Heidis verden

Opskrift: Velstegte bønner/Refried Beans/Frijoles Refritos

2012-02-01T21:08:00.001+01:00

Nu hvor jeg har opdaget den hjemmelavede Velveeta/smelteost erstatning, skal den bruges til en lun ostedip sammen med chips af en slags, til gæster i weekenden.
Til den opskrift jeg har tænkt mig at gå ud fra, skal der imidlertid bruges Refried Beans (stegte bønner), som man i USA sikkert kan få på dåse på ethvert gadehjørne. Jeg har også til tider set dem herhjemme i supermarkeder der kører tex-mex tema, men det er der jo selvfølgelig ikke lige nogen der gør i denne uge, hvor jeg skal bruge dem.
Og så må jeg jo sædvanen tro i gang selv.
Faktisk har jeg lavet dem en gang før, nemlig da vi blev gift - vi havde mexicansk buffet til festen, hvor jeg selv supplerede op med nogle ting, og bønnemosen var én af dem. Nu er det efterhånden snart 8 år siden, men jeg mener at kunne huske at det smagte bedre end jeg havde forventet - opskriften har jeg dog ikke længere, så der måtte en ny på banen.

Refried Beans er i øvrigt en ganske forkert oversættelse af det mexicanske Frijoles Refritos - det betyder i virkeligheden noget i retning af "well-fried", altså velstegte, og ikke "refried", genstegte. Men det navn er nok svært at lave om på, så det får de lov at hedde på engelsk her også.

Jeg valgte at gå ud fra Closet Cookings opskrift, men tilføjede lidt hist og her, og smagte til med de mængder der passede mine smagsløg. Den originale mexicanske udgave indeholder sikkert ikke alle disse ting, men man kan jo heldigvis selv vælge hvor meget smag man vil have i, alt efter om bønnerne skal bruges som fyld i en anden ret der er i forvejen er krydret (som her til ostedippen), eller som tilbehør til tex-mex mad, hvor bønnerne godt må smage af lidt mere i sig selv.
Min portion blev lavet med først 1 kg kogte bønner, men jeg fik puttet lidt for meget chipotle i, så mosen blev rigeligt stærk - jeg tilsatte derfor 500 g ekstra bønner og justerede lidt til.
Opskriften kommer med udgangspunkt i 500 g kogte bønner - så gang op eller ned alt efter hvor meget mos du vil ende ud med.

Min version blev som følger.

Velstegte bønner/Refried Beans/Frijoles Refritos:

500 g kogte pinto bønner (de fordobler ca. vægten efter kogning, så regn med ca. 250 g i rå tilstand - hvis ikke du koger en hel pose ad gangen, hvilket jeg gjorde) - følg anvisningen på pakken og husk iblødsætning. Jeg fulgte tippet på dette link om at stege nogle løg brune og tilsætte til kogevandet for at give smag, men ingen salt, da det gør at bønnerne ikke så nemt koger ud (ligesom med kartoffelmos hvor der heller ikke skal salt i kogevandet til kartoflerne). Koger du bønnerne kun til denne ret, så husk at gemme noget af kogevandet, da det skal bruges i mosen. Og husk at bønnerne skal være godt udkogte for at give en blød mos - her kogte de i lidt over 2 timer!
Kan du ikke finde pinto bønner, kan sorte bønner eller kidney bønner også bruges. Jeg købte pinto bønner i en grønthandel der sælger tørrede bælgfrugter af alle slags.

2 spsk baconfedt (eller evt. olivenolie)
1 stort finthakket løg
1 lille fed finthakket hvidløg
knap 1 tsk stødt spidskommen
ca. 3-4 dl kogevand fra bønnerne
1 tsk Oscar hønsebouillon
½ dl ikke for stærk salsa (eller evt. tilsvarende mosede tomater - bruger du tomater, skal der måske lidt mere spidskommen og limesaft i, da dette allerede findes i den salsa jeg brugte)
ca. 1/3 tsk chipotlepulver (start evt. med lidt mindre og prøv dig frem, så det ikke bliver for stærkt)
½ spsk limesaft
½ spsk taco krydderi
1/3 tsk fint havsalt

Varm baconfedt op i en pande eller stor gryde, og sauter løg heri ved medium varme, til de begynder at blive blanke - ca. 3-5 minutter. Tilsæt hvidløg og sauter under omrøring i ca. 1 minut.
Bland hønsebouillon i kogevandet, og stil det klar ved siden af panden.
Hæld et par dl af de kogte bønner i panden, sammen med lidt af bouillonen, og mos bønnerne direkte i panden. Har du ikke en kartoffelmoser, kan du evt. blende nogle af bønnerne sammen med kogevandet, og lade resten af bønnerne forblive hele, så der er lidt variation i konsistensen (du kan også bruge en gaffel eller bagsiden af en stor ske, men det kræver lidt flere muller).
Fortsæt med at tilsætte bønner og kogevand og mos, til blandingen har den ønskede konsistens. Tilsæt resten af bouillonen hvis ikke det hele er brugt, samt salsa, chipotle, limesaft og taco krydderi, og varm blandingen igennem under omrøring. Juster evt. med lidt ekstra vand hvis mosen koger for tør, og pas på den ikke brænder på.
Til sidst smages til med salt - saltet er vigtigt, da bønnerne ellers let kommet til at smage for anonymt (men der er også salt i bouillonen, så prøv dig frem med lidt ad gangen).
Server med det samme som tilbehør til tex-mex retter, eller som fyld i pandekager - eller brug den feks. i en varm ostedip/chili con queso. I dag har jeg også spist den som "fyld" i en rest mexicansk majssuppe fra fryseren.
Bønnemosen kan fryses i poser eller plasticbokse og genopvarmes - tilsæt evt. lidt ekstra hønsebouillon under opvarmningen, hvis konsistensen er blevet for tyk.

Konklusion:

Bønner er jo bønner, og hvis man (som det feks. er tilfældet med min bedre halvdel) har det svært med konsistensen, så er det heller ikke sikkert man vil bryde sig om den velstegte udgave. Men jeg elsker bønner og smagsmæssigt fejler den her mos under ingen omstændigheder noget - man er jo heldigvis selv herre over hvor meget eller lidt smag man vil tilføre, og som sagt afhænger det meget af hvordan mosen skal bruges.
Jeg foretrækker den ikke er alt for bastant og tyk, og jo mere man koger den igennem, jo mere væske fordamper der, så når jeg skal have genopvarmet de kommende portioner, bliver det med lidt ekstra bouillon så den bliver lidt tyndere.
Men det er jo også en smagssag.

Opskrift: Hjemmelavet Velveeta/smelteost erstatning

2012-01-31T06:30:00.000+01:00

For et par år siden, næsten lige inden vi skulle til USA, stødte jeg på fænomenet Velveeta, og lige siden har jeg haft lyst til at afprøve det, bare én gang, for at prøve at lave en varm ostesauce/dip á la chili con queso.

Billede lånt fra Wikipedia

Til de uindviede, så er Velveeta en speciel type "processed" ost, som mange i USA bruger til feks. Mac & Cheese og diverse andre ting som kræver at en ost kan smelte og blive jævn og cremet som en slags sovs.

Nogle steder er den lige så upopulær som den er populær andre steder - primært fordi den tilsyneladende indeholder en masse ingredienser som slet ikke har noget med ost at gøre, og fremstillingsprocessen er der også noget mystik om.
Faktisk har jeg læst mange kommentarer fra folk der simpelthen nægter at have Velveeta indenfor dørene pga. indholdet, og måden det er lavet på (det siger også lidt, at det kan opbevares ved stuetemperatur uåbnet - og holde sig i op til 8 uger i køleskab efter åbning, hvis det pakkes godt ind) - men samtidig savnede de noget at lave ostesovs med som fungerede lige så godt, og derfor er denne opskrift åbenbart et hit.

Nå men jeg var fortsat "intrigued", så da vi kom til USA, undersøgte jeg med en eller anden levnedsmiddelkontrol herhjemme, om jeg måtte tage det med hjem (der er jo ret strenge regler for hvilke fødevarer man må tage med), men det var ikke tilladt. Måske også derfor det er så svært at få fat i, i Europa (hverken Tyskland eller England giver ret mange muligheder når man søger). Jeg kunne selvfølgelig have taget chancen, men da vi i lufthavnen i Denver så hvordan de gik rundt med hunde der snusede til kufferterne for at finde fødevarer, var jeg nu glad nok for at jeg undlod det.

Videre til sidste uge, hvor jeg i mangel af Fluff til at lave Snickers med, fandt ud af at lave det selv - uvist af hvilken årsag kom jeg så nogle dage efter til at tænke på, om man mon også kunne lave et eller andet der kunne bruges på samme måde som Velveeta. Og sørme ja. Google er virkelig min ven, når det gælder hjemmelavede udgaver af ting man normalt køber færdiglavet (især det der stammer fra USA) - der dukkede hurtigt en opskrift op, som gik igen mange steder, og som også fik rosende ord med på vejen. Og det bedste af det hele - jeg havde alle ingredienser hjemme.

Den hjemmelavede udgave laves af revet cheddar ost (som jeg altid har i hele blokke enten i fryser eller køleskab), kogende vand, skummetmælkspulver (som jeg købte for noget tid siden for at prøve at lave hjemmelavet kondenseret mælk - det er jeg så ikke nået til endnu), og gelatinepulver (som jeg købte i Metro for at kunne lave skumfiduser - så langt er jeg heller ikke nået). Det er jo alt sammen sådan nogenlunde hæderlige produkter (bortset fra mælkepulver som tilsyneladende også kan være en speget sag, men det er en helt anden historie), som ikke indeholder en masse tilsætningsstoffer og underlødige ting - modsat Velveeta, som altså tilsyneladende scorer højt på det punkt.

Jeg lagde forsigtigt ud med en mindre portion (som nævnt findes opskriften mange steder, så jeg linker ikke til et specifikt sted - men søg evt. på Homemade Velveeta, så kommer der en del links), for at tjekke om smag, konsistens og funktion var noget værd, inden jeg brugte hele min beholdning af cheddar ost på det.
I de opskrifter jeg fandt, anbefales det at lave en mindre portion ad gangen, sandsynligvis for at osten kan nå at smelte i det varme vand. Men næste gang vil jeg nok lave lidt større portion, da blenderbladet havde lidt svært ved at få fat i det hele. Det dobbelte af denne portion er hvad der anbefales man laver ad gangen, og så fylder man sin form/beholder op efterhånden..

Hjemmelavet Velveeta/smelteost erstatning:
ca. 150 gram

4 spsk kogende vand
1½ spsk skummetmælkspulver
1/4 tsk gelatinepulver

115 g revet cheddar ost (jeg brugte hovedsagligt en almindelig orange cheddar, men også et lille stykke lidt skarpere hvid cheddar)

Hæld vand, skummetmælkspulver og gelatine i en blender, og blend til gelatinen er opløst.
Tilsæt osten og blend videre til osten er smeltet og blandingen er jævn - afhængig af hvordan din blender fungerer, skal osten måske lige skrabes ned fra siderne nogle gange, men bliv ved til al osten er smeltet og massen er uden klumper.
Fór en egnet firkantet beholder med husholdningsfilm og fyld ostemassen i - læg film henover og tryk osten i facon, og sæt låg på.
Lad osten stå i køleskab et døgns tid, til den har sat sig.
Den kan nu anvendes som smelteost til feks. varm ostedip (og det kommer der selvfølgelig også en opskrift på, hvis det bliver en succes), Mac & Cheese, eller hvilken som helst anden ret der vil have gavn af en smeltet ostesovs.
Jeg ved ikke nøjagtigt hvor længe osten kan holde sig i køleskab, men jeg har prøvet at fryse en lille portion i dag, hvorefter jeg puttede den direkte i en gryde sammen med lidt mælk, og smeltede det. Det blev måske en anelse mere grynet fra frost end da jeg smeltede det med mælk i frisk tilstand, men smagen fejler ikke noget.

Konklusion:

Og hvordan er smagen så. Den er forbavsende meget ligesom en cheddar ost. Hvilket jo egentlig ikke burde forbavse så meget, i betragtning af hvor stor en del cheddar udgør af det færdige produkt.
Den smager fint og vil uden tvivl kunne bruges i mange sammenhænge hvor der skal bruges en jævn smeltet cheddarost. Det skal siges at den ér en anelse grynet, i hvert fald når den varmes op med mælk, som er det eneste jeg har prøvet indtil nu.

Til venstre en lille klump ost smeltet for sig selv - til højre smeltet sammen med lidt mælk

Men jeg har ingen kvaler ved at prøve at bruge den i en ostedip der skal serveres lun. Den opskrift jeg har i tankerne indeholder alligevel så mange andre ting, at lidt grynethed nok kan kamufleres.
Det skal så også siges at det kan godt lade sig gøre at lave en ostedip baseret på ren ost, som man kommer direkte i de øvrige ingredienser, i revet tilstand - men det kræver tilsyneladende lidt mere gefühl at få osten smeltet ordentligt og jævnt.
Jeg har ikke fortrudt at jeg har prøvet denne metode, og jeg vil nok også lave en lidt større portion så jeg har til ostedippen i weekenden - efterfølgende må jeg så prøve om man kan lave et lige så godt resultat bare med revet ost.

Opskrift: Krydret ostedip/Cheese Ball

2012-01-30T18:57:00.001+01:00

Jeg støder jævnligt på "ostedips" på de amerikanske blogs, som de kalder Cheese Balls - fordi de er lavet af ost (primært flødeost), og formet som en kugle. Det er som regel en vældig dekorativ måde at servere sådan en dip på, da de næsten altid bliver rullet i/dækket af feks. urter eller nødder.
Da jeg ville lave en lille snack vi kunne få i går sammen med håndboldfinalen, faldt valget på sådan en ostekugle, sammen med nogle TUC saltkiks, som Lækkermåsen havde fundet på tilbud.

Jeg kiggede på mange forskellige opskrifter, og endte med at prøve mig lidt frem med min egen udgave - en af de primære inspirationer var dog denne fra Krista's Kitchen.
I dette tilfælde brugte jeg en Buko light 4% ost, og den er ret tynd i konsistensen - så hvis man er ligeglad med kalorier, så vil jeg nok anbefale at bruge en fuldfed flødeost, da den hænger lidt bedre sammen (det afhænger dog også af hvor meget revet ost man putter i - jo mere fast ost, jo mere fast bliver kuglen). Men som test var det fint, og så havde vi lidt bedre samvittighed.
Hvis ikke lige vi tænker for meget på hvad der er i TUC kiks.

Krydret ostedip/Cheese Ball:
ca. 400 g

200 g flødeost light 4%
200 g friskrevet cheddarost
2 små hakkede forårsløg
2 spsk finthakkede dildsyltede jalapeño skiver (denne chili er fantastisk til mange ting - men har man ikke lige lyst til at købe den, kunne man måske bruge almindelig syltet jalapeño og så tilsætte en lille smule sirup eller honning for at få sødmen med)
1 finthakket mild Peppadew
1/4 tsk løgpulver
1/4 tsk hvidløgspulver
1/4 tsk cayennepeber
½ tsk fint havsalt

6 skiver bacon
ca. ½ rød peber

Rør flødeosten blød (kan snildt gøres i en røremaskine hvis man laver en lidt større portion) og bland de øvrige ingredienser til og med hvidløgspulver. Smag til med cayennepeber og salt afhængig af ønsket styrke.
Klip et stort stykke husholdningsfilm af, og læg ostemassen derpå - fold filmen om osten så den danner en kugle, og læg den på køl, gerne et par timer så den kan trække smag. Man kan også vente med at forme kuglen til den har trukket et par timer, hvis man vil vente med at røre den sammen og smage endeligt til.
Steg baconskiver sprøde på en pande, læg dem på fedtsugende papir, og hak dem groft når de er kølede af (husk at gemme det sigtede baconfedt i et glas i køleskabet - det kan bruges til mange ting og er alt for godt til at smide ud). Hak rød peber fint og bland det med bacon på en flad tallerken eller et stykke film.
Nu "rulles" osten i baconmixet - da denne ostekugle ikke var så fast, var det lidt svært at rulle, så jeg lagde den oven i baconmixet og trykkede lidt så det hang fast i bunden, og så formede jeg osten efter et lille firkantet fad og lagde den på det, dryssede resten af baconmixet over og trykkede fast.
Server ostekuglen med saltkiks, saltstænger eller grøntsagsstænger.

Konklusion:

Lækker lækker snack - der gik ikke mange minutter før den var væk, og Lækkermåsen erklærede at den var meget bedre end det man kunne købe. Hvilken en det var han snakkede om ved jeg ikke, for jeg har aldrig set en ostedip til salg der ligner - måske mente han bare i forhold til almindelig flødeost - det fortaber sig i håndboldrusen.
Osten bliver godt spicy af jalapeño, Peppadew og cayenne - den ville nok være for stærk til meget af vores familie, men den var lige i øjet til os.
Den (eller noget lignende) bliver helt klart lavet igen.

Opskrift: Hjemmelavede Snickers

2012-01-28T16:54:00.000+01:00

Da jeg så opskriften på hjemmelavet Snickers hos How Sweet It is, vidste jeg med det samme, at dét måtte jeg prøve. Ikke fordi jeg/vi spiser voldsomt mange Snickers, men det så bare så lækkert og fuldstændig kaloriebefængt ud (omend kun en lille del stammer fra det forbudte smør), at det passede lige ind i en weekend uden de store planer, og hvor der godt måtte lidt gode sager på bordet. Jeg har tidligere lavet en Snickers kage, som også var rigtig god - så næste skridt måtte jo være selve Snickers baren.
Jeg havde stort set alt der skulle bruges i huset - det eneste problem var Fluff'en, som jeg ikke kunne finde nogen steder - men som du kan se her, så løste jeg det problem ved at lave det selv.

Det passer så heller ikke helt at jeg havde alt i huset - lys chokolade er nemlig ikke lige det jeg bruger mest af. Som i faktisk aldrig. Så der var kun hvid og to slags mørke chokoladeknapper fra Callebaut i skabet.
Men der var det bare om at være kreativ igen.
Jeg søgte lidt på nettet og fandt ud af, at en god lys chokolade godt må ligge i omegnen af 38% kakaoindhold, så jeg regnede lidt frem og tilbage (er jo inde i rytmen efter lignings-sessionen sidste weekend) og fandt ud af at 3/5 hvid chokolade 27% og 2/5 mørk chokolade 57,8% ville give en kakaoprocent på knap 40. Og det var vel ikke helt ved siden af.

Opskriften kan måske godt se lidt uoverskuelig ud - men den er ikke svær. Det tager lidt tid at lave de forskellige lag, men ellers tager det længst tid at lade lagene køle af og stivne inden det næste kommer på.
Jeg startede torsdag aften med chokoladebunden, lavede de næste to lag fredag eftermiddag og aften, og chokoladetoppen lørdag formiddag - lørdag middag var den klar til at gå ombord i (pt. har vi faktisk ikke spist særlig meget, men der skal også en god bøf, hjemmelavede pommes frites og hjemmelavet bearnaise sauce på bordet i aften, så appetitten må ikke spoleres).

Jeg advarer på forhånd om at den her portion giver en ret stor og solid Snickers bar. Faktisk kom den til at veje 1,9 kg. Så lav kun så stor en portion hvis du får gæster - eller hvis du bare gerne vil spise dig en mavepine til i fabelagtig Snickers.

Snickers:
ca. 1,9 kg

Chokoladebund:

250 g god lys chokolade (eller blanding af 150 g hvid 27% chokolade og 100 g mørk 57,8% chokolade)
½ dl jordnøddesmør

Smelt chokolade og jordnøddesmør ved lav varme i en tykbundet kasserolle, eller i mikroovn i intervaller af ca. 30 sekunder. Rør godt rundt og lad kun chokoladen lige smelte, så den ikke bliver for varm.
Hæld chokoladen i en bagepapirsbeklædt form - jeg brugte en firkantet metalform på ca. 20x26 cm beklædt med et stykke genbrugsbage"papir", som jeg holdt på plads med tøjklemmer. Brug af bagepapir gør det lettere at løfte det hele ud af formen, når den er færdig. (Måske vil en lidt større form være bedre, da stykkerne så bliver knap så tykke og lidt mere håndterbare - og knap så umulige at komme igennem når man spiser).
Lad chokoladen stivne helt, gerne på køl.

Nougatlag:

50 g smør (opskriften angiver usaltet, men det går fint med saltet)
2½ dl sukker
½ dl "evaporated" mælk (hvis ikke du kan finde det i et supermarked, så prøv en etnisk butik)
2½ dl Marshmallow Fluff (købt, eller hjemmelavet)
½ dl jordnøddesmør
2½ dl saltede jordnødder, grofthakkede
1 tsk vaniljeekstrakt

Smør smeltes i en gryde ved medium varme (her brugte jeg 6 ud af 9). Når smørret er smeltet, tilsættes sukker og evaporated mælk, og blandingen bringes i kog under omrøring og varmes igennem til sukkeret er smeltet, i ca. 5 minutter. Tilsæt Fluff, jordnøddesmør og vanilje, og rør rundt til Fluff og jordnøddesmør er smeltet og blandingen er jævn. Tag gryden af varmen og bland de hakkede jordnødder i.
Hæld blandingen over den afkølede chokoladebund, og lad nougaten stivne helt, gerne på køl.
(Jeg glemte at blande jordnødderne i inden jeg hældte nougaten i formen, så jeg hældte bare jordnødder oven på nougat og pressede dem lidt ned - derfor kan man se på billederne at nødderne ikke er blandet helt sammen med nougaten).

