ice cream maker, so there is no doubt that I will go back to this recipe if I am making lemon ice cream again.

Chocolate coconot cake:

 - from Cheapethniceatz

Notes:
- I followed the recipe, and again, used 0,5% milk.

Nice and moist

300 g melted butter

1/3 cup unsweetened cocoa powder (I used a low-fat version since that's what I had)

1 cup sugar

3 eggs

1½ cup sliced coconut + a little extra for top of cake, and for garnish

1½ cup flour

1½ tsp baking powder

3/4 cup milk - 0,5%

Preheat oven to 180 degrees C (350 degrees F).

Mix all the ingredients in a bowl until they are just combined - be careful not to overmix.

Grease a 24 cm spring form with cooking spray or melted butter and pour in the batter. Put some extra coconut slices on top of the cake and bake it for approx. 50 minutes. If the coconut starts to brown too much, cover loosely with tinfoil.

Check with a toothpick in the middle of the cake after 40-45 minutes - if the batter doesn't stick, it is done.

Let the cake cool a bit in the spring form and then remove it to cool completely on an oven rack. Garnish with coconut slices and serve.

Conclusion:

As Evelyn also concludes, the texture of the sliced coconut adds a lot to this cake, as opposed to using shredded coconut.

The cocoa taste is great, and you wouldn't really know that there isn't any "real" chocolate in this cake (that is, if you use a proper quality of cocoa powder). 


---

Opskrift: Salat med jordbær og vindruer, og jordbærvinaigrette

I går havde Bonussønnen fødselsdag (14 år blev han - utroligt det allerede er 10 år siden jeg kom ind i hans, og ikke mindst hans fars liv. I morgen er han nærmest voksen, og om en uge flytter han vel hjemmefra), og vi havde min familie på besøg, hvor vi fejrede vores alle tres fødselsdage, da de alle ligger i løbet af 1½ måned.
Det gav et par gode gaver - Bonussønnen og hans far fik penge (de er så priviligerede, at de ikke kunne finde på andet at ønske sig) - jeg fik (som ønsket) et gavekort til Imerco (som bl.a. skal omsættes til sylteglas, og et par bagemåtter), en ekstra løgkrukke så jeg nu har plads til både rødløg. almindelige løg og hvidløg i hver sin krukke, og så lidt kontanter også. Og endelig en flot buket blomster fra mine forældres have, og tre sylteglas.

Vi startede om eftermiddagen med boller og kage, som der kommer opskrifter på i andre indlæg. Derefter aftensmad med sous vide culottesteg, knuste kartofler, fetadip, Jamie Olivers tomatsalat, en salat med jordbær og vindruer og en jordbærvinaigrette.

Det er ikke mange steder de stadig har danske jordbær i butikkerne, men det lykkedes at finde nogen til 20 kr. pr. ½ kg - ikke så slemt (det var så heller ikke de mest smagfulde, men i en salat gik det ok) - og så var det, der nok ender med at blive årets sidste rigtige sommermenu, i hus. Jordbærvinaigretten blev til ud fra opskriften på hindbærvinaigrette.
Desserten var gjort klar flere dage i forvejen - to slags hjemmelavet is, færdigfrosset i portionsglas - det kommer der også mere om senere.

Nu skal det handle om salaten og dressingen - meget enkelt, men ikke desto mindre meget lækkert.

Salat med jordbær og vindruer:
ca. 6-8 personer afhængig af mængden af øvrigt tilbehør

1 almindeligt salathoved af god kvalitet, plukket i mindre stykker (jeg havde fået et af naboen, som skulle have tømt køleskabet inden hun tog på højskole - det havde stået i køleskabet i over en uge i en plasticboks, og var lige så friskt som var det plukket for 5 minutter siden)
ca. 300 g friske jordbær skåret i halve
ca. ½ kg blå stenfri vindruer skåret i halve
(man kan selvfølgelig også sagtens tilsætte flere ting, som feks. nødder/kerner, fetaost, brødterninger, flere grøntsager osv. - men jeg valgte med vilje at holde den enkel)

Salat, jordbær og vindruer blandes og serveres sammen med:

Jordbærvinaigrette:
ca. 2½ dl

3½ spsk jordbæreddike, købt eller hjemmelavet (eller hvidvinseddike, men så skal der nok bruges lidt flere friske jordbær)
4 spsk olivenolie
2 tsk flydende honning
200 g rensede jordbær
et drys salt og friskkværnet peber

Eddike, olie, honning og jordbær blendes grundigt og smages til med salt og peber. Serveres til salat.

Konklusion:

Som allerede sagt - meget meget simpel salat, men den behøvede ikke mere - frugt i salat er simpelthen det nye sort i mit køkken. Det er kommet for at blive.
Dressingen er superlækker og passer selvfølgelig rigtig godt til en salat med jordbær i - men den vil også fint kunne gå til en salat med andre typer frugt eller bær.

Eneste problem er at jeg fik lavet alt for meget - man kan stort set ikke se på flasken at der er taget af den.

Skal jeg mon have jordbærvinaigrette på havregrynene i morgen?

Opskrift: Majs- og mangosalat

Denne opskrift fandt jeg hos How Sweet It is, og klemte den ind i programmet i dag, hvor der ellers kun var rester af en forloren hare fra fryseren (heldigvis med SOVS) og kartofler på menuen. Godt det samme, for Bonussønnen og en kammerat var dukket op og blev til spisning, så der blev brug for det ekstra tilbehør.

Jessica fra How Sweet It is kalder godt nok retten en salsa, men i mit hoved er salsa noget (der i hvert fald er halvvejs) flydende, som man skovler op på en tortilla-chip. Det synes jeg ikke helt man gør med den her, så jeg kalder den i stedet en salat.

Det er bare farven der har en anden lyd.

Jeg havde ikke nogen ferskner (eller nektariner) som blev brugt i den oprindelige opskrift, så jeg brugte i stedet et par godt-på-vej-til-overmodne mangoer. Jeg havde heller ingen friske majskolber, så jeg brugte dem fra dåse (frosne kan sikkert også fint bruges). Tomater udelod jeg helt, og så hældte jeg lidt chipotlepulver på majsene mens de stegte - det gav lidt spark til det søde.

Majs- og mangosalat:
ca. 4 personer

2 spsk olivenolie
2 dåser majskerner
ca. 1/2 tsk chipotlepulver
et drys flagesalt
2 mangofrugter i tern
1 lille finthakket rødløg
en håndfuld finthakket frisk basilikum
friskkværnet peber
saft af ½ lime

Majskerner ristes i olivenolie på en pande, sammen med lidt salt og chipotle, til kernerne begynder at tage farve og bliver en anelse sprøde. Afkøles og blandes med de øvrige ingredienser, og trækker i køleskab, gerne et par timer.
Serveres til feks. stegt kød.

Konklusion:

Jeg syntes (vist nok som den eneste i husstanden) at den var ret god, med det søde fra mango, det lidt sprøde fra majsene, det syrlige fra lime, og det stærke fra chilipulveret. Den vil gå fint til diverse former for stegt og grillet kød, eller som tilbehør til en mexicansk ret - måske også med lidt bønner i.

Opskrift: Nachos med kylling

Den sidste dag Bonussønnen var på ferie her, fik han lov at bestemme menuen - og det blev til nachos. Nok primært fordi han elsker ost (noget han ikke har efter sin far) - og masser af det.
Nachos er selvfølgelig ikke den sundeste form for aftensmad, så det er heller ikke noget jeg har lavet som aftensmad før - men en enkelt gang overlever vi nok.

Det kræver vel som sådan heller ikke en opskrift, men i får nu alligevel fremgangsmåden, og et enkelt billede eller to .
Jeg serverede det hele med creme fraiche, den hjemmelavede salsa verde og en købt tomatsalsa.

Nachos med kylling:

tortillachips (vi brugte nogen med ostesmag)
stegt kyllingebryst i tern, gerne marineret (jeg brugte en færdigkøbt marinade jeg havde liggende)
finthakket syltet jalapeño
revet cheddarost (andre typer ost kan også bruges, men cheddar giver en god smag - og en god farve hvis man bruger den røde slags)
oliven og tomat til pynt
serveres med creme fraiche, salsa og evt. guacamole

Hæld et lag chips i et ovnfast fad, derpå de stegte kyllingetern, jalapeño og ost. Endnu et lag chips osv. Afslut med revet ost.
Varm fadet i ovnen ved 200 grader til osten er smeltet. Pynt med oliven og frisk tomat, og server med creme fraiche, salsa og evt. guacamole.

And enjoy.

Konklusion:

Der er vel ikke andet at sige end at det smager godt - men at det ikke er noget man skal spise hver dag.

Opskrift: Balsamico- og chipotle-glaserede løg

Efter de syltede rødløg, bliver vi i løg-verdenen lidt endnu - denne opskrift på chipotle- og balsamico-glaserede løg fandt jeg på Closet Cooking, og de så spændende ud, ligesom stort set alle hans opskrifter.
Jeg lavede dem for en uges tid siden, hvor vi fik sandwich til aften, og jeg puttede nogle i min sandwich - det var en succes, selvom det måske er mest almindeligt at bruge rå løg.
Nogle gange skal man jo udfordre sig selv lidt.

Jeg snusede lidt til den opskrift Kevin henviser til fra Foodnetwork, og så kom min udgave til at se sådan ud:

Balsamico- og chipotle-glaserede løg:

2 spsk olivenolie
ca. ½ kg løg (jeg brugte både almindelig og rødløg) i halve skiver på ca. 5 mm)
1 finthakket chipotle chili in adobo inkl. lidt af saucen
2-3 spsk brun farin
2 spsk balsamico eddike
ca. 1½ dl vand

Varm olien i en bred pande ved medium varme. Tilsæt løgene, chili, brun farin, eddike og vand, og lad det simre under låg til løgene er møre og glaserede - det tager ca. en times tid. Rør i panden nogle gange undervejs, så løgene bliver jævnt brune.
Tilsæt evt. lidt mere vand undervejs hvis løgene "koger tørre" - vandet er med til at fordele varmen jævnt.

Konklusion:

Spændende løg, som både kan bruges i en sandwich, som jeg gjorde (der var dog ikke enighed i husstanden om hvorvidt det var en god idé), eller til en hakkebøf i stedet for de traditionelle bløde løg.
Der er både syrligt, sødt og stærkt at spore, så der er flere smagsnuancer at komme efter.

Opskrift: Syltede rødløg

Hvis jeg kunne bruge al min tid på at sylte og henkoge p.t., så tror jeg at jeg ville gøre det - det føles bare så moder natur-agtigt at gå og tilberede ting der kan gemmes til de mørke vintermåneder. Men jeg er så småt løbet tør for sylteglas, og har egentlig heller ikke adgang til de store forsyninger af råvarer (altså bortset fra at købe dem), så lige i dag blev det i det små.

Hos Degn's Cuisine fandt jeg syltede rødløg den anden dag, og da jeg havde et enkelt lillebitte tomt sylteglas stående, og rødløg i løgkrukken, så var det nemt og hurtigt at gå til.
Jeg blandede risvinseddike og hvidvinseddike, men holdt mig ellers til Degns version, som i øvrigt er med inspiration fra Honest Cooking (en side man også nemt kan bruge nogle timer på).

Syltede rødløg:

2 medium rødløg i tynde halve skiver (ca. 1 mm)
1 lille stærk rød chili, uden kerner og finthakket
1 dl risvinseddike
1 dl hvidvinseddike
3 spsk lyst rørsukker
1/4 tsk salt
3 omdrejninger på peberkværnen

Chili, eddike, sukker, salt og peber koges op til sukkeret er smeltet, og til den værste eddikedamp er forsvundet - ca. 3-4 minutter.
Løgene tilsættes og koges med i ca. 30 sekunder - hældes på et skoldet, vodkaskyllet glas til ca. 1 cm fra kanten, og lukkes til det med samme. Dette bør være nok til at der opstår undertryk i glasset så låget "buler ned" når indholdet er kølet af, og det kan dermed holde sig i ret lang tid (det virkede i hvert fald på mit glas). Efter åbning opbevares det under alle omstændigheder i køleskab, og skulle (ifølge Degn) kunne holde sig min. 2 uger.