Karamellag:

400 g flødekarameller (uden chokolade og andre "fyld"ting - jeg brugte de "reneste" jeg kunne finde i Lidl, Kleine Kuh Sahne Toffee, som samtidig også var nogen af de billigste. Jeg erstattede dog ca. 75 g med mine hjemmelavede karameller med lakrids, chili og hindbær, da var begyndt at klistre så meget sammen at jeg ikke kunne skille dem ad)
½ dl piskefløde

Hæld karameller og fløde i en gryde og lad blandingen smelte ved lav-medium varme - rør rundt til blandingen er helt jævn (kan godt tage lidt tid afhængig af hvilke karameller man bruger, og hvor meget varme de skal have for at smelte).
Hæld blandingen over den afkølede nougat, og lad karamellen stivne helt, gerne på køl.

Chokoladetop:

250 g god lys chokolade (eller igen blanding af 150 g hvid 27% chokolade og 100 g mørk 57,8% chokolade)
½ dl jordnøddesmør

Smelt chokolade og jordnøddesmør ved lav varme i en tykbundet kasserolle, eller i mikroovn i intervaller af ca. 30 sekunder. Rør godt rundt og lad kun chokoladen lige smelte, så den ikke bliver for varm.
Hæld chokoladen over den afkølede karamel, og lad chokoladen stivne helt i køleskab, i mindst en time.

Når Snickers'en er helt afkølet og fast, kan den løftes op af fadet vha. bagepapiret, og skæres i den ønskede størrelse stykker (trim evt. kanterne først, da de ikke bliver så pæne - du smider dem selvfølgelig ikke ud, men spiser dem selv imens du skærer resten ud til servering).
Den bliver ret hurtigt blød og "gooey" ved stuetemperatur, så opbevar den i køleskab og spis den gerne direkte derfra - medmindre du godt kan lide noget der hænger meget i tænderne.

Konklusion:

Oh.My.God.
Noget med så højt et kalorieindhold (og nej, du får mig ikke til at regne på det) kan næsten ikke være dårligt, men det her, det er den rene himmel - og synd på samme tid.
Den smager bedre end en rigtig Snickers - til gengæld kan man heller ikke spise så meget af den.
Jeg forudser vi må på omgang i nabolaget, eller at den kommer nogle kolleger til gode.
For der kommer ikke noget godt ud af at vi spiser det hele selv.

Opskrift: Citron/appelsin vinaigrette

2012-01-27T20:00:00.000+01:00

Efter succesen med æble/avocado salsaen er jeg igen faldet for en opskrift fra The Café Sucré Farine - især hendes salater er jeg helt pjattet med, og jeg har en vældig trang til salat lige i øjeblikket. Måske fordi jeg længes efter lysere og varmere tider, og den lette mad der følger med.

Da jeg så dressingen Chris havde lavet med Meyer citroner (en speciel slags sødere citron der stammer fra Kina, men som bliver dyrket meget i USA også - jeg har aldrig set dem herhjemme, men det er jo bare endnu en af de ting vi må undvære i vores madmæssige U-land), så var jeg nød til at prøve at lave den. Som i lige nu.
Meyer citroner havde jeg jo ikke, men Chris foreslog at erstatte noget af citronsaften med mere honning, eller evt. appelsinsaft - og det havde jeg. Jeg brugte halvt citron og halvt appelsin - derudover erstattede jeg almindeligt sukker med muscovadosukker - ellers fulgte jeg opskriften.

Jeg havde dog ikke læst opskriften helt til ende, og havde derfor ikke set hvor stor en portion det gav med 3 dl olie - jeg gik bare i gang. Så der stod jeg så pludselig, alene hjemme, aftensmaden var spist, og der var nu ca. ½ liter dressing i køleskabet.
Heldigvis skulle den kunne holde sig et par uger i køleskabet, og kan også bruges som marinade til feks. skaldyr eller kylling.
Jeg forudser en del salat, og muligvis kylling, på menuen de næste to uger.

Citron/appelsin vinaigrette:
ca. ½ liter

1 1/4 dl citronsaft og appelsinsaft (regn med ca. 2/3 citron og 1/3 appelsin)
2 spsk rødvinseddike
2 fed hvidløg
1 spsk fuldkornssennep
i alt 1 spsk tørrede krydderurter (jeg brugte basilikum, timian og merian)
2 spsk flydende honning
1 spsk mørk muscovado sukker
½ tsk groft salt
3 dl god olivenolie

Alle ingredienser hældes i en blender og blendes grundigt sammen - egentlig skulle olivenolien have været tilsat til sidst i en tynd stråle for at sikre at dressingen emulgerer ordentligt - men det gik nu fint med denne metode. Hvis den skal stå i længere tid og måske begynder at skille lidt, får den bare en ny tur i blenderen (eller en hurtig rystetur i lukket beholder - alt efter hvor mange armkræfter man vil bruge på det).

Konklusion:

Skøn og smagfuld dressing, som er rigtig lækker på en salat. Jeg har ikke prøvet den som marinade endnu, men det kommer forhåbentlig.
Den kunne måske godt have tålt liiiige lidt mere citronsmag - jeg var bange for den blev for syrlig med de almindelige citroner så derfor lavede jeg den 50/50, men den kunne godt klare citron/appelsin i forholdet 2:1 i stedet for 1:1 tror jeg.
Næste gang laver jeg også lige lidt mindre portion.

Opskrift: Ristede croutoner/croutons/brødterninger - med hvidløg og/eller krydderurter

2012-01-27T06:30:00.001+01:00

Ristede croutoner (som overskriften antyder har de flere navne, men nu kalder jeg dem croutoner i resten af indlægget, for nemheds skyld) er noget af det nemmeste at lave selv, det er billigere end at købe de færdige, og man undgår alle mulige mærkelige tilsætninger af usundt fedt. Samtidig er det en fantastisk måde at få brugt noget halvgammelt tørt brød på, som man måske ellers ville have smidt ud

Jeg har allerede lavet flere portioner med hvidløg i løbet af de sidste par uger - en enkelt aften kom jeg til at sidde og spise dem direkte fra glasset jeg opbevarer dem i (ja jeg kan spise dem som chips), og det fik beholdningen til at synke betragteligt.
Derfor blev der lavet en ny portion i onsdags, og så synes jeg det var på tide den kom med på bloggen.

Alle former for hvidt/halvgroft/kernebrød/endda rugbrød kan bruges - hvis man kun har en enkelt skive tilovers, så saml sammen i en pose i fryseren til der er nok til en bradepande- eller et fadfuld. Så sparer man lidt på strømmen til ovnen.
Jeg napper nogle gange de overskydende skiver med hjem fra arbejde, hvor vi får franskbrød i formiddagspausen, og så bliver de anvendt til dette formål - alternativet er at de bliver smidt ud, og det har jeg meget svært ved at kapere i disse stop-spild-af-mad-tider.

Croutonerne kan som sagt spises som en snack hvis man ikke lige har andet i skabet - de er fantastiske oven på en salat (som feks. den her til højre) og er også gode oven på en grøntsagssuppe (feks. en hvidløgssuppe der kommer et indlæg om snart).

Jeg har indtil nu lavet flest med hvidløgspulver og salt, men denne gang kom der også timian og chiliflager i fadet.

Ristede croutoner/croutons/brødterninger - med hvidløg og/eller krydderurter:

brød i skiver, gerne nogle dage gammelt (denne gang brugte jeg ca. 175 g hvidt brød)
olivenolie (en stor ½ dl til de 175 g brød)
flagesalt
hvidløgspulver (det er meget nemmere at bruge end frisk hvidløg, og giver en meget autentisk hvidløgssmag)
tørrede krydderurter (feks. timian, oregano, basilikum, rosmarin)
chiliflager

Brødet skæres eller rives i mindre stykker (hvis skorpen er for grov, så skær den fra og læg den ud til fuglene - eller tør den for sig selv i ovnen og blend den til rasp) - det må gerne se lidt rustikt ud, så pæne lige firkanter er ikke nødvendigt. Faktisk er det rustikke pænest.
Læg brødstykkerne i et ovnfast fad eller en bradepande, evt. med bagepapir - tænd ovnen på 100 grader varmluft og sæt fadet/bradepanden i ovnen. Lad croutonerne tørre i ca. 5 minutter til de begynder at blive en smule hårde.
Hæld nu olivenolie over og bland godt sammen - det er svært at sætte mængde på olien, men den skal være godt fordelt, uden at brødet bliver fuldstændig søbet ind.
Drys salt, hvidløgspulver og/eller tørrede krydderurter/chili på, bland godt, og lad croutonerne tørre færdig til de er helt sprøde (afhænger af både ovn og størrelsen på croutonerne, men regn med ca. 20-30 minutter i alt). Køl dem helt af, evt. på fedtsugende papir, og opbevar dem i en kagedåse eller et glas med skruelåg.

Konklusion:

Det er jo sådan set allerede sagt - de smager skønt og er supernemme at lave. Man kan få den smagsvariant man gerne vil have. Og det føles godt at få brugt noget der ellers ville være gået til spilde.
Prøv det.

Opskrift: Hjemmelavet Marshmallow Fluff

2012-01-26T18:18:00.002+01:00

Jeg fandt i dag en opskrift jeg er helt syg efter at prøve, hvor der skal bruges Marshmallow Fluff.
Kender i ikke det når man finder en opskrift man bare MÅ have afprøvet nu og her?

Problemet er bare at Fluff ikke er sådan lige at opdrive i nærmeste omegn. Bedste bud var Superbest i deres amerikanske afdeling, men ak, ingen Fluff. I hvert fald ikke i den Superbest jeg var tættest på.
What to do, what to do, når man nu bare gerne vil have fingre i det. Så er der jo ikke andet for end at lave det selv.

Det er der heldigvis nogen der har prøvet før, så jeg forlod mig på at denne opskrift var lige så god som anmeldelserne antyder.
Det skal siges at jeg har aldrig smagt færdigkøbt Fluff, så jeg ved ikke hvordan den korrekte smag er - men amerikanerne bør vel vide det, om nogen, så jeg stoler på dem.

Jeg halverede opskriften da det lige passede med et bæger past. æggehvide - ellers lavede jeg ikke om på noget.

Fluff'en kan farves og gives anden smag med feks. frugtsaft og madfarve - den kan opbevares i køleskab en uges tid, men endnu bedre, fryses ned i passende portioner og tages op efter behov. Jeg har ikke regnet på hvad det koster at lave sådan en omgang, og ved heller ikke hvad det koster i butikkerne, men jeg er ret sikker på det er billigere end at købe den færdiglavede. Og så tager det kun ca. 10 minutter.

Det er så ekskl. den tid det tager at gøre alt det klistrede køkkengrej rent bagefter.

Hjemmelavet Marshmallow Fluff:
ca. 6½ dl

1½ æggehvide/1 bæger past. æggehvide (hvis du vil være på den sikre side, og Fluff'en ikke skal opvarmes når den skal bruges)
2½ dl glucosesirup
1/4 tsk fint salt
2½ dl flormelis
½ spsk vaniljeekstrakt

Hæld æggehvide og sirup i skålen til en køkkenmaskine, eller brug en god håndmixer. Pisk blandingen ved høj hastighed i ca. 10 minutter, eller til "marengsen" er meget tyk (jeg brugte køkkenmaskinens piskeris - det tog kun ca. 5-6 minutter før den kunne stå selv).
Tilsæt flormelis og kør ved lav hastighed til flormelisen er godt blandet med resten (her skiftede jeg til dejkrogen, og skrabede Fluff'en ned fra siderne flere gange - det er MEGET bøvlet at få færdig Fluff ud af piskeriset til køkkenmaskinen).
Tilsæt vaniljeekstrakt og mix igen til vaniljen er godt blandet i Fluff'en. Rør evt. en ekstra omgang med en dejskraber, så det hele bliver godt blandet.
Brug Fluff'en med det samme, eller opbevar den i lukket beholder i køleskabet i op til en uge - eller frys den ned i mindre portioner.
Hvis den får lov at stå i køleskabet, eller bliver frosset, skal den lige røres godt igennem med en ske, når den skal bruges.

Konklusion:

Som sagt har jeg ikke smagt den ægte vare - men den her udgave smager fint, og ligesom jeg forestiller mig Fluff skal smage. Og med nogle få ingredienser i køkken/køleskabet kan man lave det næsten når som helst man har brug for Fluff.
Jeg kan næsten ikke vente med at få det brugt første gang i løbet af weekenden.

Opskrift: Bagt havregrød/havrekage/Baked Oatmeal med æbler og blåbær

2012-01-26T06:30:00.000+01:00

På mange af de amerikanske blogs jeg læser, laver de jævnligt Baked Oatmeal - som jeg ikke har kunnet finde noget egentligt dansk navn for, men det korrekte må næsten være en slags bagt havregrød, eller havrekage, som Lise fra Det skal smage af noget foreslår her.
Det kan laves i mange varianter og spises typisk som morgenmad eller snack - det kan laves i forvejen, stå i køleskabet eller fryses, og varmes op igen i mikro. Så nu skulle det altså prøves.
Jeg lavede ½ portion efter denne opskrift fra This Chick Cooks i mandags da jeg havde fri, og stillede den i køleskabet til morgenmaden de næste 4 dage (jeg havde allerede fået smoothie og havregrødsknækbrød den dag).

I mikroen to minutter med et stykke, serveret sammen med lidt frisk frugt og/eller en klat Skyr med lidt vaniljeekstrakt - så er der hurtig og lækker morgenmad.

Udover blåbær puttede jeg to æbler i, som var ved at være lige så bløde som kiwierne der lå ved siden af - det passede også godt sammen med kanelen. Desuden erstattede jeg smeltet smør med rapsolie for at få det sunde fedtstof med (og fordi det var nemmere end at skulle smelte smør).

Bagt havregrød/havrekage/Baked Oatmeal med æble og blåbær:
4 portioner

3/4 dl + 3/4 dl ægte blåbær (fra frost)
2 æbler, udkernet og skåret i tynde skiver (med skræl)
2½ dl grovvalsede havregryn
½ tsk bagepulver
3/4 tsk stødt kanel (kan godt sættes op til 1 tsk næste gang)
1/4 tsk fint havsalt
2½ dl skummetmælk
1 medium æg
½ spsk rapsolie
1 tsk vaniljeekstrakt
2 spsk ahornsirup

Tænd ovnen på 190 grader almindelig varme.
Hæld 3/4 dl blåbær i et smurt ovnfast fad på ca. 20x20 cm og læg æbleskiverne taglagt ovenpå.
Bland havregryn, bagepulver, kanel og havsalt i en lille skål.
Pisk mælk sammen med æg, olie, vaniljeekstrakt og ahornsirup i en større skål - bland de tørre ingredienser i og hæld blandingen ovenpå blåbærene/æblerne.
Drys resten af blåbærene ovenpå, og bag det hele i ovnen i ca. 45 minutter, til toppen er gylden.
Spis kagen mens den stadig er lun, evt. sammen med frisk frugt og et mælkeprodukt, eller køl den af, skær den i stykker og sæt på køl, eller frys ned separat på en plade eller i et fad, og pak de frosne kagestykker i frysepose.
Hvis de er frosne tøes/varmes de op i mikroen - jeg har ikke prøvet endnu fra frost, så prøv dig frem mht. tiden, med ca. 30 sekunder ad gangen.

Konklusion:

Dette er en noget mere spændende måde at få havregrød på om morgenen, end den almindelige grød - selvom den også smager godt. Æblerne passer godt til kanelen, og blåbærene er jo altid gode uanset hvordan man bruger dem.
Når man alligevel er i gang, er det også nemt at lave en større portion og fryse ned, så man har til en uges tid i fryseren.
Jeg har i hvert fald ikke fortrudt at jeg prøvede, og jeg har følt mig godt mæt de sidste 3 dage, i hvert fald indtil formiddags-knækbrødet på arbejde et par timer senere.
Næste gang skal der leges med andre smagstilsætninger.

Opskrift: Gyros krydderi

2012-01-25T06:30:00.000+01:00

Jeg har tidligere lavet nogle forskellige krydderiblandinger, for at undgå de dyre købeløsninger, hvor der også er tilsat en masse unødvendige ting - og seneste skud på stammen er et gyros-krydderi.
Da vi var på Kreta sidst, købte jeg en færdigblanding, som jeg har brugt et par gange, og den har jeg egentlig været godt tilfreds med - men sidste gang jeg havde den fremme, fandt jeg en lille sten i den, og så var det slut med dén.
En hjemmelavet måtte til.

Det blandede krydderi kan bruges til at drysse direkte på feks. en bøf eller mindre kødstykker til biksemad. Det kan røres op med citronsaft, olivenolie og salt og bruges som marinade til kød (både okse, lam, svin og kylling kan anvendes), der skal bruges som traditionelt gyros- eller kebab-kød, eller det kan blandes i hakket kød til burgerbøffer.

Det er denne opskrift jeg er gået ud fra, men jeg har tilføjet lidt ekstra, bla. ved at kigge på ingredienslisten på den købe-gyros jeg havde.
Når det skal i brug første gang, bliver det nok til en slags kebab/gyros kød, sammen med pitabrød og tzatziki.

Gyros krydderi:
knap 1 dl

(øverst fra venstre mod højre på billedet - mængderne passer dog ikke, så dem skal man ikke lade sig snyde af)

½ tsk tørret fennikel (blade, ikke frø)
1 tsk tørret oregano
1 tsk stødt spidskommen
½ tsk løgpulver
½ tsk stødt koriander
1 tsk tørret persille
½ tsk stødt sort peber
1 tsk salt
1 tsk karrypulver
½ tsk stærk chilipulver
½ tsk stødt kanel
1 tsk tørret timian
½ tsk hvidløgspulver
2 spsk mild paprika
1 tsk tørret rosmarin
evt. 1 tsk Maizena, hvis det skal bruges til marinade

Bland alle krydderier godt, og opbevar i lukket krydderiglas.
Hvis man ønsker et helt fint krydderi, blendes det - men lige netop i denne blanding kan jeg godt lide at man kan se de grønne krydderurter.

Konklusion:

Jeg lavede en lille test-smagning i forhold til det købte krydderi (efter at have sikret mig der ikke var flere sten i), og jeg tror egentlig det rammer meget godt. Om det er autentisk gyros-krydderi tør jeg ikke sige - men jeg tror i hvert fald snart det kommer på menuen til nogle nakkekoteletter, som er skåret i strimler. Og som nævnt med pitabrød og tzatziki til.
Jeg tror på det bliver godt.

Opskrift: Havregrøds-knækbrød

2012-01-24T06:30:00.000+01:00

Jeg har tidligere lavet nogle knækbrødskiks med en masse forskellige kerner og frø i, og de er supergode. Da jeg tilfældigt faldt over Idas opskrift på havregrødsknækbrød, måtte jeg prøve om det var lige så godt.
Tanken om at lave en krydret havregrød og bage den tør i ovnen var sjov, og så mangler jeg også hele tiden ting jeg kan have med på arbejde til små mellemmåltider.

Jeg brugte lidt flere ruggryn end opskriften angav, tilsatte græskarkerner og rosmarin til selve grøden, plus en smule chipotlepulver for at få dem en anelse spicy. Jeg lavede grøden på komfuret i stedet for i mikrobølgeovn, og så blev bagetiden noget længere før grøden var helt tør - men ellers fulgte jeg opskriften.

Havregrøds-knækbrød:
2 bageplader

1½ dl ruggryn
2 dl grovvalsede havregryn
1 spsk solsikkekerner
1 spsk sesamfrø
1 spsk hørfrø
1 spsk græskarkerner
1 spsk tørret rosmarin
1 tsk fint havsalt
ca. ½ tsk chipotlepulver
7 dl vand
lidt tørret rosmarin til pynt
lidt flagesalt til pynt

Rør alt til og med vand sammen i en gryde og kog det til en tyk havregrød ved medium varme.
Imens varmes ovnen op til 150 grader almindelig varme.
Havregrøden bredes ud på 2 bageplader med bagepapir eller en silikonemåtte - jeg lavede laget ret tyndt, men man kan sikkert lave det lidt tykkere uden problemer, og så bare give det længere tid i ovnen. Pynt med lidt rosmarin og flagesalt.
Bag grøden i ca. 1 time - når den begynder at bukke lidt opad er den ved at være tør nok. Hjælp evt. lidt på vej ved forsigtigt at løsne grøden fra papiret med en lang paletkniv.
Bræk knækbrødet i mindre stykker og lad det afkøle helt, før det fyldes i en dåse med tæt låg.

Konklusion:

Knækbrødet bliver ret tyndt og skrøbeligt, så det kan ikke smøres eller belægges med pålæg som sådan - men jeg spiste en god portion i går, hvor jeg puttede lidt smøreost på, og det kan godt lade sig gøre med lidt forsigtighed.
Smagen fejler i hvert fald ikke noget - jeg tror den minder meget om knækbrødskiksene, da indholdet af kerner og frø er næsten det samme. Så det var sjovt at prøve, og jeg skal nok få dem spist - men næste gang vender jeg nu nok tilbage til den anden opskrift.