Konklusion:

Jeg har smagt et par ringe efter de var kølet af, og det er løg med krads i! Jeg havde faktisk ikke troet at den ene lille chili kunne give så meget spark, men omvendt er det en ret lille portion, så smagen bliver selvfølgelig mere koncentreret. Chilien kan man selvfølgelig sagtens udelade, hvis man ikke er til det stærke - løgene er supergode og har masser af smag, selv uden chili.
De vil blive brugt til f.eks. en sandwich, som tilbehør til kød, eller som løg-tilsætning i en gryderet. Lige nu er jeg ved at lave en ordentlig røvfuld millionbøf til aftensmad (i morgen er ferien slut og arbejdslivet truer igen, så det er rart at have nem mad der bare skal varmes de første par dage - for jeg tror jeg er træt når jeg kommer hjem) - og jeg tænker allerede noget i retning af at resterne en af dagene skal i en tortilla sammen med de syltede løg, og andre gode sager.

Løgene er klart noget der skal laves større portioner af, når sylteglas-beholdningen forhåbentlig snart bliver udvidet.

Mere i bredden

Har i opdaget at man nu kan gøre bloggen endnu bredere, hvis man bruger Blogger? Jeg sad så sent som i tirsdags og brokkede mig over at man udnytter skærmen alt for lidt - og nu kan jeg se at man nærmest kan lave den i fuld bredde. Enten har det været tilgængeligt i et stykke tid, eller også er mine bønner blevet hørt.

Nu har jeg derfor justeret bredden en del, og har også flyttet rundt på noget så i hvert fald det øverste billede i hvert indlæg kan blive lidt større - gider i sige til hvis der er noget der ser helt åndssvagt ud på jeres skærme?

Er i øvrigt også i gang med at lave en oversigt over opskrifter, som (forhåbentlig) bliver mere overskuelig end stikords oversigten - den kommer i et separat faneblad øverst, og bliver udarbejdet og udvidet løbende.

Opskrift: Sweet & spicy chili nuts

Hanne K. kom på visit i aften for at vi kunne nørde lidt i bloggeriet, og pc generelt, og når man får en anden madblogger på besøg, skal der jo være lidt til ganen - selvfølgelig helst i hjemmelavet udgave.

Jeg har drømt om LaTaschas nødder lige siden hun postede dem - og bare lige for at der ikke skal være tvivl, så er det altså de spiselige af slagsen jeg mener (sorry Anne!). Det søde, salte, syrlige og stærke tiltalte mig gevaldigt, så jeg måtte prøve dem.

Jeg søgte lidt videre på nettet for at se om jeg kunne finde yderligere inspiration, og fandt faktisk den samme opskrift her - det er i hvert fald de samme ingredienser. I den her var der tilføjet limesaft og ketchup - jeg snuppede idéen med limesaft, men undlod ketchuppen - jeg var lidt bange for at det alligevel ville blive for rodet smagsmæssigt.
Ellers fulgte jeg den første opskrift, men brugte dog lidt mindre spidskommen for at det ikke skulle blive for dominerende - og så brugte jeg mild røget paprika i stedet for almindelig paprika.

Sweet & spicy chili nuts:

Gode nødder

25 g smør
ca. 7½ dl blandede nødder (jeg brugte lige dele mandler, cashewnødder og pecannødder)
ca. 1 1/4 dl lyst rørsukker
1 tsk mild røget paprika
2 tsk chipotle chili pulver
1 tsk stødt spidskommen
0,6 dl æblecider eddike
2½ spsk limesaft
ca. 1 tsk flagesalt

Smelt smørret i en tykbundet bred pande - gerne slip-let.
Hæld nødderne i og rist dem i ca. 3-5 minutter til cashewnødderne så småt begynder at tage farve - jeg brugte niveau 6 ud af 9 på kogepladen.
Tilsæt sukker og lad det karamelisere, mens der røres forsigtigt - det kan godt tage omkring 15-20 minutter så hav tålmodighed. Når sukkeret er smeltet tilsættes paprika, chili og spidskommen - rør grundigt rundt så krydderierne fordeles. Rist et par minutter.
Tilsæt eddike og limesaft og rør rundt til væsken er godt fordelt, og eddiken er fordampet (lad være med at stikke hovedet ind over panden medmindre du trænger til at få renset luftvejene, for eddikedampene er ret krasse). Tilsæt til sidst salt under stadig omrøring. Smag evt. på nødderne her, men pust lige på dem først - de er meget varme pga. sukkeret.
Tænd ovnen på 180 g varmluft. Bred nødderne ud på bagepapir i en bradepande, og tør dem i ovnen i ca. 5 minutter - hold øje med at de ikke bliver for mørke.
Tag bradepanden ud og lade nødderne køle helt af - når de er kolde brækkes de fra hinanden og opbevares i en tætlukket beholder.

Konklusion:

Super gode og meget nemt vanedannende. Der er rigtig god balance mellem det søde, salte, stærke og syrlige, så det er en keeper.
Måske kunne de godt tåle lidt mere limesaft og en anelse mere salt - evt. fint salt i stedet, så det nemmere fordeler sig - men gode, det synes jeg de er.

Opskrift: Ovnbagt french toast / arme riddere

Når man har ferie (som jeg heldigvis har resten af ugen ud) skal der være tid til at gøre lidt ekstra ud af morgenmaden en gang imellem - så det blev der gjort i dag.
Menuen stod på french toast/arme riddere - jeg ved reelt ikke hvad forskellen er, hvis der er nogen forskel (udover selvfølgelig sproget), så nu får i begge navne, så kan i selv vælge hvad i vil kalde dem.

Jeg havde fundet en udgave her hvor brødene gøres klar aftenen i forvejen, og så bliver hele herligheden bagt i ovnen om morgenen, i stedet for at man skal stå og holde øje med sagerne på en pande - nemmere bliver det vist ikke.
Mængderne blev justeret efter at vi kun var os to, ellers fulgte jeg fremgangsmåden ret nøje.
Tilbehør blev en galiamelon i tern, og lidt af den hjemmelavede blåbærsirup - nogle friske jordbær eller andre friske bær havde nok været det ideelle, men det var køleskabet ikke leveringsdygtig i.

Ovnbagt french toast/arme riddere:
2 personer

Efter bagning

35 g smeltet smør

8 skiver groft toastbrød - ikke for tynde skiver

1 1/4 dl brun farin

1 tsk stødt kanel

1/4 tsk fintrevet muskatnød

3 æg

1 3/4 dl piskefløde
1 tsk vaniljesukker

Hæld smeltet smør i bunden af et fad som passer i størrelse til 4 skiver brød. (Det fad jeg brugte var reelt lidt for stort, så noget af ægge/flødeblandingen blev ikke suget ind i brødene - så ideelt set skal fadet passe meget nøjagtigt hvis man vil have mest muligt ud af alt det usunde).

Serveret med en lille smule sundt

Læg 4 skiver brød ned i smørret.
Bland farin med kanel og muskat, og fordel halvdelen på brødskiverne. Læg de sidste 4 brødskiver på.
Pisk æg, piskefløde og vaniljesukker grundigt sammen (evt. med håndpisker, men et piskeris og lidt knofedt kan også gøre det), og hæld blandingen over brødene - sørg for at dække brødene mest muligt.
Fordel det sidste af farinen over brødene, dæk med sølvpapir og lad brødene stå i køleskabet natten over.
(Det er åbenbart en vigtig del af processen - sikkert for at brødene skal nå at suge mest muligt af ægge/flødeblandingen).
Om morgenen varmes ovnen op til 180 g almindelig varme, fadet med sølvpapir sættes i ovnen og bager i 30 minutter. Sølvpapiret fjernes, og brødene bager videre i ca. 20-25 minutter til toppen begynder at se sprød ud og æggemassen er stivnet.
Server dem varme med frugt eller bær, sirup eller måske en klat flødeskum.

Konklusion:

Der er ingen tvivl om at french toast hører til den søde ende af morgenmadsskalaen, og det var heller ikke noget jeg kunne spise hver dag - men en enkelt gang eller to om året er det fint. Det smager godt og er både sprødt i toppen og blødt i bunden. Jeg var i starten lidt bange for at smagen af muskatnød ville dominere for meget, for det duftede godt nok kraftigt da det kom i ovnen - men det udjævnede sig selv under bagningen.
Lækkermåsens kommentar var at det jo smagte ligesom kage (kage til morgenmad! - yay, så er hans dag reddet) - og det har han egentlig ret i.

Men en gang imellem skal livet jo også være lidt en fest.

Opskrift: Salsa verde / grøn salsa i kogt og rå version

Jeg elsker mexicansk mad - jeg elsker at dyppe noget sprødt i noget dip - jeg elsker stærk mad - så hvad er der ikke at elske i en spicy grøn salsa med en ordentlig røvfuld tortillachips til.

Før mine blogging-dage begyndte, lavede jeg en gang en fuld mexicansk middag med bl.a. grøn salsa - til den skulle jeg selvfølgelig have brugt tomatillos, som er et must deri, men jeg kunne ikke opstøve dem nogen steder, og endte i stedet med at bruge grønne tomater, som jeg havde læst mig frem til var den eneste reelle erstatning der var. Smagen kan ikke sammenlignes, men det var altså det næstbedste, når nu the real deal ikke kunne lade sig gøre.

En anden ting der, efter min mening, er et must i grøn salsa, er frisk koriander. Lækkermåsen er, i bedste fald, koriander-udfordret, men har dog præsteret at indtage grøn salsa med noget der lignede nydelse, selvom det var tydeligt at der var koriander i. Det var da vi fik en af de bedste jeg endnu har smagt på en mexicansk restaurant i Boulder, Colorado, og det dulmede ikke ligefrem lysten til at lave det selv.

Da vi var i Chilihouse i København fornylig lykkedes det endelig at finde tomatillos - godt nok på dåse, men det var en mindre detalje.
It's salsa verde time!!

Jeg har stadig den opskrift jeg brugte til den mexicanske middag, men fandt også et par stykker her og her, som jeg tog lidt fra. Min egen version skal ikke koges, og det er jeg nok mest tilhænger af, for at bevare mest mulig smag og farve - men for at prøve begge dele, lavede jeg halv portion rå og halv portion kogt, for at kunne sammenligne.
Desuden havde jeg den grønne tomatillos & green chili sauce fra Santa Maria i skabet, som jeg også rigtig godt kan lide, og jeg lavede derfor også en sammenligning med den undervejs, for at se hvor meget de tre udgaver ville adskille sig fra hinanden.
Så mine to versioner kom til at se sådan ud.

Salsa verde - grøn salsa:

750 g tomatillos, enten friske eller fra dåse (hvis de er friske skal de have et opkog så skindet kan fjernes, ligesom ved flåede tomater - hvis de er fra dåse sidder skindet (i dette tilfælde) også på, men kan uden større problemer gnides af, samtidig med at "blomsten" skæres ud. Gem evt. lagen fra dåsen til at justere konsistensen med, hvis man synes den bliver for tyk)
60 g grofthakket løg
3 fed hvidløg, ca. 15 g i alt - til den rå version presses det, til den kogte hakkes det groft (EDIT: rå hvidløg kan afgive en bitter smag hvis det blendes for længe, så vent evt. med at tilsætte hvidløg til salsaen er blendet færdig i den rå version)
1 1/2 grofthakket jalapeño chili inkl. frø, ca. 40 gram
evt. 1 tsk tørret grøn jalapeño
30 g grofthakket frisk koriander - husk at bruge stænglerne også!
1 spsk grofthakket frisk oregano
saft af 2 limefrugte - ca. 5-6 spsk
ca. 1/4-1/2 tsk stødt spidskommen (hold lidt igen og smag til, til sidst - for meget spidskommen er ikke godt for ret mange retter)
evt. et drys sukker
salt efter smag

Rå version:

Alle ingredienser blandes og blendes med stavblender eller i almindelig blender til ønsket konsistens - smag til med sukker og salt.
Jeg kan bedst lide den uden alt for store klumper, så smagen bedre fordeles, så min fik en ordentlig tur i minihakkeren. Trækker på køl et par timer - kan gemmes nogle dage i køleskab eller fryses ned.

Kogt version:

Alle ingredienser blandes i en gryde - koges igennem i 10-15 minutter og blendes direkte i gryden med stavblender til ønsket konsistens, eller køles lidt af, og blendes i blender i mindre portioner.
Køles helt af i køleskab og smages til med sukker og salt - kan gemmes nogle dage i køleskab eller fryses ned.

Begge versioner burde også kunne henkoges og dermed gemmes på glas i længere tid.

Konklusion:

Rå nederst - kogt i midten - Santa Maria øverst

Hvis jeg skal starte med udseendet og dermed hvor præsentabel salsaen er, så er der ingen tvivl - den rå, hjemmelavede version vinder med flere længder. Den beholder sin friske grønne farve fra koriander, chili og til dels tomatillos - den kogte version går stadig an, men er en smule på vej over i de brunlige nuancer - og Santa Maria udgaven er nærmest brun i forhold til den rå, og ligner reelt ikke noget man kan være bekendt at servere som grøn salsa.