Opskrift: Salat med æble, krydrede nødder og blå ost

2012-01-23T18:00:00.000+01:00

Da jeg så denne salat med æble og blå ost hos The Pioneer Woman, var det kun et spørgsmål om hvornår den kunne passes ind i menuen - og det kunne den i dag til frokost, takket være den ekstra fridag.
Jeg havde tilfældigvis købt en princip! Danablu ost fornylig, æblerne lå i frugtkurven, og i stedet for pecannødder brugte jeg resten af de sweet & spicy chili nuts jeg lavede sidste sommer. De passede perfekt til.
Udover de tørrede kirsebær (som har ligget i køleskabet i flere måneder uden at finde anvendelse før nu), puttede jeg også lidt ristede hvidløgs croutons/brødterninger i.
Og så var der lækker frokost.

Salat med æble, krydrede nødder og blå ost:
1 person

et par store håndfulde blandet salat (jeg brugte babyspinat og ruccola)
½ Granny Smith æble (eller et andet sprødt og saftigt, gerne syrligt æble), udkernet og skåret i tynde skiver
½ dl grofthakkede krydrede nødder (eller bare mandler, cashewnødder eller pecannødder)
2 spsk grofthakkede tørrede kirsebær
ca. 25 g blå ost i små stykker
en håndfuld hvidløgs croutons/brødterninger

Dressing:

½ spsk Dijon sennep
½ spsk ahornsirup
½ tsk æblecidereddike
3 spsk olivenolie
salt og peber

Bland ingredienserne til salaten i en skål - pisk dressingen sammen eller ryst den sammen i et lille glas, og hæld den over salaten og bland.
Server som en let frokost, eller sammen med feks. et stykke kylling eller and.

Konklusion:

Skøn skøn salat! Kombinationen af det sprøde æble, krydrede nødder og den kraftige ost, sammen med dressingen var perfekt - jeg kunne sagtens have spist mere.

Opskrift: Smoothie med blåbær, spinat og banan

2012-01-23T10:01:00.000+01:00

Ligesom jeg for sjældent får gjort noget ekstra ud af morgenmaden i weekenderne, så kniber det også gevaldigt til hverdag. For tiden spiser jeg godt nok frisk frugt, evt. med lidt yoghurt eller Skyr til, men det er også store sager med noget der tager så "lang" tid at forberede.

I dag holder jeg imidlertid en halv-spontan ekstra fridag (efter at have været oppe lidt i fire for at sende Lækkermåsen på arbejde, var det også tiltrængt at kunne gå i seng igen, uden et vækkeur til at forstyrre skønhedssøvnen) - og så skulle der altså ske lidt ekstra.

Derfor har jeg indtil videre fået en smoothie, lavet af diverse ting der trængte til at blive brugt, eller som lå i fryseren.
Der var lidt optøede blåbær tilovers fra pandekagerne i lørdags, en rest spinatblade fra en salat, og en pose i fryseren fyldt med bananskiver.
Normalt ville jeg også have puttet lidt havregryn i for at få lidt ekstra fibre, men efter at have fået ryddet op i køkkenskabene fornylig, fandt jeg ud af at jeg havde hvedeklid stående, som indeholder ekstremt mange fibre. Derfor blev det også til et par spsk af det, så smoothien kom til at se sådan ud.

Smoothie med blåbær, spinat og banan:
1 portion

1 dl ægte blåbær (gerne fra frost - men husk at koge dem et minuts tid, hvis det ikke er selv-plukkede, og du vil være sikker på de ikke er inficerede af beskidte fingre (jeg har bildt mig selv ind at de økologiske fra frost nok har mindre risiko for bakterier, så dem koger jeg ikke - men det er dybest set ikke noget jeg ved noget om))
1 lille håndfuld frisk babyspinat
ca. 2 dl frosne bananskiver (af meget moden banan, da de ellers ikke giver den rigtige sødme)
2 spsk hvedeklid (eller havregryn hvis man ikke har klid)
2 dl skummetmælk
evt. 1 spsk agavesirup

Bland alle ingredienser og blend det til der ikke længere er klumper i. Server med det samme i et pænt glas med sugerør, evt. pyntet med lidt blåbær.

Konklusion:

Man skal være varsom med ikke at putte for meget spinat i, da det ellers kan give en lidt jord-agtig smag - men en lille håndfuld gik lige an, og det er jo hamrende sundt (og giver ikke nogen mystisk farve, hvis ellers blåbærene er blå nok).
De bananer jeg brugte var meget modne da de blev frosset, men jeg tilsatte alligevel lidt agavesirup for at neddæmpe spinat-smagen en anelse og tilføre lidt ekstra sødme.
Man kunne sagtens tilsætte lidt mere hvedeklid hvis man vil have endnu flere fibre - måske bliver det så nødvendigt at spise med ske i stedet for at suge gennem sugerør.
Men det kan vel også lade sig gøre.

Opskrift: Fuldkornspandekager med citron og blåbær, og en enkelt ligning

2012-01-22T09:17:00.003+01:00

Det er ikke så tit jeg får gjort en hel masse ud af morgenmaden i weekenderne, selvom det burde være der, der skal kræses når tiden er til det. Men i går fik jeg langt om længe gjort noget ved det, og lavede pandekager til det sultne folk. Det var også ment lidt som bestikkelse til Bonussønnen, til gengæld for at han tog en ordentlig tørn med lektierne fra mortenstunden af.
Er i klar over hvor længe det er siden jeg har haft med ligninger i matematik at gøre?? Syntes godt nok det var helt volapyk i starten, men efter at lærebogen selv havde givet en forklaring på noget af det, og BS selv havde fundet en løsning til et andet af problemerne, så blev det faktisk helt sjovt.

Skal vi lige tage et regnestykke?
Hvad er X i følgende:

5(3x-2) = 20x

Jeg fulgte stort set denne opskrift, men brugte lidt mere mælk og sukker, og halvt græsk yoghurt, halvt Skyr. Jeg havde heller ikke helt nok smør, så jeg brugte rapsolie for resten, og brugte også olie til at pensle panden med.
Dejen blev meget tyk, og skulle flades ud med en ske, så den kunne godt have tålt lidt mere mælk. Men den kommer her som jeg lavede den.

Fuldkornspandekager med citron og blåbær:
ca. 8-10 stk. afhængig af størrelse

30 g smeltet smør
10 g rapsolie
2,4 dl fuldkornshvedemel (omsat fra cup-mål - brug evt. 2½ dl og lidt mere mælk)
2,4 dl hvedemel (samme som ovenstående)
1 1/4 dl rugmel
4 spsk sugar
1 spsk plus 1 tsk bagepulver
½ tsk salt
2 store æg
1 1/4 dl græsk yoghurt 2%
1 1/4 dl skyr
4 spsk mælk
½ tsk citronskal
½ tsk vaniljeekstrakt
ca. 2 dl blåbær, enten friske eller let optøede fra frost

Smelt ca. 20 g af smørret og rør resten af smørret i, i små klumper til det hele er smeltet (for at smørret ikke skal blive for varmt).
Bland alle meltyper med sukker, bagepulver og salt i en lille skål.
Pisk æg sammen med yoghurt, Skyr, mælk, citronskal og vaniljeekstrakt i en stor skål (det behøver ikke være med håndmixer) - bland det smeltede smør i.
Vend de tørre ingredienser i den våde dej og bland det sammen til det lige netop er mixet (må ikke røres for længe pga. bagepulveret).

Hvis der skal laves en større portion pandekager, og de skal holdes varme i ovnen, tændes den nu på 100 grader - eller de holdes varme på en tallerken under staniol og evt. et viskestykke.
Varm en pande op og pensl med lidt rapsolie - hæld ca. 3/4 dl dej på panden til hver pandekage, og flad dem evt. lidt ud hvis dejen er så tyk at den ikke gør det af sig selv.
Læg en lille håndfuld blåbær på hver pandekage og tryk dem lidt ned i dejen.

Pandekagerne vendes når de er stegt lysebrune, og de begynder at boble lidt i toppen (de hæver noget pga. bagepulveret, så der kan godt gå noget tid).
Vend dem forsigtigt og steg dem færdige - hold dem varme i ovn eller på tallerken til hele portionen er lavet.
Server feks. med ahornsirup, sigtet flormelis og lidt ekstra blåbær - eller frisk frugt.

Konklusion:

Her kan man vist godt se hvor tyk dejen bliver

Pandekagerne smager rigtig godt uden at være for søde - citronskallen giver også et lille frisk pust. De bliver bløde og svampede, også efter at have været holdt varme i ovnen, og så mætter de ret godt pga. fuldkorns- og rugmelet - og havde man udelukkende brugt Skyr med det høje proteinindhold, havde mæthedsfaktoren nok været endnu større.
Jeg vil tro man uden problemer kan fryse dem og varme dem forsigtigt op i ovnen ved lav varme, så det er nemt at lave en stor portion på forhånd til gæster en dag.
Alt i alt gode pandekager, som sagtens kan tåle at blive lavet igen.

Opskift: Hjerteformet citronmåne/citronkage

2012-01-21T14:48:00.000+01:00

I aften skal vi se Melodi Grand Prix sammen med de venner vi har set det sammen med de sidste 4-5 år, og der skal selvfølgelig en lille kage til, udover diverse snold og andre usunde sager.
Jeg fandt fornylig en opskrift på citronmåne i Familiejournalen, og fik lyst til at prøve den - jeg har kun prøvet den færdigkøbte (som efter sigende kan holde sig i flere år uden at blive dårlig - jeg ved ikke om det er pga. sukkerindholdet, eller diverse konserveringsmidler), og en hjemmelavet version kan jo umuligt være dårligere.

Jeg synes dog at en stor kage blev for meget (så skal vi bare kvæles i rester resten af weekenden også), så jeg halverede portionen, og droppede så måne-faconen og lavede portionskager i mine hjerteformede ramakiner i stedet.
Opskriften på selve kagen blev fulgt, men glasuren havde jeg ikke fået læst ordentligt på, så den blev lidt anderledes - uden dog at blive dårlig(ere) af den grund.

Kagerne blev pyntet med revet citronchokolade jeg fik af Hanne K. sidste år, og frysetørret jordbær.

Hjerteformet citronmåne/citronkage:
6-7 ramekiner eller 1 lille kage

125 g blødt smør
125 g sukker
2 mellemstore æg
fintrevet skal af 1 øko/usprøjtet citron
1 spsk citronsaft
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Glasur:

saft af 1 lille citron
125 g flormelis
5 g blødt smør
korn af ½ stang vanilje
evt. et par dråber gul frugtfarve

Pynt:

revet chokolade
frysetørret jordbær
evt. revet citronskal

Ovnen tændes på 175 grader almindelig varme.
Ramekinerne sprøjtes med spray-fedt, eller smøres med smør vha. et stykke bagepapir. Lidt sukker hældes i hver ramekin og drysses rundt i hele formen så den er dækket - dette for nemmere at kunne få kagerne ud. Hvis man bruger en springform er dette punkt nok ikke nødvendigt.
Smør og sukker piskes grundigt sammen med elpisker - æggene piskes i et ad gangen og citronskal og citronsaft blandes i. Dejen kan åbenbart risikere at skille, men i så fald tilsættes 1-2 spsk af melet til den samles igen.
Mel og bagepulver blandes i en separat skål, og vendes derefter hurtigt i den våde dej til den lige netop er blandet ordentligt sammen.
Dejen fyldes i formene med et par skeer, eller fyldes i en sprøjtepose og sprøjtes i (det gjorde jeg) - det gør ikke noget dejen ikke ligger helt jævnt - den flader ud i ovnvarmen.
Bag kagerne i ca. 20 minutter til de er gyldne på toppen (ca. en time hvis man bruger fuld portion i springform), og der ikke hænger dej ved når man stikker en kødnål i.
Køl dem helt af på en bagerist, inden de løsnes i kanten med en kniv og forsigtigt rystes ud af formene. Børst evt. lidt af sukkeret af, hvis du ikke vil have det knaser mellem tænderne.
Glasuren laves af citronsaften, flormelis og smør - her havde jeg overset at saften skulle koges ind, så jeg brugte den bare som den var - men tilsæt lidt saft ad gangen til flormelis, til det har den rigtige konsistens.
Rør det blødgjorte smør ud i glasuren sammen med vaniljekorn - og giv den til sidst en lille smule gul farve, hvis du ikke vil have en hvid glasur.
Pynt de afkølede kager med glasur, revet chokolade og tørrede jordbær - eller bare med glasur og lidt fintrevet citronskal.

Konklusion:

Nu har jeg jo snydt og lavet en ekstra kage, så jeg kunne teste på forhånd om den overhovedet smagte godt. Og det gjorde den heldigvis. Den er let syrlig men uden at det bliver for meget, og har en luftig og blød konsistens.
Nu fortryder jeg sådan set lidt at jeg ikke lavede fuld portion.

Opskrift: Simpel vaniljeis

2012-01-15T16:00:00.000+01:00

'Sikk' en fest vi har haft nu i nat - åhhhh ja åhhhh ja åhhh...'

Eller - fredag aften var det - men det rimer jo ikke helt.

Lækkermåsen købte nogle flasker Amarone med hjem fra Tyskland i fredags, og han fik undervejs den idé, at vi skulle invitere nogle Amarone-glade venner (og deres naboer hvor vi var til den udendørs julefrokost) til at drikke noget af det sammen med os. Det endte ud i en veritabel fest.

Jeg havde planlagt at Lækkermåsen og jeg skulle have laks og æble og avocado salsa til aften (ja salsaen var så god, at den måtte laves igen - og desuden var han heller ikke hjemme første gang jeg lavede den, og på trods af indholdet af koriander, mente jeg der kunne være en chance for han kunne lide den), så menuen blev udvidet lidt så vi kunne invitere vin-gæsterne til at spise med.
Jeg kogte nogle fuldkornsnudler, som blev vendt i hjemmelavet pesto jeg havde fundet i fryseren, og vennerne tog en ordentlig omgang salat med, med rucola, parmesan, ovnbagte tomater, granatæblekerner og nogle MEGET krydrede kikærter, og kylling til dem der ikke spiste fisk (det var en almindelig vakuumpakket varmrøget laks vi fik, men den smagte virkelig godt).

Jeg havde truet med at der ikke blev nogen dessert, pga. det forholdsvis korte varsel - men kunne alligevel ikke lade være - der var stadig henkogte pærer i køleskabet, jeg kunne hurtigt bikse en gang chokoladesauce sammen, og endelig målet for dette indlæg - en meget simpel vaniljeis, så vi kunne få en slags Pære Belle Helene. Jeg havde ikke fundet nogen opskrift på is før jeg handlede ind, men købte piskefløde og letmælk, og satsede på jeg kunne finde noget ud fra det.
Det blev til denne opskrift på en meget simpel vaniljeis uden æg, og egentlig også uden kogning - men jeg smeltede dog sukkeret i lidt af fløden for nemmere at få det opløst, og så brugte jeg halvt fløde, halvt letmælk, i stedet for at bruge half-and-half cream.
(Jeg har ikke taget billeder af serveringen i fredags, men ventede til i dag, og lavede i stedet en portion med knuste saltstænger - da vi fik isen i fredags, havde vi samtidig diverse snacks, inkl. saltstænger, på bordet, og der kom jeg til at tænke på, at det garanteret kunne smage godt sammen med isen. Man spiser jo også nogle gange jordnødder eller andre salte ting til).

Som sagt endte aftenen ud i lidt af en fest - lad mig sige det sådan, at der blev danset. Det tror jeg aldrig er sket før, i de snart 8 år vi har boet her - men der blev også drukket 3 almindelige flasker plus en 3-liters vin.
Regn selv ud hvad det giver pr. person når vi var seks.
Heldigvis havde gæsterne chauffør på.

Simpel vaniljeis:
ca. 5-6 personer

6 spsk sukker
½ dl + 2 dl piskefløde
2½ dl letmælk
korn af 1 stang vanilje (hæld evt. lidt sukker på et skærebræt og tvær vaniljekornene ud i sukkeret med spidsen af en kniv, til blandingen er løs - så opløses vaniljen bedre i den flydende blanding)
en knivspids salt

Bland sukker og ½ dl fløde i en gryde, og varm op under omrøring til sukkeret er smeltet.
Hæld blandingen i en skål, tilsæt resten af fløden, mælk, vaniljekorn og salt, bland godt sammen og sæt på køl en times tid, eller over isbad (den kolde mælk og fløde er med til at køle blandingen ret hurtigt ned, så det er en ret hurtig is at lave, hvis man har ingredienserne, og en ismaskine).
Kør blandingen på ismaskine, og frys færdig i lukket beholder.
Den er ret hård når den er færdigfrosset, men 10 sekunder i mikroen gør den tilpas blød til servering.

Konklusion:

Isen er som sagt lidt hård når den er helt frosset, men den smelter dog ret hurtigt (nu skal jeg snart have fat i noget cremodan) - den smager egentlig overraskende godt og af overraskende meget, selvom det ikke er en fuldfed flødeversion, men den er stadig ret let i smagen, hvilket kun er en fordel.
Saltstængerne ovenpå var et hit - det skal prøves en anden gang også til is.

Opskrift: Æble og avocado salsa

2012-01-09T18:19:00.000+01:00

13.01: Har lige tilføjet nye billeder efter at have lavet den igen...

På en af de blogs jeg er i gruppe med i SRC, The Café Sucré Farine, kom der i december en opskrift på en salsa med Granny Smith æbler og avocado, som bare så så lækker ud, at den måtte prøves.
Jeg har ventet på den rigtige anledning da der lå et par avocadoer som skulle bruges snart, og endelig i dag lykkedes det at få den på menuen (ja jeg har spist tidligt).
Jeg købte for en uges tid siden et stykke varmrøget laks i Superbest, som skulle serveres sammen med, så det var også på plads. Da jeg spiste laksen kold, var der derfor mad på under en halv time.
Jeg ændrede stort set ikke på opskriften, men brugte dog kun halv mængde spidskommen, da jeg synes det nemt bliver for dominerende.

Æble og avocado salsa:
1 person

1 Granny Smith æble i små tern (eller et andet syrligt grønt æble)
1 avocado i tern (min var så moden at den ikke kunne skæres i pæne stykker, så jeg gravede bare små stykker ud af skallen)
½ dl finthakket rødløg
2 forårsløg i tynde skiver
½-1 finthakket frisk jalapeño uden frø og frøvægge (eller anden grøn frisk chili)
ca. 1 dl finthakket frisk koriander (jeg havde det kun på frost, men det fungerede fint)
3/4 dl grofthakkede tørrede tranebær
2 spsk limesaft
1 spsk flydende honning
1/4 tsk stødt spidskommen
salt og friskkværnet peber

Æbletern lægges evt. i koldt vand med lidt citronsaft, så de ikke bliver brune, indtil de skal bruges. De tages op af vandet og blandes med avocado, rødløg, forårsløg, chili, koriander og tranebær i en skål.
Limesaft piskes sammen med honning og spidskommen, og hældes over salsaen i skålen.
Bland salsaen godt sammen, og smag evt. til med lidt salt og friskkværnet peber.

Konklusion:

Virkelig god og frisk salsa, som vil passe til mange slags kød. Den meget modne avocado gjorde blandingen cremet og æblet gav syrlighed sammen med limesaften. Tranebær har jeg ikke fået brugt for meget indtil nu, men de passede virkelig godt ind her.
Jeg ved faktisk ikke hvor mange opskriften var beregnet til - jeg spiste det hele, og kunne godt have spist mere, men det afhænger selvfølgelig også af hvad man mere får. Udover laksen fik jeg nogle cherrytomater til, men ikke brød eller andet kulhydratmættet.

Så faktisk er jeg stadig lidt sulten - jeg håber mæthedsfornemmelsen snart indfinder sig.
Ellers går det galt med den pose chips der stadig er tilovers fra nytår.

Opskrift: Karameller med lakrids, chili og hindbær

2012-01-06T22:00:00.000+01:00

Jeg havde fået købt rigeligt med fløde ind til julen og nytåret, og derfor stod der ½ liter piskefløde og var ved at udløbe på datoen (faktisk er den næsten en uge over nu, men den er stadig ikke sur. Måske er den faktisk glad for udsigten til ikke at ende i køkkenvasken).
I går var det dog ved at være sidste udkald med at få den brugt, hvis ikke den skulle ende i fryseren sådan her, ligesom ca. 2 liter af dens lidelsesfæller allerede er i forskellige former.

Da vi ikke har fået mad hjemme i aften, måtte den bruges på anden vis - jeg konsulterede nogle kloge mennesker online, og fik bla. et forslag om karameller. Glimrende idé, så det gik jeg i gang med torsdag aften.

Sidste gang jeg lavede karameller gik det sådan her, og tidligere igen har jeg lavet nogle med hindbær i. Fælles for begge udgaver var, at jeg synes ikke de var helt faste nok i konsistensen, så det skulle der laves om på denne gang.

Jeg søgte i min Google reader efter karameller med fløde, og en af de første der dukkede op var Kims opskrift på karameller med lakrids og chili.
Nu hvor jeg har fundet det gode lakridspulver var det jo ingen sag - og cayennepeber var skuffen også leveringsdygtig i.
Der måtte dog et lille twist til, så den ikke blev fuldstændig magen til - løsningen blev frysetørrede hindbær, for at give lidt syrligt modspil til det søde og stærke.

Jeg lavede halv portion i forhold til Kims opskrift, men skar noget ned på cayennemængden - erfaringen siger mig at lige netop cayennepeber er noget af det jeg skal være ekstra påpasselig med. Godt nok kan jeg godt tage noget chili, meeeen.... cayenne skal bruges varsomt.
I stedet for almindelig mørk sirup brugte jeg en mørk og tyk daddelsirup vi købte i en indvandrerbutik i Malmö for nogle år siden - den egnede sig fortrinligt til dette formål.