Smagsmæssigt vinder den rå også - godt nok er der en lidt bitter undertone i både den rå og den kogte, som jeg ikke helt kan identificere (mit bedste bud er limesaften). Men den er mest fremtrædende i den kogte, og derfor vinder den rå igen.
(Tilsætning af en smule sukker hjalp dog lidt på det).
EDIT: Som nævnt ovenfor kan det være pga. det blended hvidløg - og i efterfølgende portioner jeg har lavet, har det hjulpet at tilsætte hvidløg efter blendning.

Santa Maria udgaven smager faktisk lidt kunstigt nu, hvor den kommer i smagstest sammen med den hjemmelavede - men jeg vil stadig sagtens kunne bruge den til feks. en varm ret.

Alt i alt - spændende at prøve at sammenligne, og rart at den helt rå var den bedste.
Jeg har stadig 1 kg tomatillos tilbage på dåse, så næste gang der skal laves salsa, bliver det hele i en rå udgave - og så kan jeg forhåbentlig få styr på den bitre smag.

Opskrift: Te-boller med kardemomme

Mine forældre kom en tur på besøg i går eftermiddags, så jeg synes der skulle laves lidt til eftermiddagskaffen.
Jeg havde en rest af kage fra om onsdagen, hvor Hanne K. var på besøg, men det var ikke helt nok - så det blev til en gang luftige og lækre boller.
Jeg har lavet dem en enkelt gang tidligere for en del år siden, til en fødselsdag - og så vidt jeg husker fik de en del roser. Opskriften ved jeg ikke længere hvor jeg har fundet, men mon ikke det var på nettet - under alle omstændigheder ligner den nok så mange andre opskrifter på boller, så der er ikke noget revolutionerende i den.
Men godt smager de.

God krumme

Te-boller med kardemomme:
10-15 stk. alt efter størrelse

2½ dl lunkent vand

50 g gær eller en pose tørgær - jeg brugte det sidste
½ tsk salt
1 æg
75 g sukker
75 g blødt smør eller smagsneutral olie (den oprindelige opskrift byder på margarine, men det må jeg indrømme at jeg er holdt op med at købe, så jeg brugte den gode rapsolie fra Egeskov)
1½ tsk stødt kardemomme
ca. 550 g hvedemel

Gæren opløses i vandet, og sukker, æg, smør/olie og salt røres i (jeg brugte røremaskine).

Bland mel og kardemomme og tilsæt det lidt efter lidt.

Dejen æltes godt igennem - den skal være blød og smidig. Den skal derefter hvile/hæve i 2 gange 15 minutter, og æltes forsigtigt efter hver hævning. Efter sidste gang æltning formes dejen til boller, som hæver tildækket på bagepladen i 15 min.

Ovnen varmes imens op til 200 grader almindelig varme og bollerne pensles evt. med æggestrygelse (jeg brugte en pasteuriseret æggeblomme og lidt mælk), hvorefter de bages midt i ovnen i ca. 15 minutter. Hold øje med dem hvis der er penslet med æg, da de godt kan blive lidt mørke.

Når de er færdigbagte køler de af på en rist (hvis man kan lade dem stå så længe) - er fryseegnede.

De smager godt med ost - eller hjemmelavet appelsinmarmelade

Konklusion:

Jeg fik vist nok ca. 14 boller ud af portionen, men de blev også lidt uens i størrelse, så en anden gang vil jeg nok overveje at veje dem af, så de bliver lige store, og så lave 12, da de mindste var lige små nok.

Jeg puttede kun 1 tsk kardemomme i denne gang, fordi jeg ikke helt kunne huske om det var lige i overkanten med 1½ tsk (kardemomme kan hurtigt blive lidt for gennemtrængende) - men de kunne sagtens have tålt den sidste ½ skefuld også. Måske også en hel tsk salt.

Bollerne er lette, luftige og lækre, og den sidste blev spist samme eftermiddag. 

Det tager jeg som et tegn på kvalitet.

Opskrift: Cevapcici og tomat/løg-tallerken

Vi var fornylig på en weekendtur til Kiel sammen med et hold venner som trængte til at slå sig lidt løs, mens børnene var på ferie hos mormor - og den sidste aften fik en af dem bl.a. cevapsisi på en grilltallerken. Jeg fik lov at smage en bid, og den var så god at jeg måtte hjem og prøve selv at lave dem.
Man kan købe dem på frost i bl.a. Aldi, og jeg tror jeg har smagt den udgave for mange år siden, uden dog at kunne huske om det gjorde indtryk (så det gjorde det nok ikke). Men lige så godt som det hjemmelavede er det forhåbentlig ikke.


Cevapcici (som også staves Ćevapčići) er en farsrulle med krydderier, som man laver meget i Balkan landene. Den bliver typisk serveret sammen med et fladbrød, og feks.  løg, creme fraiche, ost eller ajvar (en serbisk "relish" af bla. peberfrugt, hvidløg og chili).
Jeg valgte lidt anderledes, og mixede en gang tzatziki, og lavede desuden en tomat/løg-tallerken med olie og eddike. Endelig blev en rest aspargeskartofler forkogt og ristet færdige på panden.


Jeg brugte denne opskrift, og gik ud fra det forfatteren har skrevet i den første kommentar (den er åbenbart skrevet forkert ind), og rettede så en lille smule til.
De opskrifter jeg i øvrigt kiggede igennem var lidt forskellige mht. hvilken slags kød der blev brugt - det veksler tilsyneladende lidt mellem okse, svin og lam. Så jeg bestemte mig for at blande alle tre ting, men ellers er det mest almindelige vist en blanding af okse og svin - jeg synes dog lammekødet giver en god smag til.


Portionen giver ca. 36 ruller, hvis hver rulle laves af godt og vel 1 dl fars - så der er til fryseren og en dag det skal gå stærkt, men man kan selvfølgelig sagtens lave mindre portion. Nu brugte jeg okse og lam der havde været frosset - hvis alt kødet havde været helt friskt, så kunne jeg godt have fundet på at fryse nogle rå ruller ned, så de bare skulle steges når de skal bruges.


Cevapcici:
ca. 36 stk.

1 kg hakket oksekød 
½ kg hakket svinekød
400 g hakket lam

1½ dl finthakket persille
5 fed finthakket hvidløg
2 små finthakkede løg (jeg kørte dem en tur i minihakkeren, så de faktisk blev flydende)
2½ tsk salt 
2 tsk fingerpeber (eller mediumkværnet peber) 
1 1/4 tsk røget paprika 
2½ spsk mild paprika 
1 1/4 tsk natron (baking soda) 

• 1 tsk cayenne peber

1 knivspids fintrevet muskatnød 
1 1/4 æggehvide (jeg brugte et bæger pasteuriseret der trængte til at blive brugt - det passede lige med mængden) 
1½ dl rødvin 
olivenolie til at pensle med 


Rør alle ingredienser til og med rødvin sammen i en stor skål - brug gerne hænderne (går snildt med en latexhandske), så det hele bliver mikset ordentligt sammen. Lad gerne farsen stå ca. ½ time i køleskabet og hvile, inden farsen formes til ruller på ca. 1½-2 cm tykkelse og ca. 7-8 cm længde. Brug evt. et dl-mål og fyld op med lidt top til hver rulle - så passer det ca. med antallet, og de bliver nogenlunde lige store.
Varm en grill op (vi brugte gasgrill med støbejernsrist), pensl risten med rapsolie, og rullerne med lidt olivenolie, og steg dem ved middel varme på alle side, til de er brune og gennemstegte. Jeg fik ikke taget tid, men vil tro de fik ca. 15-20 minutter i alt - det afhænger selvfølgelig helt af hvor meget varme der er på.
De kan naturligvis også sagtens laves på en almindelig pande.


Konklusion:


Update 11.08 (havde glemt konklusionen i første omgang): Lækre og fint krydrede ruller - dog måtte de gerne have været endnu mere krydrede efter min smag, så en anden gang vil jeg nok putte noget hakket chili i også.
Resterne fik lov at ligge i køleskabet et par dage, før jeg brugte nogle af dem i en tortillapandekage, hvor de bare blev varmet op i mikroen - det klarede de fint, og de blev ikke tørre af det. De sidste er puttet i fryseren, klar til travl dag.


Tomat/løg-tallerken:
ca. 3-4 personer


3 store tomater i tynde skiver
2 medium løg i tynde ringe
lidt god olivenolie
lidt balsamicocreme (en tyk balsamico jeg har købt færdig) eller almindelig balsamicoeddike, plus lidt tomateddike eller rødvinseddike
salt - friskkværnet peber - finthakket persille


Læg tomater og løg lagvist på en tallerken eller et lille fad.
Dryp med olie og balsamico/eddike, drys med salt og peber og pynt med persille.
Lad det gerne trække med eddiken en times tid.


Konklusion:


Meget enkel, men også ret velsmagende, og ikke mindst hurtig at lave. Når løgene lige får tid til at ligge lidt sammen med eddiken, er de ikke så skarpe i smagen, og det hele klæder hinanden godt. Egentlig er det vel en slags tomatsalat, men eftersom jeg plejer at putte flere ting i sådan en, så bliver det altså en tallerken-ret i stedet for en salat.

Opskrift: Blåbærsirup

En af planerne for ferien er at lave noget lækker morgenmad nogle af dagene - noget af det vi ikke gider tage os tid til normalt i weekenderne. Der står bl.a. french toast på programmet og måske amerikanske pandekager, og i hvert fald til pandekagerne skal der jo bruges noget sirup.

Godt nok har jeg ahornsirup i skabet, men siden jeg så at Piskeriset havde købt blåbærsirup fornylig, har tanken om en hjemmelavet en af slagsen spøgt - og da en af mine yndlings-amerikanerblogs, ClosetCooking, så lige postede en opskrift i går, så var der ingen undskyldning. Selvom jeg havde aftalt med mig selv at køkkentjansen var overstået for dagen (bortset fra at varme rester til aftensmad), så kunne jeg ikke vente.
Den sidste rest blåbær fra fryseren blev hevet frem, og så var der sirup.

Desværre er det egentlig ikke rigtige blåbær jeg havde - men mosebøllebær, som typisk bliver solgt som blåbær. Jeg synes ærlig talt det er lidt noget svindel, for de er jo efter sigende slet ikke så sunde som de rigtige blåbær - og smager heller ikke af lige så meget.


Kender du nogle mærker af blåbær på frost, som er de rigtige blåbær?

Rema 1000 har en gang i mellem haft friske bær i grøntafdelingen, hvor de har skiltet med at det er mosebøllebærene, og det synes jeg er prisværdigt, for så ved man i det mindste hvad man har at forholde sig til. Jeg har ikke set andre gøre det, hverken på frost eller frisk.

Blåbærsirup:
ca. 2½ dl

1 3/4 dl blåbær, friske eller fra frost (målene hed egentlig 1 cup af både bær, sukker og vand og så saft af ½ citron, men jeg havde kun 3/4 cup bær tilbage, så opskriften blev justeret ud fra det)
1 3/4 dl vand
1 3/4 dl sukker
saft af lidt mindre end ½ citron

Kog blåbær, vand og sukker op til bærene begynder at briste - mos dem derefter med feks. en kartoffelmoser - eller blend dem evt. lidt før de koges, så der kan trække mest mulig smag ud. Lad derefter siruppen simre i ca. 15-20 minutter til bærene er helt kogt ud.
Test evt. konsistensen ved at køle en lille tallerken af i fryseren, hæld lidt sirup på og stil tallerkenen i køleskabet et par minutter - hvis den er som ønsket, er den klar.
Sigt evt. sirupppen og smag til med citronsaft - hvis man ikke vil have kerner med og have en helt klar sirup, skal den igennem et osteklæde, men jeg brugte bare en fin si.
Hæld siruppen på en skoldet og spiritusskyllet flaske og køl den af. Opbevares i køleskab og burde kunne holde nogle måneder.

Konklusion:

Smagen af blåbær er overraskende god, selvom den uden tvivl havde været bedre med de rigtige bær - men alt i alt er jeg positivt overrasket, så jeg glæder mig til at prøve den sammen med morgenmaden i løbet af ferien.
Dog blev den en anelse tynd, så min tallerken-prøve snød lidt - men man kan jo altid koge den mere ind hvis den stadig er for tynd efter afkølingen.

Nu går jagten så ind på rigtige blåbær på frost.