Karameller med lakrids, chili og hindbær:
ukendt antal - men de passede ca. i et sylteglas på ½ liter

75 g smør

190 g rørsukker
1 spsk fint lakridspulver

1½ dl piskefløde
3/4 dl daddelsirup eller anden mørk sirup
1/4 tsk cayennepeber
1 spsk frysetørrede hindbær

Smelt smør i en tykbundet gryde ved middel varme (jeg brugte en slip-let gryde). Bland lakridspulveret med lidt sukker så det ikke klumper (ifølge Kim suger lakridspulver nemt fugt, og har derfor nemt ved at klumpe når det kommer i kontakt med væske - jeg fik det dog ikke gjort, og der kom ganske rigtigt også små klumper i, som var svære at piske ud) og hæld det i smørret sammen med fløde, sirup og cayennepeber. Pisk det godt sammen.
Afhængig af hvor faste man vil have karamellerne, skal massen nu koge ved god varme (6-7 stykker ud af 9) til følgende temperaturer: ca. 120-125 grader giver en ret blød karamel - ca. 125-130 grader giver en almindelig karamel, og ca. 130-135 grader giver en hård og sej karamel. Mål med et sukkertermometer eller test ved at dryppe en lille smule karamel i et glas koldt vand - hvis konsistensen er rigtig når den er kølet af, er karamellen færdig. Jeg gik efter 130 grader for at få lidt tyggemodstand.
Pisk undervejs, især hvis der ikke bruges slip-let gryde, så massen ikke brænder på.
Lige inden karamellen er klar, knuses de frysetørrede hindbær på et skærebræt med bagsiden af en stor kniv, og tilsættes til karamellen. (Jeg puttede hindbær i fra starten, og jeg bilder mig ind de mistede en del smag ved det, så en anden gang vil jeg vente til sidste øjeblik).
Når karamellen er færdig, hældes den ud på en bageplade med bagepapir, eller på en silikonemåtte (det brugte jeg). Min halve portion kunne fint være på måtten uden at flyde for langt ud.
Lad karamellen køle en smule af, og fold nu karamellen ind over sig selv nogle gange, til den har den ønskede tykkelse. Mens den er varm, vil den blive ved med at flyde lidt ud, så det skal måske gøres nogle gange.

Mens den stadig er en smule lun, klippes den i strimler, som klippes til den ønskede størrelse karameller. Hvis man vil have dem runde trilles de til kugler mens de er forholdsvis bløde.
Læg dem til afkøling på en tallerken til de er helt kolde og stivnede - herefter kan de pakkes i karamel/bolchepapir (Kim har et link til hvor det kan købes), eller hæld dem i et glas. De klistrer en smule sammen, men ikke mere end at de sagtens kan skilles ad. Evt. kan de rulles i flormelis - eller måske lakridspulver eller knust frysetørret hindbær?

Konklusion:

Super gode karameller, med lige den rigtige hårdhed. De bliver dog ret hurtigt bløde i munden, så man behøver ikke være bange for at knække en krone (medmindre der er større stykker frysetørret hindbær i - det kan godt lige give lidt modstand).
De har den helt rigtige balance af sødt, stærkt (uden at være brændende - måske jeg gør noget vildt og sætter mængden af cayenne en smule op næste gang) og en smule syrligt - men som sagt ville de nok have gavn af at hindbærene ikke koger for meget med næste gang.
Har man et egnet termometer går det desuden virkelig nemt med at få dem i den rette konsistens - og med slip-let gryden var det næsten ikke nødvendigt at røre i gryden.
Som Kim skriver kan man selvfølgelig tilsætte en masse andre smagsvarianter end lige lakrids og chili.
Det må der tænkes over til næste gang.

Opskrift: Anderilette

2012-01-05T22:00:00.000+01:00

Der var rigeligt kød tilovers fra de confiterede lår nytårsaften, og selvom vi spiste reste-bix om søndagen, var der stadig overskud.
Noget af det blev pillet af og kom i fryseren - resten endte dagene i en portion anderilette.
Ja altså jeg ved godt at julen er overstået - men der er vel ingen der siger, at man ikke kan spise rilette den 5. januar. Så det er hvad jeg gjorde.

Jeg har skelet til Fjordrejens version - ikke fordi der er nogen voldsom videnskab i ingredienserne, men for lige at få en idé om blandingsforholdet.
Jeg nøjes i øvrigt med at gå ud fra at man allerede har noget tilberedt kød når man finder på at lave rilette - vil du have fremgangsmåden helt fra bunden (evt. med et alternativ hvor man koger i fond i stedet for fedt), så tjek Fjordrejens link - eller min opskrift på confiterede andelår (jeg bilder mig ind at lår er bedst, da kødet ikke så nemt bliver tørt. Men i øvrigt kogte jeg et bryst med i fedtet til nytårsaften for lige at teste hvordan det blev i forhold til lårene, og det bliver i hvert fald bedre i andefedt, end det hidtil er lykkedes mig at lave på pande eller i ovn).

Anderilette:
ca. 625 g

400 g rent kød fra confiterede andelår
225 g smeltet andefedt + ekstra til at forsegle med, hvis riletten skal gemmes
4 g fint havsalt (regn med ca. 10-12 g salt pr. kg kød, alt efter hvor saltede lårene er i forvejen)
friskkværnet peber

Findel kødet med to gafler, eller lad røremaskine klare arbejdet med K-spaden. Kødet skal være så findelt som muligt.
Bland det smeltede andefedt i (kan også med fordel gøres i røremaskinen) og smag til med salt og peber.
Fyld riletten i spiritusskyllede glas (hvis den skal gemmes) og pres det godt sammen - lav et låg af andefedt, så der ikke kommer ilt til riletten.
Gem i køleskab. Server på rugbrød, med syltede agurker og/eller rødbeder.

Konklusion:

Jeg kan kun fortryde at jeg ikke lavede dette sidste år til jul, hvor der alligevel var gang i de confiterede lår. Men bedre sent end aldrig.
Dette er jule-pålæg af bedste slags - fed, fyldig og forrygende.
Selv den bedste hjemmelavede sylte kan til hver en tid godt gå hjem og lægge sig.
Jeg stemmer på riletten fremover.

Gud ved om man ikke kunne gøre det samme med pulled pork - og så bruge baconfedt?

Opskrift: Ovnbagte falafler og mellemøstlig yoghurtsauce

2012-01-05T06:30:00.000+01:00

Sidste gang jeg lavede et bidrag til SRC i december, var der i min gruppe en opskrift på ovnbagte falafler.
Jeg har længe haft lyst til at prøve at lave falafler, men friturestegningen har afholdt mig lidt fra det - jeg gider ikke stå og makke med kogende olie, medmindre det er strengt nødvendigt.
Så en ovn-kreeret version var jo en velkommen lejlighed til at se, om falafler overhovedet er noget ved. Altså jeg har smagt dem færdiglavede før, men ikke friske fra frituren.
Konklusionen måtte derfor blive, at hvis en ovnbagt version blev en succes, så kan det også være jeg engang gider prøve med olien.

Jeg fulgte mere eller mindre opskriften fra Cairns Manor, men tilføjede lidt ekstra ingredienser (fulgte bla. Klidmosters råd om at bruge lidt rå kartoffel), og gangede portionen lidt op.
De blev serveret i nogle pandebrød, sammen med en yoghurtsauce (opskrift længere nede - kommer fra samme kilde som falaflerne), rå løg og sød chilisauce.

Ovnbagte falafler:
ca. 15-20 stk.

½ kg kogte kikærter - gerne kogt med en masse krydderier så de får smag i sig selv (og jeg vil mene de skal være kogte, da de ikke bliver tilberedt på samme måde i ovnen, som de gør i friture eller ved kogning - det største problem med kogte kikærter ved friturestegning skulle også være at kuglerne vil smuldre - det behøver man ikke være bange for i ovnen)
1 stort løg
ca. 75 g rå kartoffel
1 dl frisk persille
3 spsk frisk koriander
1½ tsk salt
1-1½ tsk røde chiliflager
5 fed finthakket hvidløg
1 tsk stødt spidskommen
1 spsk sesamfrø
2 tsk bagepulver (kan nok godt udelades - jeg synes ikke jeg kunne se den store forskel, og når der ingen væske er i massen, og den heller ikke kommer i forbindelse med olie eller vand, har bagepulveret vel ikke noget at gå i forbindelse med. Eller hvad?)
ca. 1½ dl mel

Kør alt fra kikærter til og med koriander i foodprocessor eller mini-hakker (evt. i mindre portioner) - hæld det i en skål, og bland resten af ingredienserne i. Hold evt. lidt igen med chiliflagerne.
Lad massen hvile i køleskab en times tid - kan også stå længere om nødvendigt. Smag evt. til med mere salt, peber og chiliflager (eftersom der ingen æg er i, sker der ikke noget ved at smage på den "rå" fars) - men pas på med chiliflagerne. Dem jeg brugte var ret stærke, og 1½ tsk var i overkanten, selv til min halv-hærdede mund.
Test om der kan formes små frikadeller uden at de falder fra hinanden - tilsæt evt. lidt mere mel hvis ikke farsen er sammenhængende nok.
Tænd ovnen på 190 grader almindelig varme - smør en bageplade med olivenolie, og form frikadeller af farsen som sættes på pladen - jeg brugte en isske for at få dem nogenlunde ens i størrelse - lidt mere end 2 spsk pr. falaffel.
Pensl overfladen med olivenolie og bag dem i den varme ovn i ca. 20 minutter - vend dem, pensl den anden side med olie, og bag dem i yderligere 15-20 minutter.
Spis dem med brød, salat, sød chilisauce, og yoghurtsauce.

Mellemøstlig yoghurtsauce:

2½ dl græsk yoghurt 2%

2 spsk tahini
2 fed finthakket hvidløg
2 finthakkede forårsløg
salt

Bland alle ingredienser godt, smag til med salt og lad trække i køleskab et par timer.

Konklusion:

Selvom ovnbagte falafler nok ikke kan sammenlignes helt med friturestegte, så var jeg positivt overrasket. Der var masser af smag i dem (og som nævnt måske lige i overkanten pga. chilien), og dette skyldes nok også de krydderier jeg har kogt kikærterne i.

De kan måske godt virke en anelse tørre da der jo ingen fedtstof er i, og de heller ikke bliver friteret i noget - måske kunne man tilsætte en smule olie, for også at få farsen til at hænge lidt bedre sammen.

Under alle omstændigheder bliver de helt klart lavet igen, og næste gang en ordentlig røvfuld, så der kan komme nogen i fryseren - jeg har de sidste par dage spist dem på arbejde til frokost, bare med lidt sød chilisauce til, og det var heller ikke helt skidt. Det er i hvert fald en sund form for frikadelle, og en god kilde til protein.

Selv Lækkermåsen var positiv - og til spørgsmålet om han godt kunne forstille sig et måltid kun med dem, uden kød (for at være flink havde jeg stegt lidt kylling til ham også), var svaret overraskende ja.

Så har man hørt det med.

Opskrift: Varm bacondressing

2012-01-04T19:12:00.000+01:00

Jeg er ikke gået decideret på kur her efter nytår - men jeg kan mærke på min krop at den trænger til mere af det sunde. Mere frugt og grønt, mere stabile måltider og flere af dem i mindre omfang, og ikke mindst mindre hvidt brød og hvedepasta. Bestemmer stofskiftet sig så til at den godt vil være medvirkende til at smide et par kilo oven i hatten, så skal der ikke lyde nogen klager herfra. Men jeg forventer ikke noget.

I går lykkedes det mig at nøjes med at fortærre et halvt stykke pandebagt brød, og i dag er jeg kommet gennem dagen uden en eneste bid der minder om noget man kan putte pålæg på. Det er da en sejr på brød-kontoen.
Til gengæld har jeg fået en salat med en ret syndig dressing til aftensmad i dag - men åhh det var godt.
Sprøde baconstykker, baconfedt, løg, eddike, sukker og dijonsennep. What's not to like. Godt nok er der kulhydrater i fra sukkeret, men så fanatiske skal vi jo heller ikke være. Hovedsagen er at det lykkedes at undgå brødet og pastaen, og at få nogle gode proteiner ind.
Og at det smager godt.
Bacon smager altid godt.
Måske lige undtaget i bacondrømmekagen - den er altså et nummer for speciel.

Opskriften fandt jeg her hos Foodwishes. Jeg hældte dressingen på en mættende salat af rester fra den blandede nytårsalat (uden mango og granatæble), babyspinat, kogte og godt krydrede kikærter (bare lige optøet fra frost, så de var kolde), tomater, avocado og rester af noget krydret kyllingefilet.
Så fik jeg også indviet en af mine nye pastatallerkener fra Metro.
Der kan være en ret god portion salat i.

Varm bacondressing til salat:
1-2 personer (jeg kunne sagtens have spist hele portionen på den ene tallerken salat, men jeg begrænsede mig lidt, så der også er lidt til i morgen)

1 spsk rapsolie
150 g baconskiver, skåret i små stykker (gem fedtet!)
godt ½ dl finthakket løg
1 presset fed hvidløg
2 spsk + 2 tsk æblecidereddike
2 spsk risvinseddike
4 spsk vand
4 spsk sukker
3/4 spsk Dijon sennep
jævning af ½ tsk Maizena og 1 spsk vand
2-3 spsk baconfedt (gem endelig altid det sigtede fedt hver gang du steger bacon - det kan bruges til så mange ting, og holder sig fint i et glas i køleskabet)
salt og friskkværnet peber
et lille nip cayennepeber

Steg bacon sprødt i rapsolie - læg bacon til afdrypning på køkkenrulle, og gem baconfedtet. Lad 1 tsk blive i panden og svits løg heri i ca. 5 minutter, til det begynder at tage farve, uden at blive for mørkt.
Tilsæt hvidløg og svits i 1 minut, uden at hvidløget tager farve.
Tilsæt 2xeddike, vand, sukker og sennep og pisk dressingen jævn i panden. Varm op til kogepunktet og hæld Maizenajævningen i - lad dressingen koge et par minutter under piskning, til den tykner.
Tilsæt baconfedt under piskning, hæld baconstykker i, og smag til med salt, peber og evt. cayenne hvis den godt må have lidt bid.
Server varm til en god salat.

Konklusion:

Salt - syrlig - sød - røget - og lækker.
Det her kan godt gå hen og blive ny favorit til dressing, når der skal gøres lidt ud af det. Og især egner den sig godt til sådan en mættende salat med kød i. Men egentlig tror jeg nu den passer til næsten hvilken som helst salat.
Man kunne også bare spise den med ske.

Opskrift: Saltet karamel-is, grøn æble-gelato, og chokoladeis på kondenseret mælk

2012-01-02T19:57:00.000+01:00

Så er vi kommet et par dage ind i 2012 - jeg har holdt fri i dag sammen med Lækkermåsen og Bonussønnen, og det har været velkomment at kunne ordne et par praktiske ting (såsom at købe 45 par strømper i Jack & Jones, som lukker butikken i Viborg, og som derfor havde 40% rabat på alt. Deres strømper er de eneste Lækkermåsen gider gå i, så vi kunne lige så godt benytte os af tilbuddet).

Vi havde en hyggelig nytårsaften herhjemme sammen med vores gæster, og med en masse god mad.
Som velkomst havde gæsterne taget Asti med, og vi fik forskellige kiks med hjemmelavet peberfrugtcreme.
Forretten havde gæsterne også med - kæmperejer i olie med hvidløg, chili, krydderurter osv., stegt i ovnen og serveret med godt brød.

Hovedretten havde vi i fællesskab bestemt skulle være confit de canard - gæsterne havde aldrig smagt det før, så vi mente det var på tide de blev indviet til denne fantastiske spise. Tilbehør blev de næsten perfekte rodfrugter i ovnen (de blev dog ikke sprøde denne gang), rødvinsSOVS som gæsterne havde med, og en sprød salat med mangotern og granatæblekerner.

Desserten skulle som nævnt tidligere helt klart være noget med is - det er ved at være noget tid siden maskinen sidst har været i brug, og det duer jo ikke at have sådan et monstrum stående uden at bruge den.

Udgangspunktet var de hjemmelavede nøddekurve - de skulle fyldes op, så efter lidt research bestemte jeg mig for 3 slags is. Den ene skulle helt klart være en saltet karamel-is, som jeg har læst gode ting om (og flere versioner af) en del steder, og haft lyst til at prøve i lang tid.
Min udgave blev uden æggeblommer men jævnet med Maizena, som jeg har haft held med før. Jeg brugte denne opskrift, som stammer fra Jeni's Splendid Ice Cream kæden i USA - det er tilsyneladende den mest populære is i deres butikker, så det lovede jo godt.
Der skulle være lidt kontrast til den søde karamel, så jeg bestemte mig for en frisk æble-is. Jeg har tidligere lavet grøn æble-sorbet, men synes det skulle være en mælke/fløde baseret version denne gang, så jeg fandt en opskrift på æble-gelato, hvor der var tilføjet Calvados, som vi stadig har en del stående af, efter en tur til Normandiet for nogle år siden.
Jeg endte dog med at bruge opskriften på verdens bedste jordbær gelato i stedet, tilføjede Calvados'en og rettede til hist og pist så det kom til at passe til en æbleversion.
Endelig syntes jeg der skulle en 3. slags is til også (ser pænest ud i nøddekurven) - det blev en genganger som jeg havde lyst til at lave igen, nemlig blåbæryoughurt-isen. Jeg fulgte samme opskrift.
Efter at have tænkt lidt over det, og med den tanke i hovedet at Lækkermåsen normalt ikke er glad for karamel, hverken i is eller andre steder, så lavede jeg for hans skyld også en kraftig chokoladeis, baseret på kondenseret mælk. Jeg brugte Klidmosters opskrift her, men tilsatte desuden kakaopulver og vanilje.
Jeg syntes dog ikke rigtig at der kunne være 4 kugler i nøddekurven, så chokoladeisen blev serveret i en lille glasskål for sig selv.

Som pynt brugte jeg henholdsvis smuldrede tørrede æbleringe, en hjemmelavet karamelsirup og frysetørrede jordbær, samt et par blåbær fra frost.

Saltet karamel-is:
ca. 1 liter

Den gyldne karamel - som måske nok
skulle have været en anelse mørkere

4 3/4 dl sødmælk
1 spsk + 1 tsk Maizena
3 spsk flødeost naturel
½ tsk flagesalt
3 dl piskefløde
2 spsk lys sirup
1½ dl sukker
2 tsk vaniljeekstrakt
+ ekstra salt

Bland 2 spsk af mælken med Maizena i en lille skål. Rør flødeosten sammen med flagesalt i en stor skål.
Pisk fløde sammen med sirup i en beholder med hældetud, så den er nem at hælde af når den skal i det smeltede sukker.
Smelt sukkeret i en stor tykbundet gryde over medium varme (jeg mener jeg brugte 6 ud af 9) - det skal blive nærmest kobberfarvet. Pas på det ikke brænder på og bliver for mørkt.
(Der er et par rigtig gode vejledninger her og her (på engelsk) til hvordan man laver den perfekte karamel, så det vil jeg ikke udbrede mig en masse om).
Så snart karamellen er helt smeltet og klar, tages gryden af blusset, og lidt af fløde/sirupblandingen hældes forsigtigt i og piskes i karamellen - læg evt. en si i gryden, og hæld fløden herigennem - det kan hjælpe lidt til at blandingen ikke sprutter så meget, og man risikerer dermed ikke så let at brænde sig.
Fortsæt med at tilsætte lidt fløde af gangen og pisk det i karamellen til konsistensen er jævn.
Sæt gryden på blusset igen og tilsæt den resterende sødmælk - lad blandingen koge op og kog den igennem i ca. 4 minutter under piskning. Tilsæt Maizenablandingen og kog igennem under fortsat omrøring i ca. 1 minut til blandingen tykner. Tag gryden af varmen, og hæld den lidt ad gangen igennem en sigte over i skålen med flødeosten, så evt. små karamelstykker sies fra. Pisk undervejs, så flødeosten smelter og blandingen er pisket jævn.
Bland vaniljeekstrakt i og køl blandingen helt ned, enten over isbad, eller i køleskabet.
Lige før indfrysning i ismaskinen smages til med yderligere ½-1 tsk flagesalt (hvis det ekstra salt kommer i når massen er varm smelter det bare - der må gerne være et lille hint af små stykker salt i den færdige is) og isen køres på ismaskine, og fryses færdig i lukket beholder.
Den kan kugles op mere eller mindre direkte fra fryseren.

Konklusion:

Jeg var lidt skeptisk inden isen blev frosset - jeg syntes den havde en lidt bitter smag af karamellen og var egentlig lidt bange for at jeg havde fået den brændt en smule. Men det hjalp gevaldigt at den blev frosset, og jeg bliver mere og mere glad for den. Saltet sætter bare prikken over i'et, og det ville ikke være den samme is uden (duh).
Absolut en opskrift der vil blive brugt igen.

Grøn æble-gelato:
ca. 1 liter

2½ Granny Smith æbler, udkernet og skåret i tern (med skræl)
vand
2 spsk sukker

3 spsk citronsaft

1 spsk Maizena
2½ dl sødmælk
1 3/4 dl piskefløde
2 dl sukker
2 spsk Calvados (jeg brugte en 20%)
evt. agavesirup
evt. grøn frugtfarve

Æbler bringes i kog med vand så det dækker, sukker og citronsaft - simrer i ca. 15 minutter til æblerne er møre.
Blandingen køler lidt af, og æblestykkerne fiskes op med det vand der hænger ved, blendes grundigt og sigtes så skrællen sorteres fra. Kogevandet gemmes for sig.

Maizena røres ud i lidt af den kolde mælk eller fløde.

Resten af mælken, fløden og sukker hældes i en gryde og varmes op til sukkeret er smeltet. Maizena blandingen tilsættes og det hele koges stille og roligt igennem i ca. 5 minutter, til blandingen tykner.

Tag gryden af varmen og bland de let afkølede blendede æbler i - køl blandingen lidt ned (evt. over isvand) og stil den i køleskabet i nogle timer, eller gerne natten over, til den er helt køleskabskold.
Smag til med Calvados og evt. med lidt agavesirup hvis den er for sur, eller med lidt af kogevandet hvis den er for sød - den bliver mindre sød når den bliver frosset, så den skal være mere sød nu, end man ønsker den færdige is.
Juster evt. farven med frugtfarve, hvis der ønskes en grøn is, og kør den på ismaskinen - frys færdig i lukket beholder i fryseren.

Konklusion:

Skøn æbleis, som næsten er lidt sorbet-agtig i konsistens - den er faktisk endnu bedre end sorbet-udgaven jeg har lavet tidligere.

Chokoladeis med kondenseret mælk:
ca. 1 liter

100 g mørk chokolade (jeg brugte halvt 57% og halvt 70% fra Callebaut)
1 spsk god kakaopulver
1 dåse kondenseret mælk
2 dl kogende vand
2½ dl piskefløde
2 tsk vaniljeekstrakt

Chokoladen smeltet i mikroovn i en skål - giv den ca. 20 sekunder ad gangen og rør indimellem, til al chokoladen er smeltet.
Hæld kondenseret mælk i chokoladen og bland det godt sammen. Tilsæt det kogende vand lidt af gangen og bland grundigt. Bland fløden i og til sidst vaniljeekstrakt - køl ismassen ned i køleskab og kør den derefter på ismaskine, og frys den færdig i en lukket beholder.

Konklusion:

Lækkermåsen er ret kritisk med chokoladeis, og har ikke været begejstret for alle slags jeg har lavet - men den her er godkendt. Den er utrolig lækker og sej i konsistensen, og har en mørk og kraftig smag af chokolade. Endnu en gang har kondenseret mælk vist sig at være et hit til is.
Den smelter dog ret hurtigt, men det er vist også det eneste negative der er at sige om den.

Alt i alt - super lækker isanretning, som også fik megen ros med på vejen.
Jeg havde halvt om halvt lovet at tage isrester med ned til mine forældre i den kommende weekend.
Men jeg er ikke sikker på der er mere tilbage til den tid.

Opskrift: Dessert nøddekurve/nøddeskåle

2011-12-31T14:20:00.000+01:00

Vi har nået årets sidste dag, og desserten denne nytårsaften, hvor vi får gæster, kommer til at bestå af 3 eller 4 slags is (har ikke helt bestemt mig for om de alle kommer på bordet), serveret i en hjemmelavet nøddekurv, penslet med chokolade (for at den ikke så hurtigt bliver blød med is i).

Jeg fandt opskriften på nøddekurve på Grillguru.dk, og lavede 1½ gange portionen - vi bliver 7 i aften, og jeg ville gerne være sikker på der blev nok kurve til at det ikke var jordens undergang, hvis et par stykker mislykkedes.
Det viste sig at være en god plan.

Nøddekurve:
ca. 12 stk.

75 g smør
112 g sukker
3/4 dl lys sirup
75 g mel
75 g finthakkede hasselnødder

Smelt smør i en gryde, og hæld sukker og sirup i. Tag gryden af varmen og bland mel og nødder i - dejen skal være tyk og nærmest havregrødsagtig.
Dejen sættes i klatter på en plade med bagepapir - der skal være god afstand imellem, da de flyder ret meget ud. Jeg havde kun 4 kager på af gangen.
Bag dem i 9 minutter ved. ca. 175 grader varmluft (jeg skruede lidt ned undervejs) - hold godt øje med at de ikke bliver for mørke i kanterne.
Tag pladen ud og lad kagerne køle af et par minutter - løsn dem derefter fra bagepapiret med feks. en bred spartel eller paletkniv (hjælp lidt med en hånd i den anden side da de klistrer en del) og løft dem hurtigt over på et omvendt glas, en lille skål eller feks. en te- eller kaffekop. Klem kanten lidt sammen så faconen bliver som en lille kurv/skål.
Lad dem køle af før de løsnes forsigtigt fra koppen/skålen - de kan godt ske at ville "hænge" lidt, så man skal lige holde øje med at der ikke kommer for store revner i. De kan reddes inden de bliver helt kolde, hvis man lige klemmer lidt sammen der hvor revnerne er.
Når kurvene er kølet helt af, pensles de indvendigt med smeltet mørk chokolade, og opbevares i en kagedåse indtil servering.

Konklusion:

Det drillede lidt med at finde den rigtige facon at forme kurvene over - jeg prøvede med både glas, små skåle og diverse andre ting, inden jeg fandt den rigtige størrelse og facon i nogle tekopper. Kopperne er firkantede i bunden, så det blev kurvene også, og det var egentlig fint.
Jeg var bange for at de ville blive for mørke og brændte, så de blev måske bagt lige i underkanten - i hvert fald var de en smule bløde i bunden efter de var kølet af - men chokoladen hjælper til med at holde faconen.
Jeg ved ikke om de bliver spist sammen med isen i aften - men smagen er udmærket (der var flere mislykkede eksemplarer jeg kunne testsmage), selvom den nok hurtigt kan blive for sød.
Alt i alt gik det nogenlunde smertefrit, og var ikke helt så svært som jeg havde frygtet - og det er væsentligt billigere end at skulle købe kurvene færdige.
Så det er bare med at prøve.

Sådan kom de første 4 til at se ud

Til sidst skal der lyde et Godt Nytår til dem der måtte læse med - jeg har ikke tænkt mig at komme med nogen opsummering af 2011, men vil nøjes med at se frem imod 2012, hvor der forhåbentlig kommer en masse nye ting på bloggen.
Pas på jer selv og hinanden i aften :-)

Opskrift: Jule-Bounty og snedryssede marcipankugler med nougat og chokolade

2011-12-25T10:00:00.000+01:00

Nu er det 1. juledag, og jeg håber alle har haft en skøn juleaften.

I år har vi været hos mine forældre, sammen med Lækkermåsens far - vi havde ingen madpligter og kunne derfor næsten bare komme og sætte os til bords (Lækkermåsen skulle bare lige hjælpe med de brune kartofler, da han er meget kritisk med dem - og mit job består i at smage andeSOVSEN til, i selskab med de franske kartofler. Så er det jul for mig).
Da vi så ikke selv skulle holde jul, har jeg heller ikke været voldsomt aktiv mht. fremstilling af kager, konfekt osv. Men juleaftensdag til frokost var min søster og svoger på besøg sammen med børnene, for at vi lige kunne få udvekslet nogle gaver vi hver især skulle have med derhen hvor vi skulle holde jul - vi fik sild, hjemmelavet karrysalat, æg og rejer, og leverpostej med bacon og svampe - og så syntes jeg også der lige skulle være lidt hjemmelavet til "dessert".

Jeg har gået og leget lidt med tanken om selv at prøve at lave kondenseret mælk, og havde derfor taget en rest af den købte op fra fryseren for en uges tid siden, fordi jeg ville sammenligne smagen. Men den hjemmelavede udgave er ikke blevet til noget endnu, og for at den optøede mælk ikke skulle stå og kede sig i køleskabet, endte noget af den sine dage i hjemmelavet Bounty.
Jeg har set dem flere steder, så reelt er jeg ikke gået ud fra nogen bestemt opskrift - der kom kokos i mælken til den virkede fast nok til at lave figurer af. I stedet for "bare" at lave dem aflange, kom nogle af alle mine små udstikkerfigurer endelig ind i billedet - det er jo trods alt jul, og jeg har bare manglet en ide til at få dem brugt, nu hvor der ikke er blevet bagt småkager til julen.
Lad mig sige med det samme, at Bounty og udstikkerforme ikke nødvendigvis går særlig godt i spænd - kokosmassen er lidt svær at få ud af formene igen, men med enden af en lang ske lykkedes det at få dem prikket ud i noget der nogenlunde kan genkendes som faconer af forskellige ting.

Udover Bounty lavede jeg nogle marcipankugler med indrullet nougat, som blev dyppet i chokolade - og så var meningen at de skulle rulles i flormelis og komme til at ligne snebolde, ligesom de fine kugler Maja laver her.
Skal vi ikke bare sige at det slet ikke ville lykkes at få dem rullet og pæne - derfor blev enden på det, at de blev dyppet i chokolade og sat på en rist, og så dryssede jeg med lidt frysetørret hindbær og derefter flormelis. Derfor blev det ikke snebolde, men snedryssede marcipankugler.
Men de smager nu godt alligevel.

Jule-Bounty:
ca. 12 stk.

100 g kondenseret mælk
75 g kokosmel eller blendede kokosspåner (jeg brugte spåner)
mørk 57% chokolade
frysetørret hindbær til pynt

Mælk blandes godt med kokos til massen er fast nok til at forme til små brød, eller der udstikkes figures som forsigtigt løsnes fra formen og sættes på bagepapir.
Sæt figurerne på køl et par timer (mine stod natten over) - smelt chokolade over vandbad eller ved korte intervaller i mikroen. Løsn forsigtigt kokosfigurerne fra bagepapiret, og pensl bunden og lidt op siderne med chokolade. Sæt figurerne tilbage på bagepapiret, og pensl chokolade på resten.
Pynt med lidt knust frysetørret hindbær og stil Bounty'erne køligt til chokoladen er stivnet.

Spis og nyd.

Konklusion:

De grove kokosspåner jeg brugte giver en lidt anden, og mere tyggefast konsistent end i de rigtige Bounty, men det synes jeg nu ikke gør noget. Smagen ligner rigtig meget, og den mørke chokolade er god til dem - det kan godt blive lidt for sødt med det lyse.
Så er der en rest kondenseret mælk tilovers, er det en fin måde at få den brugt på.

Snedryssede marcipankugler med nougat og chokolade:

marcipan
nougat
mørk chokolade
frysetørret hindbær
flormelis

Små stykker af marcipan og nougat rulles sammen til kugler, som dyppes i smeltet chokolade og sættes på en dobbelt-ribbet rist, eller bagepapir. Der drysses med lidt knust frysetørret hindbær, og der sigtes flormelis over. Sættes køligt til chokoladen er stivnet.

Konklusion:

Egentlig tror jeg det er godt nok at kuglerne ikke blev totalt indhyllet i flormelis, for den ene jeg forsøgte mig med, blev meget sød. Så det lille drys sne passede fint, og det tørrede hindbær gav et fint lille syrligt modspil.
Nem og hurtig konfekt, som også ser forholdsvis pæn, og ret julet ud.

Kan du se hvad Bounty-figurerne forestiller?

Opskrift: Mandler med hvid chokolade og lakridspulver (næsten som Summerbirds)

2011-12-24T10:53:00.000+01:00

Nu er det snart ved at være nu - der kan fejres jul med god samvittighed og vi kan slappe tiltrængt af i et par dage. Nok mest tiltrængt for Lækkermåsen, som har haft arbejdsuger på over 60 timer i en periode - det bliver man fysisk træt af.
Så må der lidt sukker til at live ham op med - og efter successen med efterligningen af A-lakridserne fra Johan Bülow, fik jeg mod på at prøve med chokolade/lakridsmandlerne fra Summerbird.

Jeg lavede en første udgave for nogle uger siden som værtindegave til udendørs-julefrokosten, men jeg var ikke tilfreds med dem - jeg havde brugt Johan Bülow lakridspulveret, og rullede de chokoladeindsmurte mandler i det, og smagen blev lige lovlig lakridset og lidt bitter (for ikke at tale om hvor lidt kønne de blev, og meget ujævne i faconen).
Men nu hvor jeg har fået fat i det gode lakridspulver fra T.I., skulle det prøves igen - og det gik meget bedre denne gang. Måske også fordi jeg nøjedes med at drysse pulveret på, i stedet for at rulle mandlerne i det.

Jeg har taget udgangspunkt i Louisa Lorangs opskrift her, men brugte hvid chokolade ligesom Summerbird, og udelod desuden kakaopulveret. Summerbird bruger også en eller anden form for citronsmag i deres, men det vidste jeg ikke lige hvordan jeg skulle få indarbejdet, så det må blive en anden gang.
Mængderne er ikke helt nøjagtige da jeg fik chokolade i overskud første gang - så smelt evt. lidt chokolade ad gangen.
Første gang prøvede jeg at hælde den tiloversblevne hvide chokolade ud på en silikonemåtte, glattede det ud og lod det stivne, brækkede det i mindre stykker og gemte det i en pose til jeg lavede 2. portion.
Det fungerede fint.
Ikke noget chokoladespild dér.

Mandler med hvid chokolade og lakridspulver:

ca. 100 g mandler
ca. 100 g hvid chokolade af god kvalitet (jeg bruger Callebaut knapper)
fint lakridspulver

Mandlerne ristes i forvarmet ovn ved 180 grader almindelig varme i 8 minutter, og afkøles helt.
Chokoladen smeltes forsigtigt over vandbad, eller i korte intervaller i mikroen. Mandlerne dyppes i chokoladen med en gaffel, overskydende chokolade tørres af på kanten af skålen, og mandlerne lægges forsigtigt på bagepapir (forsigtigt så overfladen bliver pæn og jævn).
Der drysses med lakridspulver så overfladen dækkes - mandlerne stilles køligt til chokoladen er stivnet, og de slynges lige rundt i en skål sammen med det overskydende lakridspulver. Og så er der serveret.

Konklusion:

Helt 100% lige så gode som Summerbirds er de ikke (måske er det citronsmagen der mangler - kan man mon få det frysetørret?) - men til en brøkdel af prisen går det absolut an. De bliver helt sikkert lavet igen, også som værtindegave, hvis jeg får brug for det. Nu skal jeg bare lige have købt nogle cellofanposer som de kan pakkes pænt ind i - og det har af en af de lokale kontorartikelforsyninger heldigvis.

Til sidst i denne post vil jeg ønske alle der kigger forbi en rigtig glædelig jul - jeg håber i får en dejlig aften i selskab med jeres nærmeste, og at både mad, det sociale og gaver går op i en højere enhed.

Glade dejlige jul - nu ska' vi snart ha' fugl!!

Secret Recipe Club December: Not-so-blonde Chocolate Chip Banana Blondies

2011-12-19T13:00:00.001+01:00

I feel it in my fingers
I feel it in my toes
Christmas is all around me
and so the feeling grows

1st warning: If you only want to read about food and the SRC, please scroll down to the next line in bold - non-food-related stuff coming up first.

2nd warning: Long post

The 4 lines above are from the song Christmas Is All Around (Youtube video in link), featured in my absolute favorite Christmas movie - Love Actually with Hugh Grant and a lot of other great British actors (and a few American as well). I don't know if any of you from the US know this movie, but if not, you should check it out.
Like now.

You won't regret it if you are even slightly romantic. I think even Hubby cried a little when we saw it the first time.
Please don't tell him I told you.

The song is originally by Wet Wet Wet and is called Love Is All Around (another Youtube video in link). No sorry, that's not true - they made a cover version of the original song from The Troggs (this is not a Youtube link - just a Wiki one), but the WWW version was a huge hit and must be the most well-known.
At least until Billy Mack came along in Love Actually and made his... shall we say, unforgettable version.

So why all this about a Christmas movie and a song? No idea whatsoever. For some reason I just suddenly thought of this song when I started writing the December post for the SRC. And since this is the Christmas month, what better way to start this post than with some Christmas lyrics.
Or not.

Anyway, if it makes at least one of you watch the movie (and like it), it will be worth all the people who already skipped my post because they thought they ended up the wrong place when they thought they were going to read about food but couldn't find it (long sentence - breathe now, please).

Enough about songs, movies and Christmas. Let's move on to what this should be all about.
Food and the Secret Recipe Club.

If you only want to read about food and the SRC, this is where you should scroll down to.

I've been a part of the SRC since August 2011 (you can read all about SCR, and join here!), and I've found so many great new blogs to seek inspiration from.
This month, I got a vegetarian blog, Thrifty Veggie Mama (TVM), written by Jamie who is a SAHM to 3 lovely kids (I love G's blonde curls!).
Her family became vegetarian in 2010, and she has shared a lot of great recipes since then.

I didn't really have any doubts what to make when I saw it - the vegan and glutenfree Chocolate Chip Blondies. (Recipe is originally from Chocolate Covered Katie (CCK), and you will have to go to her site for the recipe, as Jamie doesn't include the recipe in her own post, but links to CCK (I checked with hostess Angie to be sure it was ok to use such a post for SRC, and it should be fine. Just in case anyone was wondering)).
It's been a while since I baked any cakes, and I've seen the blondie things everywhere on the net lately, so this was a nice opportunity to combine my growing cake desire with the urge to see if the blondie thing is really such a big deal.

It is.

I did make a few changes, however, so I cannot tell you how TVM/CCK's original recipe would turn out - but if it is anywhere near my result, I can only recommend you give it a try.
Since the color of my blondies did not turn out that blonde (see below for explanation), and since I added some banana, I have changed the name of the recipe. So here are my

Not-so-blonde Chocolate Chip Banana Blondies:
- adapted from Thrifty Veggie Mama/Chocolate Covered Katie

Notes:

Boiled Kala Chana

- I used the black type of chickpeas called Kala Chana, or Bengal Gram - they will make the batter a lot darker than if you use ordinary chickpeas, so that's the reason why they turned out not-so-blonde. From what I could find, Kala Chana is a bit more healthy than the normal lighter chickpeas, but use whatever you want or have access to
- I added a bit of baking soda to the Kala Chana when boiling them - this makes them more tender (and also makes them cook faster), which is good when you want to use them for cakes, hummus etc.
- To finish the Kala Chana/chickpea story, please soak and boil them yourself instead of buying the cans. It is much cheaper, and if you soak an entire bag, boil it with some herbs, salt, paprika, maybe a bit of chili and onion powder, and then put them in a ziplog bag in the freezer, you will always have chickpeas ready for soups, stews or just for a snack. They also taste great straight out of the pot, or you could bake them in the oven with some olive oil and extra spices until crisp. Or you can use them in a tomato sauce as sub for pasta, if you're on a low-carb diet. But that's another story for another recipe.
(Disclaimer: Please don't add the spices if you want to use them for cakes and desserts - unless you like spices in your cakes. I cooked a separate batch without spices (but with baking soda) for the cake, and the rest with spices for the freezer)
- CCK's recipe suggests replacing some of the peanut butter with apple sauce, if you want less fat - I didn't (want less fat, that is), so I used peanut butter as well as apple sauce - just to try it, and because I actually happened to have some homemade apple sauce in the freezer
- I added ½ a banana because I had a very ripe one that had to be used - then I tasted the batter (which you can do without worries since it doesn't have any raw eggs in it) and decided that was enough. I didn't want it to be a banana cake, so just a slight hint of banana was fine
- I added both dark and white chocolate chips, just because I could - and I used a little more than CCK

Let's get on with the recipe.

1/2 cup chickpeas/Kala Chana / 250 grams boiled weight (they will approx. double in weight when boiled so if you boil them just for this one recipe, you should use approx. 125 grams raw weight)
3/4 cup dark muscovado sugar
1/8 tsp fine sea salt
2 tsp vanilla extract (homemade - if you haven't got any, please make some)
1/4 cup ground flax (on my scales, they weighed 40 g, not 20 like in CCK's recipe)
1/4 cup smooth peanut butter

½ cup unsweetened apple sauce (can be omitted or used as sub for the peanut butter. Personally, I don't think you should skip the peanut butter, as it gives a great taste - in fact next time, I will probably use a little more)
½ very ripe banana
1/4 cup dark chocolate chips (57%)
1/4 cup white chocolate chips
3/4 tsp baking powder
1/8 tsp baking soda

Preheat oven to 350 degrees Fahrenheit (175 Celsius). Blend everything from chickpeas to banana until the mixture is smooth.
Mix in both types of chocolate chips and finally the baking powder and baking soda.
Pour batter into a baking pan that is greased (I use grease in a spray can) or lined with tinfoil (which you could also grease just to be sure).
Bake for approx. 40 minutes. The cake should still look a little undercooked, but it will firm up a bit after it has cooled.
After cooling down, cut into preferred size squares (or triangles - or circles - or whatever floats your boat) - smaller sizes are easier to handle, as this cake is quite gooey.
Trust me on this one.

Conclusion:

The short conclusion: Gooey is good.
The long conclusion: Very gooey is very good.

It's hard to believe this cake is actually sort of healthy - proteins and fibres from the chickpeas, healthy fat from the flax, dark chocolate and peanut butter - no unhealthy fat from butter, cream or eggs.
We've been eating it as it is over the past couple of days, and even when standing uncovered on a plate in the kitchen for 2 days, it is still gooey, moist and delicious.
I'm not sure what would go best with it, if you would like to serve it with something - ice cream might be too sweet, so I think some fresh fruit, preferably a little tart, would be good.
No matter what - please try this, or the original version from TVM/CCK.

You will not regret it if you like gooey.