Opskrift: Melon-jordbær limonade

Appelsinlimonaden den anden dag gav mig blod på tanden til at prøve med andre frugter også - så da der lå en galiamelon i frugtkurven, som var ved at have set bedre dage, blev den forvandlet til noget drikbart, sammen med nogle jordbær fra frost, samt limesaft og flormelis (jeg var for doven til at piske almindeligt sukker ud i væsken, og for utålmodig til at vente på at det ville opløses af sig selv - så flormelis var den nemme løsning).

Jeg siede ikke de blendede frugter, så egentlig får drikken mere smoothie konsistens end limonade - afhængig af om og hvor meget man evt. fortynder den med vand. Men eftersom der hverken er mælkeprodukter eller frosne ting i drikken, er det nok reelt en limonade.

Melon-jordbær limonade:
ca. 1 liter

1 medium galia melon
20 frosne jorbær (eller friske)
2 spsk flormelis
saft af 1 lime
evt. vand til fortynding

Melonen skæres i små stykker og blendes til den er helt pureret.
Hvis der bruges frosne jordbær, gives de et opkog i 1-2 minutter for at slå evt. bakterier ihjel. De blendes derefter sammen med melonen, og limesaft og flormelis.
Limonaden hældes i en kande og stilles på køl til den er iskold.
Serveres over is, og evt. fortyndet med vand, eller danskvand.

Konklusion:

Der skal nok ikke så meget vand til før den bliver lidt for tynd i smagen for mig - jeg prøvesmagte en blanding med 1½ dl limonade og 1 dl vand, og det var lige tyndt nok. Men smagen er udmærket af både melon og jordbær - sødmen eller syrligheden kan man selvfølgelig selv justere efter ønske.

Opskrift: Syltede hvidløg

De sidste to uger af min ferie startede i fredags (eller vel egentlig først i går), og jeg har opholdt mig temmelig meget i køkkenet siden. Hovedtemaet kan vist siges at være syltning/henkogning/konservering.


Udover appelsinmarmelade og appelsin lemonade, er det blevet til semi-tørrede tomater i ovnen der efterfølgende blev henkogt i ovnen også (hvor nogle af dem måtte igennem en tur mere i dag, fordi gummiringen i henkogningsglassene havde flyttet sig, så der kunne komme luft ind. Jeg er jævnt træt af de glas, og vil gerne have dem udskiftet med nogle flere Quattro Stagioni - godt man snart har fødselsdag).


Desuden bagte jeg verdens bedste brød (som på forunderlig vis var næsten væk bare et par timer efter det var færdigt, så der måtte sættes dej til hævning til to nye brød i dag) og lavede en gang is som Hanne K. kommer og hjælper med at fortære i morgen - og så lige en ordentlig røvfuld hjemmelavede cevapcici/ćevapčići (opskrift følger i andet indlæg).


I dag har der været gang i sylte-processen. En omgang varmsyltede agurker er færdiggjort, og så har jeg længe haft lyst til at prøve at lave syltede hvidløg, for at se om man kan lave dem lige så gode som dem fra Svansø, som er vores favoritter når de skal bruges i salater og lignende.


Man skal dog være noget påpasselig med at anvende olie sammen med hvidløg pga. faren for botulisme, især hvis de bliver opbevaret ved stuetemperatur, så jeg valgte en løsning med en eddikelage, som jeg også regner med er det der giver den bedste smag til hvidløgene. Og så kan man vel reelt heller ikke tale som syltede hvidløg, hvis ikke der er eddike involveret - jeg går også ud fra at Svansø eddike-sylter dem før de kommer i olie.


Efter lidt research rundt omkring kunne jeg se at der typisk bruges ca. 1/4 sukker og 3/4 eddike samt salt til syltelagen. Jeg ville desuden gerne have lidt spark i, så jeg brugte også nogle i forvejen syltede stærke chilifrugter.


Det blev en ret lille portion i første omgang, indtil jeg ved om det er noget værd at gøre selv, og også for at se hvor længe de kan holde sig i køleskabet - men portionen kan selvfølgelig ganges op uden problemer.


Syltede hvidløg med chili:
passer til et lille sylteglas på ca. 2½ dl


ca. 30-35 fed hvidløg afhængig af størrelse (jeg fik puttet for få i, der kunne sagtens have været flere - men mål evt. i det glas der skal bruges)
1½ dl hvidvinseddike
½ dl sukker
1 tsk salt
et par stærke chilifrugter skåret i små tern, uden frø
lidt olivenolie


Hvis det er besværligt at pille hvidløgsfeddene, så start evt. med at lægge de hele fed i kogende vand i 30 sekunder, og derefter lægge dem i isvand et par minutter. Det løsner skallen så den er nem at pille af.
Skær den hårde ende og spidsen af, så skallen kan fjernes.
Kog lagen af eddike, sukker og salt op til sukker og salt er opløst, og tilsæt de pillede hvidløg og chili. Kog hvidløgene under låg i ca. 5 minutter.
Hæld lage og hvidløg på skoldede, spiritusskyllede glas, fyld op med lidt olie til ca. 1 cm fra kanten (det skulle gerne sikre at der ikke kommer luft ned til hvidløgene, så de kan holde sig længere) og luk til det med samme. Når glasset er kølet af, opbevares det for en sikkerheds skyld i køleskab - hold dog stadig øje med at der ikke dannes mug i glasset, og at låget ikke begynder at bule ud, hvilket kan være tegn på den giftige botulisme bakterie.


Konklusion:


Hvidløgene skal trække i 3-4 uger før de bruges - det skulle give eddiken en chance for at trække ind i hvidløgene og give den rigtige smag - så der kommer en opdatering når de er klar til brug.

Keramiske knive

Køkkenknive er vel nærmest en religionssag - nogle sværger til Global, andre til japanske knive, og nogle har en 50 år gammel ting af ukendt oprindelse liggende, som de har arvet af mor/mormor/farmor.

Vi har brugt Webers 1. generation af køkkenknive de sidste par år, sammen med deres knivsliber, og har egentlig været fint tilfredse. Men efter at sliberen gik i stykker for et stykke tid siden, er de i sagens natur blevet mere sløve, og jeg fik derfor en supermarkeds-slagter til at give dem en omgang til den formidable pris af 25 kr.
Ikke pr. kniv, men i alt for 3 knive. Det var jo rørende billigt.

Men det var der tilsyneladende en grund til.