--

Opskrift: Sød lakrids med chokolade og lakridspulver (eller A-lakrids næsten som Johan Bülows), og anbefaling af lakridspulver

2011-12-15T22:13:00.000+01:00

Da jeg så Hanne K's lakridser, som er en efterligning af Johan Bülows A-lakridser, vidste jeg at jeg var nød til at gøre forsøget også på et tidspunkt.
Jeg skulle bruge en værtindegave til vores årlige julefrokost med naboerne her til weekenden, så heldigvis var der tid til at lege lidt i køkkenet i går, efter at de sidste par uger har budt på en del hjemmearbejde om aftenen.

Jeg gjorde mere eller mindre som Hanne, men brugte dog 57,8% mørk chokolade fra Callebaut, da jeg ikke havde noget lys. Det tror jeg nu heller ikke nødvendigvis de blev ringere af.

Chokoladen tørrer på den nye rist

Så fik jeg også samtidig indviet min nye runde bagerist, som Kop & Kande fik solgt mig sidste weekend. Jeg har længe gerne villet have en med dobbelte ribber, så små ting ikke så nemt falder igennem, men det eneste sted jeg har kunnet finde dem er i en netshop, og jeg har det skidt med at betale for fragten.
Så selvom den her er rund, og dermed måske ikke så stor som den fra Paderna, så må den gøre arbejdet indtil videre (synes i øvrigt det er fedt at K&K har fået så mange kageprodukter, pynt osv. - er lige før jeg kunne få lyst til at begynde at pynte kager).

Grunden til det overhovedet blev i går jeg kom i tanke om at lave dem, var at jeg i den lokale grønthandel fandt engelsk lakridspulver fra T.I. Krydderier, til den fyrstelige sum af 12 kr. for 60 gram (og skulle man være så letsindig at købe to poser, så kan man få dem for 22 kr. De har alverdens krydderier, så man behøver ikke engang bruge alle sine penge på lakridspulver - medmindre man har lyst).
Pulveret er helt fintstødt, hvilket jeg synes kan være et problem med Johan Bülows eget lakridspulver - altså at det ikke er helt fint, men har større "krystaller", som godt kan blive lidt for meget, hvis man bruger det til slik og konfekt.
Så det skulle prøves med sådan en pose, og jeg er meget positivt overrasket. Både over smagen, som jeg synes er mindst lige så god som Bülows (faktisk bedre, igen pga. konsistensen og at den er knap så intens), og selvfølgelig prisen.
Har du ikke en forretning i nærheden der sælger krydderier fra T.I., så kan der bestilles fra hjemmesiden - lakridspulveret findes under Krydderier - Diverse, og så ned under Lakrids pulver engelsk. Og de har også mange andre interessante ting, udover krydderier.

Sød lakrids med chokolade og lakridspulver:
ca. 300-350 g

De ligner nærmest sådan nogle salmiak-bolcher

200 g sød finsk lakrids
ca. 150 g mørk chokolade 57,8% (jeg brugte knapper - hvis man bruger pladechokolade, hakkes det i mindre stykker)
fintstødt lakridspulver

Lakridsen skæres evt. i mindre stykker, afhængig af størrelse (jeg delte dem i to, da jeg synes de var lige store nok).
Chokoladen smeltes over vandbad, eller ved at varme godt halvdelen i mikroen i intervaller på ca. 20 sekunder, og når det er ved at være smeltet, så røres resten i til det hele er smeltet. Bliver den for tyk, giver man lige hele portionen 10 sekunder mere.
Lakridserne dyppes i chokolade, og lægges derefter på bageristen, som står oven på et stykke bagepapir.
Lav ca. 6-8 stykker af gangen, og drys med lakridspulver inden chokoladen størkner. Hvor meget pulver der skal på er en smagssag - jeg dækkede overfladen mere eller mindre, men man kan selvfølgelig sagtens nøjes med mindre (jeg brugte i øvrigt en lille sigte, men en strødåse som Hanne nævner vil også være god).
Stil lakridserne køligt til chokoladen er stivnet, og vip dem derefter forsigtigt af bageristen (der kan godt hænge noget chokolade i rist-stængerne) - ryst dem rundt et par omgange i en skål med det overskydende lakridspulver (derfor det er en god ide med bagepapiret nedenunder, så er det nemt at hælde i skålen - og det pulver der bliver til overs og ikke hænger ved lakridserne, det kan sigtes og genbruges), og opbevar dem derefter i en dåse.
Hvis de når så langt.

Konklusion:

Det meget fine pulver

Jeg kan kun sige tak til Hanne for inspirationen - de smager forrygende. De bliver selvfølgelig ikke helt så pæne i faconen som dem man køber, men mon ikke de fleste kan abstrahere fra det.
Jeg har aldrig selv betalt for en bøtte af den rigtige A-lakrids (har kun fået dem som gave), men jeg tror heller aldrig jeg kommer til det, nu hvor denne løsning er fundet. Den er så tæt på originalen som næsten muligt (om man så vil bruge lys eller mørk chokolade kommer an på smag).
Alt i alt har en portion på ca. 300-350 g kostet mig ca. 20 kr. til lakrids, 12 kr. til chokolade, og næsten ingenting til lakridspulver. Det giver en pris på ca. 10-11 kr. pr. 100 g.
Johan Bülows forhandlere skal have ca. 65 kr. for 175 g. You do the math.
Men så er hans lakrids også glutenfri.

Opskrift: Taco krydderi

2011-12-10T15:43:00.001+01:00

Som sidst beskrevet her, er jeg stor tilhænger af selv at lave krydderiblandinger - det er nemt, meget billigere end at købe de færdige blandinger (på længere sigt i hvert fald), og så ved man nøjagtigt hvad der er i, og undgår diverse mærkelige tilsætningsstoffer, og mest af alt - en overdreven mængde salt.

De blandinger jeg pt. har i skuffen er cajun/creoler, fajita og taco - og især de to sidste bliver jævnligt brugt.
Fajitamix har jeg skrevet om her - nu må det vist være på tide at afsløre taco krydderiet.

Det bruges feks. til hakket kød i tacoskaller og mexicanske pandekager, men i dag har det fået lov at krydre nogle strimler af okseinderlår, som skal steges sammen med løg og broccoli, og serveres sammen med en pastasalat.

Den udgave af taco krydderiet jeg laver, har jeg fundet hos Closet Cooking. Den minder i ingrediensliste meget om creoler/cajun krydderiet - den største forskel er at der er spidskommen i taco krydderiet, og så er der ellers forskel i mængderne.

Taco krydderi:
(jeg ganger som regel denne portion op så det nogenlunde svarer til det glas jeg opbevarer det i)

1 spsk stødt chili (der kan være stor forskel på styrken i sådan noget chili, så start evt. med lidt mindre og prøv dig frem - man kan også selv kværne nogle tørrede frugter hvis man vil være sikker på hvilken type chili det er)
½ tsk paprika
1/4 tsk cayennepeber
2 tsk stødt spidskommen (evt. hele frø der ristes og kværnes)
½ tsk tørret oregano (kværn evt. oreganoen i en kaffekværn eller god blender, da den ellers kan have tendens til at samle sig i "klumper" i blandingen)
1/4 tsk hvidløgspulver
1/4 tsk løgpulver
1 tsk fint havsalt
1 tsk friskkværnet peber

Bland alle krydderier og opbevar blandingen i et lukket krydderiglas.

Konklusion:

Jeg har ikke købt de færdige taco krydderiblandinger efter jeg fandt denne opskrift - den smager lige så godt, hvis ikke bedre, og anvendelsesmulighederne er mange, så jeg kan kun anbefale at prøve!

Opskrift: Karrysalat

2011-12-04T18:01:00.000+01:00

I går var vi til sammenskuds julefrokost (hvor vi i øvrigt sad ude hele aftenen, på en overdækket terrasse der var afskærmet, og hvor vi sad pakket ind i tæpper og soveposer og varmede os med gasvarmere - fantastisk hyggeligt, og første gang jeg har fået julefrokost på dén måde! (og i det hele taget har siddet ude på denne årstid)), hvor vores opgave var at tage sild, karrysalat, rejer og æg, og frugtsalat med.
Det nemmeste ville jo have været at købe sig fra karrysalaten, men jeg er vokset op med min mors hjemmelavede udgave, og selvom jeg ikke kan lave den nøjagtigt ligesom hende (og nok også tilføjer nogle flere ting), så er grundingredienserne de samme.

Nemlig:

creme fraiche
mayonnaise
karry
kogt makaroni (eller anden tyk pasta)

Der er uden tvivl nogen der mener at makaroni bare er unødvendigt fyld i en karrysalat, men den skal altså være der i min verden. Desuden putter jeg også æble, løg, syltede agurker og hakkede æg i, og alt i alt synes jeg egentlig den er ret vellykket - og meget bedre end købeversionerne, som har en tendens til at være alt for syrlige til min smag, og som generelt bare smager for syntetisk.

Karrysalat:
ca. 6-10 personer, alt efter hvor mange sildemadder man får spist

5 spsk god mayo (jeg bruger Hellmann's (som bruger æg fra fritgående høns))
5 spsk Cheasy fraiche 6% (den fuldfede version går selvfølgelig også an, men det er sjældent vi har den i huset)
3 tsk karry (ikke for stærk)
evt. ½ tsk gurkemeje for ekstra farve
1 madæble i meget små tern
2 spsk meget finthakket løg
2 dl kogte og afkølede suppehorn, eller makaroni klippet i mindre stykker
2 hårdkogte æg, finthakket
3 skiver finthakkede syltede agurker (eller cornichoner eller kapers, eller noget andet surt)
ca. ½ tsk fint havsalt

friskkværnet peber

evt. lidt citronsaft

Rør mayo, fraiche, karry og gurkemeje sammen, og tilsæt, æble, løg, pasta, æg, syltede agurker, det meste af saltet og lidt peber.
Lad salaten trække på køl i nogle timer og smag endeligt til med salt, peber og evt. citronsaft.

Konklusion:

Det er jo allerede sagt - jeg kommer nok aldrig til at lave karrysalat på andre måder, og den fik også pæne ord med fra det øvrige selskab.
Heldigvis er der et ekstra kogt æg og nogle suppehorn i overskud, så det er nemt at røre en ny portion sammen i dag - så er der nemlig nem sildemad til aftensmaden.

Noget om frysning af småting i silikoneforme

2011-11-30T17:40:00.001+01:00

I weekenden lavede jeg oksefond af omtrent 6-7 kg okseben, nogenlunde efter denne opskrift - jeg startede med ca. 5 liter væske og det hele blev kogt ned til lidt under ½ liter. Mørk og koncentreret blev det, det kan nok ikke overraske.
Sidste gang jeg lavede det, frøs jeg det ned i små plasticbeholdere med ca. ½ dl i hver - men det var lidt bøvlet, og egentlig har jeg ikke plasticdimser nok til det.
What to do, what to do...
Så er det jo man kommer i tanke om at man har nogle silikoneforme liggende, som faktisk blev indkøbt til noget nær dette formål - nedfrysning af små portioner af flydende ting. Almindelige plastic isterningebakker går i stykker så snart man vrikker lidt med dem, men silikone er genialt til at få alt muligt ud af.
Det kunne også være lidt sødt at lave feks. hvidløgssmør på den måde.

Nå men i med fonden mens den stadig var lun og flydende, på køl til den var gelé-agtig, og derefter i fryseren til den var frossen. Så kunne fond-"terningerne" poppes ud af formene og hældes i en lynlåspose og puttes tilbage i fryseren, hvor det nu er nemt at tage en "terning" fond og bruge i suppe, saucer, gryderetter, eller hvad der nu skal smage af fond.

Jeg gjorde det samme med hjemmelavet pesto i mandags, og det fungerer lige så snildt (omend pesto er noget mere fedtet i konsistens end fond).

Nu skal jeg bare have købt nogle flere silikoneforme, for der var faktisk ikke plads nok.
DinoDirect har en masse lige her - og så er der gratis fragt.
Nemmere bliver det vel ikke.

Opskrift: Kartoffel- og porresuppe

2011-11-29T16:39:00.001+01:00

Noget af det Lækkermåsen har svært ved at affinde sig med, er grøntsagssupper - står det til ham, er den eneste suppe der bliver serveret en klar suppe med kød- og melboller.
Så nu hvor jeg skal til at lave mad kun til mig selv nogle dage om ugen, så er det jo med at udnytte at jeg kan mæske mig i de ting han ikke kan lide.

Der er mange der laver kartoffel/porresuppe for tiden, og der er uden tvivl kun meget lidt nyt i min version - men jeg synes nu alligevel den blev så god at den skal med. Og så er det også det første måltid jeg har lavet helt fra bunden, kun til mig selv siden det blev aktuelt (hele sidste uge gik med rester fra fryseren) - så faktisk er jeg også lidt stolt af at jeg fik taget mig sammen til at lave varm mad i dag. Og jeg klarede endda ikke at spise noget inden aftensmaden, efter jeg kom hjem fra arbejde, selvom jeg ingen frokost havde fået.

Jeg har mest taget udgangspunkt i Arlas opskrift, men har ændret lidt på mængderne og skiftet ud hist og pist. Så her er min udgave af suppen.

Kartoffel- og porresuppe:
ca. 3-4 personer

ca. 2 spsk olivenolie
2 store porrer i tynde ringe (inkl. de grønne toppe, men det grimmeste skåret fra) - ca. 350 g
4 bagekartofler, skrællede og i store tern - ca. 650 g
1 tsk tørret rosmarin
½ tsk tørret esdragon
1 tsk tørret timian
½ l grøntsagsbouillon (med 1½ spsk Oscar øko pulver)
½ l skummetmælk
1 dl piskefløde
1 tsk groft salt
friskkværnet peber

pynt:
olivenolie
pesto
parmesanost
ristede pølsetern
ristede porreringe
et lille drys chipotlepulver

Varm olien op i en gryde ved middel varme (her brugte jeg trin 4 ud af 9), og tilsæt porrer, kartofler, rosmarin, esdragon og timian. Sauter grøntsagerne i ca. 15 minutter under jævnlig omrøring - grøntsagerne må ikke tage farve, så sænk temperaturen, hvis de begynder at blive brune.
Tilsæt bouillon, mælk og fløde, og bring suppen i kog - kog ved jævn varme i ca. 15 minutter, til kartoflerne er møre.
Blend suppen med stavblender direkte i gryden, kog op igen, og smag til med salt og peber.
Anret suppen og pynt med dryp af olivenolie, pesto i små pytter, smuldret parmesanost, en god spansk pølse der er ristet sprød i tern, sammen med lidt hakkede porreringe, og endelig et lille drys chipotlepulver for at give lidt "kick".

Konklusion:

Jeg var positivt overrasket - inden salt kom i gryden syntes jeg ikke suppen smagte af noget, men det hjalp med salt (og et ekstra lille drys grøntsagsbouillon) - og ikke mindst alt det der kom på som pynt. Både pølsen og parmesanen bidrog med noget god umami-smag.
Suppen mætter godt og kan bruges både som en solid forret, eller som hovedret med brød til. Og så får den en indbydende lysegrøn farve, når man bruger de grønne porretoppe.

Og vinderen er...

2011-11-26T18:15:00.001+01:00

Så blev det tid til at finde en vinder af madringene fra Aldi. Der var 27 der lagde en kommentar - tak for det, dejligt at så mange havde lyst til at være med!

Jeg lod random.org gøre arbejdet (hvad skulle man dog gøre uden teknologisamfundets udgave af papirsedlerne), og nåede frem til nr.:

(spændingspause)

27!!!!

True Random Number GeneratorMin: Max: Result:27Powered by RANDOM.ORG

(Det kan godt være Max. tallet står til 100 når jeg udgiver indlægget (det gjorde den i eksempelvisningen), men jeg kan ikke finde ud af at få den kopieret herind så den viser det rigtigt - ergo må i bare stole på at jeg havde sat den til 27).

Eftersom der var 27 kommentarer, så var det jo rosinen i pølseenden der løb af med sejren - og det vil sige at Budgetpigen gerne må sende mig navn og adresse til hejdi snabela fiberpost punktum dk - så sender jeg ringene i løbet af næste uge.

Til lykke med gevinsten - jeg håber du bliver glad for dem!

Coolstuff blogkonkurrence

2011-11-23T18:12:00.001+01:00

Coolstuff afholder en blogkonkurrence, hvor man skal linke til det man ønsker sig mest i julegave hos dem.
Det vil jeg da godt give en chance, da man kan vinde et gavekort på 500 kr.

Nu er jeg endelig kommet med på iPhone dillen (efter at Lækkermåsen bestemte sig for at han måtte have den nye 4S, så jeg har arvet hans 4), så hvad andet kan man ønske sig end et iGrill stegetermometer!

Billede lånt fra Coolstuff.dk

Se flere julegaveidéer lige her!

---

Madmæssigt står det lidt stille med kreationerne lige for tiden - Lækkermåsen er begyndt med nogle anderledes arbejdstider, der gør at jeg spiser alene nogle dage. Og det betyder at projekt-tøm-fryser-for-reste-retter-som-Lækkermåsen-ikke-bryder-sig-om er gået i gang. Der skal sorteres og spises og ryddes op. Bl.a. fordi der skal være plads til hjemmelavede ting når Bonussønnen skal konfirmeres til foråret.
I går købte jeg f.eks. 20 kg oksefilet, som var på tilbud i Superbest til 100 kr. pr. kg. Vi aner ikke om det er god kvalitet, men man kan jo kun håbe. Nu ligger der i hvert fald 5 x godt 4 kgs fileter i vores, og Bonusfamiliens frysere og hygger sig indtil maj.
Planen er at det skal grilles - og derfor er det jo oplagt at ønske sig et ekstra termometer. Det ene trådløse vi har, batter ikke meget til så meget kød.

Secret Recipe Club November: Spicy grilled shrimp/Norwegian lobster tails

2011-11-21T13:00:00.000+01:00

In my 4th month with the Secret Recipe Club (you can read all about it, and join here!), I was assigned to Mele Cotte, written by Christina (or Chris, as she is most often called) who grew up in the Boston area, and is of Italian origin (Mele Cotte means Baked Apple in Italian).

Chris has a lot of delicious recipes, and I spent quite a while clicking through her recipe index, before I settled on the one thing that was perfect for this month's challenge - her Quick and Easy Spicy Grilled Shrimp.
First of all, it was perfect because the recipe required a Cajun spice paste/mix, and I recently made my first homemade batch of Creole/Cajun seasoning. Second, I had 2 pounds of Norwegian lobster tails in the freezer that needed to be used soon, and they could very well replace shrimp in this recipe. Third, the recipe looked easy and delicious, so there was no doubt this was what I was going to make.

Spicy grilled shrimp/Norwegian lobster tails:
- adapted from Mele Cotte

Notes:

- I used Norwegian lobster tails instead of shrimp because that's what I had, but I would like to try with shrimp as well
- I used my homemade Creole/Cajun seasoning for the Cajun spice paste instead of a store bought one
- I changed the quantities of the Cajun spice paste a bit, made a bigger portion, and left out the cayenne and salt, since this was already in my Cajun seasoning
- I used a pan to sauté the tails since it was dark and cold outside, so I didn't want to use the grill - but if I'm going to make it again in the warmer months of the year, I will definitely be doing some BBQing
- I served the tails with a Maque Choux, some basmati rice and the best no-knead bread in the world

1 pound fresh Norwegian lobster tails (or shrimp) - de-shelled and de-veined (I used frozen ones, which were put in the fridge to thaw the night before)

Cajun spice paste of:

2 tbsp homemade Creole/Cajun seasoning
2½ tsp brown sugar
4 tbsp olive oil
3 cloves pressed garlic (I used a garlic press - if blending the garlic with the other ingredients, it might cause a bitter taste that you do not want - you could also just mince it very fine with a knife)

Blend the Cajun seasoning with brown sugar and olive oil, and mix in the pressed garlic. Store in the fridge in an air tight container, or mix with the lobster tails/shrimp immediately in a bowl.
Let the tails marinate in the fridge for at least a couple of hours (mine was left there for almost 10 hours).

10 minutes before serving, pre-heat a skillet over medium-high heat, and cook the tails for approx. 4-5 minutes, turning them frequently.

Serve with lime wedges (I TOTALLY FORGOT THIS!) and your preferred side dish.

Conclusion:

Very delicious, intense and spicy/garlicky taste! I could have eaten the whole portion if Hubby had not been there.
Unfortunately, I forgot the lime wedges which would have made them even better, but hopefully I'll remember next time. 'Cause there sure will be a next time.
Thank you Chris for this wonderful recipe :-)

---

Give-away

2011-11-18T07:27:00.001+01:00

Det er snart jul - og det er tæt på at bloggen runder de første 100 faste læsere.
Og da jeg faldt over dette tilbud i Aldi i sidste uge, synes jeg de var så fine, at en anden skulle have chancen for at vinde et sæt, så der røg en ekstra kasse i kurven.

Så hvis du kunne tænke dig et sæt med 6 anretterringe i stål (diameter 7,5 cm), en "udstikker" og en serveringsplade, så skal du bare lægge en kommentar til dette indlæg.
Der er ingen krav om at være fast læser.

Fristen er lørdag den 26. november kl. 18, hvorefter jeg ret hurtigt trækker en vinder.
Hvis ikke du har en blog, så skriv gerne din mail i kommentaren, så jeg kan få fat i dig direkte.

Held og lykke og god fredag!

5 retters gourmetmiddag på Mortens Kro

2011-11-16T22:16:00.000+01:00

I oktober var vi på tur med mit arbejde til det nordlige Jylland.

Vi plejer at holde et arrangement en gang hvert efterår, og i år havde vi bestemt at vi dropper julefrokosten og bruger nogle flere penge på en ordentlig tur med overnatning og hele svineriet.

Vi startede ud lørdag formiddag hos Weber Grilleriet i Nørresundby (mere om det en anden dag), om eftermiddagen tjekkede vi ind på Quality Hotel på Vesterbro (som nu vist har skiftet navn til noget med First), og om aftenen gik det løs med en 5 retters gourmet-menu hos Mortens Kro.

Jeg har desværre fået smidt den seddel væk jeg ellers havde menuen printet på, og som jeg skrev notater på aftenen igennem som en sand blogger, så det bliver lidt efter hukommelsen, og nogle detaljer er udeladt, da menuen i oktober ikke findes på deres hjemmeside længere. Men jeg tror også billederne bør give en ret god idé om hvordan menuen var - der var ret dårligt foto-lys i restauranten, men med blitz og lidt efterredigering er det vist lykkedes at få dem nogenlunde tydelige.

Der var dækket godt op med vinglas fra starten - og flere kom til i løbet af aftenen

Skøn og tilpas saltet smør - om det var hjemmelavet/rørt ved jeg ikke, men det var perfekt til brødet...

... som så hjemmebagt ud, var lunt og smagte rigtig godt - både Lækkermåsen og jeg var tæt på at spise os mætte allerede her

En appetizer som ikke var med på menuen - en Panna Cotta, mener jeg vores tjener sagde, med græskar. Den smagte lidt af spidskommen og var en fin start på de rigtige retter

Røget ørredfilet fra Thy med diverse salater, små sprøde brødbider, og noget creme som vist nok indeholdt noget med brændt hø ?!? Virkelig lækker fisk og tilbehøret fungerede fint til.

Aftenens største udfordring for flere - rimmede kammuslinger (i sukker og salt) som således var faktisk... rå. Dertil salater og noget rødbede, samt forskelligt skum, bla. noget med estragon, hvis ikke jeg husker helt galt. Jeg har kun meget lidt erfaring med kammuslinger, men jeg synes egentlig de var ok - måske lidt for ferske i smagen, og der var flere af de andre der havde problemer med konsistensen, men der kan ikke sættes en finger på tilberedningen og præsentationen. Og med lidt brød til gik det også for de musling-udfordrede.

Andebryst fyldt med kød fra andelår, svampe og en kraftig sauce/glaze - virkelig lækker ret med meget smag.

Vinene har jeg, pga. den mistede seddel, ikke meget styr på - men vi fik bla. at vide, at rødvinen til venstre var blevet forvekslet med en hvidvin i en absolut blindsmagning (som i med bind for øjnene og vinen serveret i et sortmalet glas, så man ikke kunne se den) - farveforskellen antyder nok også lidt, at der er forskel på kraftigheden af de to

Kalvemørbrad som var marineret i grannåle - det kunne man nu ikke smage (hvilket muligvis var meget godt). Tilbehør var bønner i flere former og en grøn "sauce" som jeg desværre ikke kan huske smagen af. Men det hele var godt og kødet var virkelig mørt. På toppen en kalvebrissel - første gang jeg smagte sådan en, og jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes. Den smagte ikke af så meget, så den gjorde ikke det store indtryk.

Til mørbraden var der også portionsanrettet kartoffelsoufflé - blød og cremet

Desserten bestod af æbleis og hvid chokoladeparfait med lakrids, små æblegelé stykker, lakrids marengs og høvlet hvid chokolade, samlet en tørret æblering. Æbleisen var frisk og lækker, og lakridsisen var også skøn. I det hele taget en lækker sammensætning af æble- og lakridstema

Samtidig fik vi også en creme brulee - det var nok aftenens største skuffelse for mit vedkommende - jeg synes slet ikke den var så sød som jeg har fået den før (ikke at den skal hvine i tænderne, men den smagte nærmest ikke af noget). Men konsistensen var fin, omend sukkerlaget på toppen var lige tyndt nok.

Fantastisk lækre hjemmelavede skumfiduser - dem skal jeg bare snart have lavet selv (gelépulver er købt)

Og til sidst nogle trøffelagtige og meget koncentrerede chokoladekugler med kakaopulver, samt nogle små småkager

Så var vi også mætte - ikke mindst af den tilhørende vinmenu, som nogle gik mere til end andre (ingen nævnt, ingen glemt).

Sådan en middag kostede ca. 650 kr. (det var en pakkeløsning sammen med hotelopholdet, men en af kollegerne skulle kun spise, og han kostede 650 kr.), og det samme for vinmenuen. Det er rigtig mange penge for aftensmad, og jeg tror faktisk aldrig jeg selv ville kunne finde på at give så meget (i hvert fald ikke for vinmenuen). Men det var utrolig spændende at prøve, og der var nogle virkelig lækre smagsoplevelser imellem.

Mht. Mortens Kro, så var der kun 3 anker - creme brulee der smagte af for lidt, at der på et tidspunkt manglede vand på bordet, og at der ikke kom ekstra smør ind da vi manglede til brødet. Men det er småting i totaloplevelsen, og vi fik en fantastisk god betjening, især af vores tjener Thai/Tai, som var god til at forklare både om retterne og vinen, og også til at svare på spørgsmål. Der var tilpas ventetid mellem retterne og hele seancen inkl. kaffe tog ca. 5 timer, før nogle af os fortsatte ud i Aalborgs byliv.

Om menuen er pengene værd er jeg nok ikke den rigtige til at vurdere - og der findes måske også finere gourmet-mad derude - men jeg var godt tilfreds, og vil ikke tøve med at anbefale Mortens Kro - som i øvrigt blev næsten fyldt op som aftenen skred frem. Noget tyder på at gourmetoplevelser ikke bliver sparet helt væk på trods af finanskrise...

Opskrift: Chocolate cheesecake/chokolade ostekage fra The Hummingbird Bakery

2011-11-16T16:30:00.001+01:00

Efter at have købt The Hummingbird Bakery kagebogen for et par uger siden skulle der selvfølgelig afprøves en opskrift da vi havde gæster i lørdags.
Valget faldt på Chocolate cheesecake/chokolade ostekagen - en fuldfed sag som indeholder næsten 1 kg flødeost, og som virkelig må få fedtafgifts-fortalerne til at sidde og gnide sig i deres små fedtede hænder.
Hvis ikke lige det var fordi flødeosten jeg brugte stadig koster det samme i Lidl som den altid har gjort.

Jeg valgte dog at formindske opskriften til 2/3 så den ikke blev så høj, og så lavede jeg et par små testkager i nogle muffinsforme, som jeg kunne bruge til anretning/billedtagning, så jeg ikke skulle stå og fumle med det lige inden servering. (Så kunne vi også lige få smagt på sagerne så vi kunne vurdere om det overhovedet var værd at servere).

Opskriften foreslår at tilsætte hele chokoladeknapper i både lys, hvid og mørk, så det gjorde jeg - hvide i bunden, og hvide og to styrker mørke i fyldet. Jeg brugte fuld portion kiksebund for at få nok bund til mine små forme - og så kom jeg til at bruge flormelis i stedet for almindeligt sukker, da der stod Melis i opskriften.
Hvorfor kan man ikke bare kalde det for sukker, hvis det er det er?

Opskriften kommer i min udgave.

Chocolate cheesecake / chokolade ostekage fra The Hummingbird Bakery:
ca. 8 personer

Bund:

ca. 200 g Digestive kiks
2 spsk usødet kakaopulver (jeg brugte Callebaut)
150 g smeltet smør (jeg brugte bare almindeligt saltet - det havde jeg nemlig i fryseren i forvejen, så heller ikke der fik de nogen fedtafgifts-fortjeneste på mig, de svin)
en lille håndfuld hvide chokoladeknapper

Fyld:

600 g flødeost (som sagt, den billige fra Lidl)
135 g sukker (eller flormelis)
1 tsk vaniljeekstrakt (som selvfølgelig er hjemmelavet)
3 medium æg
135 g god mørk chokolade (jeg brugte 70% knapper fra Callebaut)
en håndfuld af henholdsvis hvide, 57% og 70% chokoladeknapper - eller hvad man har lyst til

Pynt:

sigtet flormelis
granatæblekerner
frysetørrede jordbær

Bræk kiksene i mindre stykker og kør dem til pulver i en foodprocessor eller minihakker. Tilsæt kakao og smør og kør blandingen jævn. Rør chokoladeknapper i og pres massen fast i en smurt eller bagepapirsbeklædt springform på ca. 25 cm i diameter - brugen håndroden eller en stor ske. Sæt formen tildækket på køl mens fyldet laves.
Rør ost, sukker/flormelis og vanilje i røremaskine med den flade spartel ved lav hastighed (eller med elpisker) til massen er jævn og tyk. Tilsæt 1 æg ad gangen og fortsæt med at røre/piske til massen er jævn - fortsæt med de sidste æg mens der piskes mellem hvert æg, og sørg for at skrabe dej ned fra kanten undervejs, så hele blandingen bliver jævn og tyk.
Sæt evt. hastigheden på røremaskinen lidt op til sidst, men pas på ikke at røre for længe, da osten kan risikere at skille.
Tænd ovnen på 150 grader almindelig varme.
Smelt de 135 g chokolade over vandbad eller ved korte intervaller i mikroen, hvor der røres indimellem, til al chokoladen er smeltet. Hæld en skefuld osteblanding i chokoladen og rør sammen - fortsæt på denne måde med små portioner, for at udligne temperaturforskellene i de to blandinger. Hæld til sidst resten af ostemassen i chokoladen og rør det godt sammen. Vend de hele chokoladeknapper i.
Blandingen fordeles oven på bunden, og springformen sættes i en større form, hvori der hældes vand så det når ca. 2/3 op af kanten på springformen (jeg havde ikke nogen større form der var høj nok, så der var kun vand ca. 2-3 cm op, men det gik fint alligevel. Man skal dog være ret sikker på at springformen er vandtæt, hvis man ikke vil ende med en ret vandet bund).
Bag kagen i midten af ovnen i ca. 40-50 minutter - tjek den efter 40 minutter. Den skal stadig skvulpe en smule i midten, men må endelig ikke blive brændt.
Lad kagen køle lidt af i formen, og sæt den derefter på køl natten over, eller i 8-10 timer, inden servering.

Konklusion:

Her kan man se de hvide chokoladeknapper i fyldet

Dette er en meget tung kage, der virkelig er bastant (og klæber lidt i ganen) - men den smager rigtig godt, og den er garanteret et hit for rigtige chokoladeelskere.
Jeg brugte som skrevet granatæblekerner til pynt (og serverede flere ved siden af), og det fungerede rigtig godt med noget syrligt og sprødt, til den søde og tunge kage.
Jeg ved ikke om min fejlagtige brug af flormelis i stedet for sukker havde nogen indflydelse på resultatet, men jeg tror det nu ikke.

Vi har kæmpet med at få den udryddet siden i lørdags (vi var 4 voksne og Bonussønnen, og spiste under halvdelen) - i dag blev det sidste endelig onduleret på mit arbejde.
Der går nok lige lidt inden den bliver lavet igen. Men der er jo også mange andre opskrifter i bogen der skal prøves.

Opskrift: Tørrede æbleringe

2011-11-11T21:00:00.000+01:00

Den anden dag lå der adskillige kedelige og halvrynkede æbler i frugtskålen, som bare tiggede om at blive brugt. De var ikke sprøde nok til at blive spist friske (hvis der er noget jeg ikke kan have i min mund, så er det melede æbler), så der måtte alternativ tænkning til.
Så kom jeg i tanke om at jeg vist havde klippet noget ud af et blad om tørrede æbler - og ganske rigtigt. I Familie Journalen var der tørrede æbleringe.

Jeg ønsker mig sådan en dehydrator fra Dansk Hjemmeproduktion - men da det først var noget jeg fandt ud af i forbindelse med dette projekt, så måtte ovnen gøre arbejdet denne gang.
Jeg brugte to slags æbler, og snittede dem i meget fine skiver med mandolinjernet. Og så var det bare i ovnen og vente.

Tørrede æbleringe:

4 æbler, vaskede, udkernede men med skræl, skåret i ca. 1 mm tykke skiver
1½ dl vand
3 spsk sukker
1½ spsk citronsaft

Vand og sukker koges op til sukkeret er opløst - køles helt af og citronsaft røres i.
Dyp æbleringene i lagen og læg dem på en bageplade på bagepapir eller en silikonemåtte.
Varm ovnen op til 60 grader varmluft, og lad æblerne tørre i ca. 3-4 timer, til de bliver sprøde. De bliver mere sprøde når de afkøles, så de kan godt være en smule bløde lige når de tages ud af ovnen.
Køl æbleringene helt af og opbevar dem i et glas med skruelåg, et mørkt og køligt sted.

Konklusion:

Det var ikke alle ringene der blev helt sprøde, men uanset sprødhedsgrad så smager de rigtig godt. Lidt søde, og lidt syrlige af citronsaften.
En anden gang (~~hvis~~ når jeg får et tørreapparat) kunne jeg godt finde på at lave dem lidt tykkere - nogle af ringene var så tynde at de hang lige rigeligt i silikonemåtten, så de var svære at fjerne i ét stykke.
De kan bruges feks. i hjemmelavet müsli, eller bare som en sund snack (de kan godt stille en mindre trang til noget sødt) - og så har jeg lige læst at de åbenbart er helt vildt sunde.

Fine cupcake kagedåser og Hummingbird kagebog

2011-11-11T19:29:00.001+01:00

I sidste uge kørte vi i Føtex fordi jeg havde set de annoncerede med The Hummingbird Bakery kagekogen, og efter at have set nogle af de skønne kager hos andre bloggere, var jeg nød til at have fat i bogen.
I Føtex Viborg var den dog ikke at finde - og det hjalp ikke meget at spørge en ekspedient, som bare kunne konstatere, at når ikke den var at finde på hylderne, så havde de nok ikke fået den.

Nå men så kørte vi i protest i Bilka i stedet, for Lækkermåsen var blevet så sur at han ikke gad handle det vi ellers skulle have i Føtex.
I Bilka havde de bogen, endda så tydeligt stillet frem at det var den første bog jeg fik øje på - 4 kr. billigere end i Føtex.
Så var alle glade igen.

De havde også nogle fine firkantede kagedåser med cupcake motiv - sådan et sæt med 3 dåser der passer ind i hinanden, kostede 50 eller 60 kr. Ikke så galt, når man nu er lidt firkantet, og gerne vil have dem... ja, firkantede.

Første projekt fra kagebogen er lige taget ud af ovnen - det blev til chokolade ostekagen, som der kommer mere om efter den er blevet serveret i morgen.
Jeg er dog ret sikker på jeg allerede kan konstatere, at den er syndig. 600 g flødeost, chokolade, æg, smør og Digestive kiks. Så ved man ligesom godt hvad klokken er slået.
Og hvor meget der sætter sig på lårbasserne bagefter.

Men pyt - det feder først på mandag, og der er vi ikke hjemme.

Opskrift: Maque choux

2011-11-06T07:00:00.000+01:00

Aftensmaden lørdag bestod af nogle skaldyr som jeg ikke vil sige så meget om nu, og så denne Maque Choux, som jeg stødte på hos Closet Cooking for noget tid siden.

Maque Choux stammer fra Louisiana og er sandsynligvis opstået som en blanding af cajun og indianer mad, og ifølge Wiki skulle navnet stamme fra den franske fortolkning af det indianske navn.
Retten indeholder (i hvert fald i de udgaver jeg har fundet) majskerner (typisk fra friske kolber, men de er jo ikke just "in season" lige nu), rød eller grøn peber, tomater, løg og bladselleri. Det rigtige fedtstof at varme retten i skulle være baconfedt - og det passer jo som hånd i hanske, da jeg for et stykke tid siden er begyndt at gemme baconfedt, og også fedt fra feks. chorizo og spegepølse, hvis jeg af en eller anden grund finder på at varme det. Det hele sies over i et glas jeg har stående i køleskabet, og der er nu efterhånden en del forskellige lag med forskellige farver - alt efter hvad der lige har været på panden. Det rene guld - kun overgået af andefedt.

De opskrifter jeg fandt indeholdt også fløde, som gør retten cremet - nogle mener at majskernerne i sig selv er nok til at "jævne" retten - især hvis man bruger friske kolber, og sørger for at ødelægge kernerne lidt så majssaften flyder ud (alternativt kan man blende lidt af den færdige ret så majssaften frigives, og hælde det tilbage i gryden) - men jeg lod ikke chancen for at bruge fløde gå forbi mig. Heller ikke selvom den var dyr i dag, og først er på tilbud fra i morgen. Skal der være fløde, så lad der være fløde.

Nogle bruger frisk chili til at give retten lidt spark, nogle bruger en "hot sauce" (som jeg aldrig helt har fundet ud af hvad er - om det bare er en generel betegnelse for en chilisauce, eller om der faktisk er et mærke der hedder det) - jeg valgte at bruge tabascosauce.
Jeg brugte desuden også noget af det creoler/cajun krydderi jeg lavede for ikke så længe siden - det var med i en enkelt af de opskrifter jeg kiggede på, og selvom det var en færdiglavet krydderiblanding der blev henvist til, så gik jeg ud fra at min version nok også godt kunne bruges.

Jeg komponerede således min egen udgave ud fra denne, denne, denne og denne version, og så kom det hele til at se ud som følger.

Maque choux:
2 personer

1 spsk baconfedt (eller smør eller olie)
1 mellemstort hakket løg
½ grøn peberfrugt i små tern
2 stilke finthakket bladselleri
ca. 7½ dl frosne majskerner (eller friske fra 4-5 kolber)
1 stor tomat eller 5 cherrytomater, i små tern
2 spsk creoler/cajun krydderi
2½ dl piskefløde
1 tsk tørret timian
1 spsk frysetørret persille (eller 2 spsk friskhakket)
1/4 tsk tabascosauce
evt. salt og friskkværnet peber

Baconfedt smeltes ved middel varme, og løg sauteres deri i 2-3 minutter. Tilsæt peberfrugt, selleri og majskerner, og svits ved god varme i et par minutter. Tilsæt tomat, cajun krydderi, fløde og timian, og lad retten simre i 15-20 minutter, til fløden er kogt lidt ind og bliver cremet. Kog persille med de sidste par minutter, og smag til med tabasco sauce, og evt. salt og peber.

Konklusion:

Udover skaldyrene blev der serveret kogte basmatiris til maque choux'en, og en portion af verdens bedste brød, som jeg lavede i dag som både brød og små boller.
Maque choux'en er blød og cremet, men med lidt spicyness fra creoler/cajun krydderiet og tabascosaucen, og det er fint, for ellers tror jeg godt den kan blive lidt for anonym og blød i munden. Måske skulle der have været en salat eller noget andet sprødt til, men alt i alt var det en ok aftensmad, og en god mulighed for at få brugt noget af krydderiblandingen.

Opskrift: Pære Belle Helene med pære/solbæris og chokoladesauce

2011-11-05T22:41:00.000+01:00

Endelig har jeg en weekend uden de store planer, hvor der igen er tid til at lege i køkkenet - og jeg vover mig forsigtigt ud i at lave lidt indlæg igen, efter at have forsøgt at hvile armene mest muligt fra tastaturet herhjemme.

Jeg lægger ud med dagens dessert - allerede da jeg henkogte pærer, havde jeg bestemt at nogle af dem skulle bruges til Pærer Belle Helene, og jeg synes vi havde fortjent en lille dessert i dag (mest fordi hovedretten ikke var så stor igen), så nu skulle det være.
Hvis det skal være en rigtig Poire belle Hélène (som ifølge Wikipedia er opkaldt efter en fransk operette, La Belle Hélène), skal de hele friske pærer porcheres i en sukkersirup - og der skal serveres vaniljeis, chokoladesauce og kandiserede violer til. Men så nøje fulgte jeg ikke proceduren - så måske det ville være mere rigtigt at kalde desserten for Pære á la Heidi?

Vi havde ikke vaniljeis i fryseren, og jeg havde heller ikke lyst til at købe noget, så jeg måtte i gang med ismaskinen.
Jeg kiggede nogle af de isopskrifter igennem jeg har gemt links på, og faldt over en flødeis fra Familiejournalens kok Kristina Marckmann, hvor der er pære og solbær i. Udover at det passede godt til temaet, så passede det også perfekt med at jeg havde både pæremos, og solbær fra min fædrene gård i fryseren, så det var ikke mange indkøb der var nødvendige.
Der blev ændret lidt i mængder (bl.a fandt jeg ud af efter jeg havde været inde at handle, at jeg kun havde ½ bæger past. æggeblomme, dvs. hvad der svarer til 1 blomme, i stedet for de 3 blommer der skulle bruges - men jeg spædede æggesnapsen lidt op med fløde, og så gik det alligevel) - ellers fulgte jeg opskriften.

Chokoladesauce måtte der også til, og den skulle selvfølgelig være hjemmelavet.
Jeg fandt endnu et link frem jeg havde gemt, på en sauce der påstås at være den bedste EVER. Det måtte jo afprøves om det nu også kunne passe. Jeg fulgte den ret slavisk, men tilsatte lige en sjat mælk efter den var kølet af, da den var en anelse for tyk.