Jeg havde nok forventet at jeg kunne bruge dem i hvert fald nogle uger inden jeg var nød til selv at gøre noget ved dem igen med et gammelt strygestål vi har liggende (indtil vi blev enige om hvorvidt vi skulle have en ny slibemaskine) - men selvom de den første uges tid virkede skarpere end da jeg afleverede dem, gik der ikke særlig længe før de faktisk ikke var i stand til at skære en tomat over, uden at splatte den ud først.
Så nu står vi med en kokkekniv, en stor grøntsagskniv og en forskærerkniv, som næsten ikke er det stål værd de er lavet af.

Jeg burde selvfølgelig brokke mig til slagteren - for det kan vel ikke være gjort særlig godt, når skarpheden forsvinder så hurtigt.
Helst ville jeg have sendt dem alle over til HWL, for det ligner at de har styr på hvordan det gøres. Men det er ikke helt billigt - og så håbede jeg jo at en butiksslagter trods alt ved hvad han har med at gøre.

Nå men i søndags var vi en tur i Aldi, og snusede lidt rundt i deres spot-varer. Lækkermåsen fandt en kasse med tre keramiske knive til 200 kr., og selvom jeg var noget skeptisk, så lykkedes det ham alligevel at få mig overtalt til at prøve. Til 200 kr. kunne det vel ikke gå helt galt.

Jeg blev positivt overrasket. Tilfældigvis stod jeg med 3 kg cherrytomater som skulle forvandles til halve, og det er altså en halv-ærgerlig opgave at skære dem over med en død kniv.
Det gik som en leg med de keramiske. Og i dag har jeg også brugt dem til bl.a. at hakke hvidløg og krydderurter, og skære diverse grøntsager i stykker.

Ifølge diverse sider jeg har læst på nettet, skulle de gode kvaliteter kunne holde op til 10 gange længere end en stålkniv, før de skal slibes. Det forventer jeg dog ikke med en Aldi-model, men mindre kan også gøre det til den pris.

Der er dog også nogle ulemper:

- Man må ikke tabe dem på gulvet, da de nemt går i stykker ved simpelthen at splintre (af hensyn til ens beholdning af tæer er det selvfølgelig aldrig en god ide at tabe en skarp kniv på gulvet, men det er dog sket for mig - heldigvis uden tå-tab indtil nu - og det er ret sandsynligt at det kommer til at ske igen)
- Jeg har indtil videre ikke rigtig set nogen udformet som en rigtig kokkekniv - dvs. i samme størrelse eller udformning. Som man kan se på billedet er knivbladet ikke bredere end skaftet - dvs. man kan ikke udnytte hele knivens længde på skærebrættet, da skaftet støder imod længst inde mod hånden. Det kan dog stadig godt lade sig gøre at hakke på samme måde som med en ordentlig kokkekniv, men det kunne godt ske at blive irriterende ved større opgaver.
- De må kun bruges på flader af plastic og træ, dvs. ikke direkte på et stål-bord. Det er dog ikke umiddelbart noget problem for mig, da vi kun bruger skærebrætter af træ.
- Man må ikke bruge den flade side af knivbladet til at presse med, som feks når man løsner skallen på et fed hvidløg ved at presse det med knivsiden.
- Man må ikke bruge den til at skære i ben eller frossent kød med, så vidt jeg forstår fordi den ikke er fleksibel overhovedet, lige som en stålkniv er.
- De er svære at slibe, så der skal en professionel til - men kan man mon finde nogen der har erfaring med at slibe keramiske knive?

Når det så er sagt - så får knivene nu i hvert fald en chance indtil jeg finder en grund til ikke at bruge dem. Og hvis jeg stadig er tilfreds med dem om nogle måneder, vil jeg ikke afvise at der kunne blive tilføjet noget til samlingen.

Er der nogen af jer derude der har erfaring med keramiske knive?

Opskrift: Appelsinmarmelade med chili

Som nævnt her blev der, udover limonade, også lavet appelsinmarmelade i går.
Jeg fandt en opskrift hos Canningwithkids, hvor der også skulle habanero chili i, og det var jo lige noget der passede mig - habanero havde jeg dog ikke, så det blev i stedet til et par andre små røde nogen fra fryseren.
Dem puttede jeg i krydderikuglen, som jeg dermed fik indviet - primært for at undgå at chilifrøene kom med i marmeladen.

Jeg brugte noget mindre sukker end i den oprindelige opskrift - måske derfor blev marmeladen også ret tynd, så måske jeg skulle vælge at kalde det syltetøj i stedet.
Canningwithkids skriver ikke noget om at blende marmeladen, men det gjorde jeg altså med stavblenderen, da marmeladen var kogt færdig, da jeg ikke er så vild med alt for store stykker appelsinskal.

Appelsinmarmelade med chili:
ca. 1½ liter

½ kg øko/usprøjtede appelsiner med skræl, vaskede og skåret i tynde skiver
saft og fintrevet skal af ½ citron
6,25 dl vand
6½ dl sukker
2 små røde stærke chili inkl. frø - der prikkes lige lidt huller i

Appelsinskiver, citronsaft og -skal og vand bringes i kog i en gryde, og koger ved svag varme i ca. 40 minutter, mens der røres jævnligt. Chili puttes i krydderikugle eller en gazepose og koger med i yderligere 30 minutter mens der stadig røres jævnligt.
Krydderikuglen fjernes, der skrues op for varmen og sukker tilsættes. Kog ved høj varme i ca. 10 minutter indtil marmeladen (forhåbentlig) begynder at tykne.
Tjek enten med et sukkertermometer at temperaturen har nået ca. 105 grader - eller lav marmeladeprøven. Hæld lidt marmelade på en kold tallerken og lad den køle lidt af. Træk en finger igennem marmeladen. Hvis den ikke løber sammen, skulle den være færdig.
Hæld marmeladen på skoldede, spiritusskyllede glas med det samme (fyld op til ca. 2 cm fra åbningen) og sæt låg på. Efter åbning opbevares marmeladen i køleskab.

Konklusion:

Som nævnt - noget tynd i konsistens, men smagen fejler ikke noget - den er frisk og sommeragtig, og lige tilpas blendet til min smag, så skallen ikke smager for bitter.
Den er egentlig ikke stærk i smagen, så den kunne nok godt have tålt en enkelt habanero chili - men det må blive en anden gang.