Chokoladesauce:

1 1/4 dl sukker
1 spsk god mørk kakaopulver (jeg brugte Callebaut)
2½ tsk majsstivelse
1 1/4 dl vand
2 spsk smør (ca. 30 g)
½ tsk vaniljeekstrakt
et nip Maldon flagesalt - jeg brugte nok mellem 1/8 og 1/4 tsk

Pisk sukker, kakao, majsstivelse og vand sammen i en kasserolle og varm det op til kogepunktet ved middelhøj varme. Lad det småkoge til det begynder at tykne.
Tilsæt smør i små klatter sammen med vaniljeekstrakt og pisk til smørret er smeltet - smag til med flagesalt.
Køl chokoladesaucen af og hæld den på et glas.

Pære/solbæris:
ca. ½ liter

3 pærer eller ca. 3 dl usødet pæremos
2 spsk vand
2 tsk sukker

50 g solbær
korn af ½ stang vanilje
2 tsk sukker

1 past. æggeblomme
1 spsk piskefløde
60 g sukker
korn af ½ stang vanilje
1 3/4 dl piskefløde

Hvis der bruges friske pærer, skrælles de og kernehuset fjernes og de deles i mindre stykker. Pærerne (eller pæremosen) koges med vand og sukker i ca. 10 minutter under låg ved svag varme. Hvis der er brugt hele pærer, moses eller blendes de nu, og køler helt af.

Solbær blendes med vaniljekorn og sukker.

Æggeblomme piskes luftig med sukker, vanilje og 1 spsk fløde til sukkeret er opløst, hvorefter den afkølede pæremos vendes i.
Resten af fløden piskes stiv og vendes i.

Kør pære/flødeblandingen i ismaskine til den er ved at være fast. Hæld isen i en beholder, fordel solbærmosen ovenpå (gem evt. en lille smule til pynt af den færdige dessert), og bland det let rundt med feks. enden af en grydeske - solbærmosen skal trække spor i den hvide is, men det skal ikke blandes så meget at isen bliver helt rød.
Frys den færdig i fryseren.

Anret pærer med is og chokoladesauce, og pynt evt. også med lidt af solbærmosen (det glemte jeg så).

Konklusion:

Skøn dessert på en efterårsaften. De henkogte pærer var stadig forholdsvis faste i konsistens, og sammen med pæremosen i isen gav de lidt bid til retten. Isen smagte fint af både pærer og solbær - den var ikke helt til at kugle op direkte fra fryseren, men efter 5 minutter på køkkenbordet hjalp det. Måske var det fordi jeg ikke brugte de angivne æggeblommer.
Chokoladesaucen - åh ja, chokoladesaucen... Den slår købeversionen med mange længder, og jeg kunne have spist den med ske direkte fra glasset.
Hvilket muligvis også er sket.
Bare sådan lidt.
Jeg kan kun anbefale at prøve den - og den går garanteret fint til både is, frugt og måske en lys kage. Den stivner ikke i køleskab og burde snildt kunne holde en lille uges tid. Hvis den får lov at stå så længe.

Av min arm! (blogpause)

2011-10-27T18:50:00.002+02:00

'Ej så dramatisk er det heller ikke - jeg har ikke brækket armen eller noget.

Men jeg har til gengæld fået en slags arbejdsskade af for meget taste-arbejde, så det kan mærkes i begge mine hænder/håndled, og nu også i den højre arm og albue. Jeg har fået en ergonomisk korrekt mus på arbejde, men det er tastearbejdet der trækker tænder ud.

At bruge tastaturet på arbejde undgår jeg ikke, så det må blive på hjemmefronten der skal skæres ned - derfor tager jeg en lille pause fra bloggeriet, indtil videre måske i en måneds tid (jeg er med i Secret Recipe Club igen i slutningen af november, så forhåbentlig kan jeg komme i gang igen der). Måske kommer der et lille kort indlæg hist og her - måske venter jeg helt, men under alle omstændigheder kigger jeg stadig med hos jer andre, og håber også jeg får lagt en kommentar hist og her.

Jeg håber i gider kigge med når jeg er tilbage igen - er der spørgsmål eller kommentarer til nogle indlæg, svarer jeg selvfølgelig på dem :-)

God blogging derude - og husk at passe på jeres hænder og arme!!

Opskrift: Henkogte pærer og pæresaft

2011-10-26T22:18:00.000+02:00

For nogle uger siden blev vi spurgt om vi havde lyst til at plyndre naboens pæretræ, da de ikke selv fik brugt alle de frugter, der hang og var ved at være perfekte til plukning.
Taget i betragtning at syltesæsonen er på sit højeste, at der går totalt husmoder i mig når snakken falder på syltning og henkogning, og at det ville være totalt madspild at lade alle de gode pærer gå.. ja netop til spilde, så ville det jo være fjollet ikke at sige ja.

Så henover to aftener i starten af oktober var der pærer over hele huset. Sådan føltes det i hvert fald.
Eller de fyldte da i hvert fald godt på bordet i baggangen. Og det var ikke engang dem alle sammen.

På de to aftener blev der produceret:

- pæremarmelade - både naturel og med henholdsvis anis og kanel (vi spiser ikke så meget marmelade herhjemme, men det gør vi til gengæld på mit arbejde, så hovedparten er allerede konsumeret derude)
- pæremos naturel til fryseren
- henkogte pærer - både naturel og med vanilje
- pæresaft - jeg lavede den af rå saft, vredet ud af blendede pærer, men man kan uden tvivl også koge pærerne til saften er frigivet, og så si den fra, eller man kan bruge en saftpresser

Henkogte pærer:

ca. 1100 g pærer, skrællede og rensede, og skåret i kvarte
lage af ca. 7 dl sukker og 2 liter vand
evt. 1-2 vaniljestænger

Lagen koges op, evt. med vaniljestænger, til sukkeret er opløst. Pærebådene simrer i lagen i ca. 5 minutter, hvorefter pærerne lægges i skoldede og spiritusskyllede glas, og dækkes med lagen. Vaniljestængerne lægges også i glassene.
Lågene skrues på/sættes fast - hvis man bruger almindelige genbrugs marmeladeglas med skruelåg, skal låget ikke helt strammes til - bruger man rigtige henkogningsglas med skruelåg, lukkes de næste helt. Patentglas lukkes som normalt, da gummiringen sikrer at der kan slippe damp ud.
Glassene sættes i en bradepande i en kold ovn, der tændes på 120 grader og der hældes et par cm vand i bradepanden. Når ovnen er varmet op til 120, skal glassene henkoge i ca. 1-1½ time - det afhænger lidt af hvor store glassene er, men jeg mener mine fik ca. 1½ time. Glassene må ikke røre hinanden undervejs, læg evt. en avis i bunden hvis bradepanden er glat.
Når tiden er gået, skrues evt. skruelåg helt fast på glassene, og de skal nu blive stående i den lukkede ovn til de er helt afkølede - dette er for at sikre at afkølingen sker langsomt.
Når de er helt afkølede tages de ud, og har de skruelåg, skulle de nu gerne kunne bestå klik-prøven - det midterste af låget skal vende nedaf, og må ikke klikke når man trykker på det. Hvis det klikker er henkogningen ikke sket korrekt, og enten skal indholdet spises hurtigt, eller der skal laves en ny henkogning.
Hvis henkogningen er sket korrekt, skulle glassene kunne holde sig i lang tid, uden at være på køl - som regel i flere år, hvis man har været grundig med hygiejnen.
Mht. lagen, så kan der bruges flere grader af sukker-indhold - jeg skelede lidt til denne side, der indeholder rigtig mange gode ting mht. henkogning og syltning. Jeg valgte en lage med forholdsvis lavt sukkerindhold, og jeg ved ikke rigtig om det har noget at sige mht. om frugten flyder opad i glasset - det gjorde de altså i nogle af mine, men sålænge henkogningen er sket korrekt, burde det ikke betyde noget.

Pæresaft:

Her brugte jeg bla. overskydende lage fra de henkogte frugter (det der ikke kunne være i glassene), da lagen også havde fået god pæresmag af de 5 minutters simren med pærerne - men har man ikke henkogt pærer, bruger man bare en neutral lage af sukker, vanilje og vand.

1 kg pærer
½ l lage fra de henkogte pærer - eller ny lage af 1,25 dl sukker og 3,75 dl vand plus evt. vaniljestang

Pærerne befries for blomst og kernehus, og blendes grundigt. Den blendede frugt hældes i et skoldet bomuldsklæde, og klædet vrides så godt som muligt over en skål. Der blev ca. ½ l saft af 1 kg pærer.
Saft og lage koges ind til ca. halvdelen og hældes på skoldede flasker med det samme. Kan holde ca. en uges tid i køleskab, eller fryses ned i mindre portioner (husk der skal være godt med luft i toppen af flasken).
Blandes ca. i forhold 1:3 - eller man drikker den ren, hvis man er rå.

Konklusion:

De henkogte pærer er indtil videre blevet brugt i en pæretærte med godt resultat. De er ikke så store som dem man køber på dåse, men de smager rigtig godt og konsistensen er fin - der er lidt mere bid end i dåsevarianten. Jeg ville i øvrigt ønske jeg havde sådan en rigtig henkogningsgryde med plads til en masse glas - hvor mon man finder sådan en?
Saften er bare mmmmmmmmmm.... Den første flaske var væk på to dage, så resten blev gemt i fryseren, til en særlig lejlighed. Det kan absolut anbefales, og har man bare et stykke solidt lærred og nogle gode armkræfter, så kræver det ikke meget at lave sådan en portion.
Udover pærer, selvfølgelig.

Sådan så pærekøkkenet i øvrigt ud undervejs i processen:

Der var gang i mange skåle og remedier. Og der var også gang i Lækkermåsen, som skrællede faktisk samtlige pærer - det er en eller anden syg ting han har med fra efterskolen.
At han elsker at skrælle.

Secret Recipe Club October: Cherry Ice Cream

2011-10-24T13:00:00.000+02:00

In my third month with the Secret Recipe Club (you can read all about it, and join here!), I was assigned to Simply Food, a vegetarian blog written by Nayna Kanaba (at least I hope it was the correct name I found!).
Vegetarian food is a bit of a challenge to me, since I have a meat-loving husband (and I do also love meat myself) - but I was convinced that I could find something to incorporate into the usual meal plan, and was not dissapointed.
I thought about trying the Naan Indian Bread, or the Black eyed Beans in Tomato Gravy and several other things - but finally settled on the Cherry Ice Cream.
It is made with condensed milk, which I have used for ice cream several times before with great success, so I knew the result would be good - plus I had some canned cherries I would like to use, so ice cream it was.

Go visit Simply Food and find great inspiration for vegetarian food, and also check out the section about fruit and vegetable carving - there are some beautiful creations there!

Cherry Ice Cream:
- adapted from Simply Food

Notes:

- I used canned cherries instead of fresh ones - mainly because I had them, and because fresh ones are not easy to find right now. Also, I have an allergy that does not go too well with cherries, so I cannot eat the raw ones without my whole mouth itching. But next time, I will try using canned cherries of a better quality (like Selleberg) - the ones I used, where a bit bland and colourless.
- I halfed the recipe, but used more cherries than in the original recipe, because they didn't taste of quite as much as fresh berries
- Instead of boiling the cherries in sugar and water, I just blended the cherries and used a bit of syrup from the glas (which was made of water, sugar and glucose syrup). Because of this procedure, it is a very quick ice cream to whip up - from start to eating the first soft scoop, it will only take an hour, if you have an ice cream machine.

400 g canned or fresh cherries
2 tbsp + approx. 1 dl syrup from the glass
1 1/4 dl whipping cream
200 g sweetened condensed milk (½ can)
1 tsp vanilla extract

Blend the cherries with the syrup (if using fresh cherries, be sure to remove the stones!) Whip the cream until it is fluffy and mix it with the condensed milk.
Mix in the cherries and vanilla extract.
Prepare your ice cream machine according the manufacturer's directions and churn the ice cream until it is frozen. Transfer the ice cream to a plastic container, cover the ice cream with cling film (to avoid crystallization) and a lid, and place in the freezer for a couple of hours.
Use the remaining 1 dl of syrup from the glas to boil into a thicker syrup that can be used for decorating the ice cream when served.
The ice cream can be scooped straight from the freezer, so no need to take it out before you want to serve it.

Conclusion:

As already mentioned, the canned cherries were not of the best quality, and I am sure that fresh ones would have tasted better. But it still tastes really good, and has a nice consistency, as always when using condensed milk. Maybe it is a wee bit more watery than other versions I made, but I think that is due to the extra amount of cherries I used.
All in all, thank you to Simply Food for a very nice ice cream recipe that I would like to try again!

---

Opskrift: Pizza (eller fladbrød) med figner, ricottaost og bacon

2011-10-23T19:41:00.001+02:00

I dag er vi kommet hjem efter et to-dages weekendophold i Tyskland. Opholdet var en gave til mine forældre i anledning af deres fælles runde fødselsdag, og vi og min søster med familie var selvfølgelig også med.

Der kommer mere om både hotellet, maden vi fik og det vi så - men for nu vil jeg nøjes med den eftermiddags-snack jeg fik produceret da vi var kommet hjem, ud af diverse rester i køleskabet som trængte alvorligt til at blive brugt.

Udgangspunktet var en pakke fuldkorns-pizzadej, som Rema havde på tilbud fornylig og som egentlig skulle have været brugt inden sidste weekend. Derudover nogle friske figner der var begyndt at se noget rynkede ud, en pakke baconskiver, og en bøtte ricottaost jeg købte for 10 kr. i Løvbjerg for over en måned siden, og som egentlig havde overskredet sidste holdbarhedsdato med næsten lige så lang tid. Men indholdet både lugtede og så fint ud, så bruges skulle det selvfølgelig.

Efter at jeg havde skelet noget til denne opskrift endte det derfor ud med en slags pizza med disse ingredienser, sammen med frisk rosmarin og nogle tigerstribede tomater vi købte i Metro sidste weekend, og som efterhånden også så lidt trætte ud.

Pizza med figner, ricottaost og bacon:

1 rulle færdig fuldkornspizzadej (eller frisklavet dej til 1 pizza)
ca. 2 spsk olivenolie
ca. ½ bøtte ricottaost
2 friske figner i tynde både
1 pakke baconskiver, forstegte og skåret i mindre stykker
3-4 cherrytomater i skiver
frisk rosmarin
flagesalt

Opvarm ovnen til 220 grader med en bageplade eller pizzasten i.
Pizzadejen rulles ud på et stykke bagepapir (faconen er ikke så vigtig) og pensles med olivenolie. Skær dejen ud i mindre og håndterbare stykker med pizzahjul (jeg synes det gør stykkerne nemmere at håndtere da alle kanter bliver sprøde og faste, i modsætning til hvis man bager pizzaen hel, og først skærer den ud derefter). Fordel ricotta, figner, bacon og tomater på dejstykkerne og drys med salt og rosmarin.
Når ovnen er godt varm, transporteres bagepapiret med pizzaen over på den varme bageplade, og pizzastykkerne bages i ca. 12 minutter til dejkanten begynder at blive sprød (OBS: Ricotta smelter ikke på samme måde som revet ost, så man skal ikke vente på at den flyder ud - så kommer man i hvert fald til at vente længe).
Server med det samme, eller lad dem køle lidt af - kan også sagtens spises helt kolde.

Konklusion:

Lækkermåsen var lidt skeptisk, især da de var blevet kolde inden han opdagede jeg havde lavet dem - men han var da ikke mere skeptisk end at han spiste 2 stykker med rimeligt velbehag.
Vi havde lige et kort besøg af en kammerat som også blev budt, og han spiste også to stykker og tilkendegav at de var gode. Og det syntes jeg sådan set også de var. Der var det søde fra fignerne, det bløde og cremede fra ricottaen, det saltede fra bacon, det saftige fra tomaterne, og det knasende fra pizzadejen (som faktisk var ret god, i betragtning af status som både færdigkøbt og fuldkorn).
Der er selvfølgelig ikke den samme oste-smag som i en rigtig pizza, og måske skal man heller ikke servere det som pizza, men nærmere som fladbrød som i den opskrift jeg linker til - men som en lille hurtig håndmad til et glas vin vil det fungere rigtig fint.

Opskrift: Flødestuvede svampe/svampestuvning

2011-10-17T19:16:00.001+02:00

Nu hvor det ikke blev til den store kulinariske udfoldelse på min fødselsdag, så blev det i stedet til en lækker menu i går søndag.
Jeg har haft et behov for svampe og fløde på det sidste - muligvis har fløden noget med en protest mod fedtafgiften at gøre, jeg ved det ikke. Men i går og i dag har jeg i hvert fald fået afløb for min trang.

I går stod menuen på nogle gode bøffer af oksemørbrad fra ø-koen, en sortfarvet spaghetti, en god råkostsalat og så svampestuvning, der blev brugt som en slags sauce.

Der blev ingen rester til i dag hvor flødetrangen var lige så stor, så jeg lavede en ny omgang stuvning hvor jeg også tilsatte rødløg, hvidløg og bacon, og så blev stuvningen serveret på et stykke ristet brød, sammen med en portion råkost/salat af spidskål, æbler og de lækreste granatæbler vi købte i Metro i lørdags. Åh jeg kunne leve af granatæbler om vinteren.
Og svampe - og fløde.

Flødestuvede svampe/svampestuvning:

Stuvning fra i går - uden bacon

750 g svampe/champignons - jeg brugte 500 g champignons og 250 g brune markchampignons
2 finthakkede skalotteløg
2 spsk sherry (eller evt. lidt hvidvin)
3 dl piskefløde
3 spsk citronsaft
et drys Oscar øko grøntsagsbouillonpulver
et ordentligt drys persille (jeg havde kun frysetørret, så det blev det der kom i)
salt og peber

Svampene renses og skæres i mindre stykker, og steges ved høj varme på en pande, til de har afgivet det meste af vædden. Tilsæt løg og sherry, og steg løgene til de begynder at blive bløde, og sherryen er kogt lidt ind.
Tilsæt fløde, citronsaft og bouillon, og lad fløden koge ind til stuvningen er tyk og cremet. Smag til med salt og peber, og evt. ekstra citronsaft (den må godt være lidt syrlig).

I den anden version steges et par bakker bacontern næsten sprøde, svampene steges i lidt af baconfedtet sammen med skalotteløg, rødløg og hvidløg. Sherry, fløde, citronsaft, bouillon og persille tilsættes og koges ind, og til sidst vendes bacontern i, og det hele serveres på ristet brød.

Konklusion:

Mmmm altså, det er godt! Det er comfort-food af bedste slags, andet er der ikke at sige.
Eller jo, det er der egentlig. Lækkermåsens første kommentar i går var: "Der kunne godt have været bacon i". Ja det kunne der, men det er der altså ikke - du får bøf, ikke?!!
Da han så først havde smagt på det var jeg ved at falde ned af stolen da han proklamerede, at man faktisk godt kunne spise pastaen og svampestuvningen som en vegetarret. Og det kommer fra manden, der helst lader 3/4 af sin kost bestå af kød.
Nå men stuvningen blev ganske rigtigt ikke mindre god af at der kom bacon i, men til en bøf er det altså ikke nødvendigt.
Ikke sådan strengt.

Fødselsdag med powershopping og klassefest

2011-10-16T11:49:00.000+02:00

I går rundede jeg ~~lyv-og-tyve~~ 39 og har nu begyndt mit sidste år i 30'erne - jeg bryder mig ikke om det, men heldigvis er jeg jo kun omkring de 20 indvendigt, så gennemsnitligt er jeg omkring de 30. Det kan jeg bedre forholde mig til.

Dagen blev startet med friskbagte italienske boller (dejen var lavet dagen før så det var nemt - opskrift kommer senere) og kakao i mælken i dagens anledning, og så gik turen mod Metro i Århus. Jeg har fået mit eget Metrokort gennem Forbrugsforeningen, og første gang man bruger det inden for 30 dage, får man 20% rabat på samtlige varer, undtaget de varer der er på tilbud, og sådan noget som tobak, telefoner og lotto. Dvs. man sparer hele momsen.
Det skulle jo udnyttes, så det endte faktisk med at blive en temmelig dyr tur - men så fik vi også mange gode ting.
Af køkkengrej kan nævnes en ordentlig portion af mine højtelskede sylteglas (Quattro Stagioni), et par forcromede serveringsbakker, 4 pastatallerkener af den meget store og dybe slags, og 4 små firkantede skåle der passer til vores firkantede tallerkener.
Og så blev der ellers fyldt op med en bag-in-tube rødvin som er super god til prisen (Ricossa Barbera Piemonte), italiensk tippo 00 mel i 5 kgs poser, Callebaut chokoladeknapper, frysetørrede jordbær (til pyntning af desserter og kager), gelatinepulver (jeg skal have prøvet at lave skumfiduser!), cheddaroste, grovkornet sennep, Madagascar peberkorn, granatæbler og en hel masse andet.

Man bliver jo sulten af sådan en tur, så på vejen hjem blev det til fødselsdags-frokost på Burger King - en ting er helt sikker, hvis de ender med at åbne i Viborg, så har jeg sat mine ben i McD for sidste gang (ikke at jeg er der tit, men det hænder dog med en burgerglad mand). Burger Kings pommes frites er bare mange gange bedre!

Hjemme igen blev det til en lille lur i lænestolen, inden vi smuttede forbi min søsters svigerfar for at kigge på en lille konebil til mig - for den allerbedste fødselsdagsgave er nemlig at Lækkermåsen starter nyt job i morgen!
Dem der har fulgt med et stykke tid vil måske vide at hans arbejdsplads blev lukket i starten af året, men nu har han fået (indtil videre midlertidigt) mere eller mindre samme job i en anden afdeling af samme virksomhed, og skal altså starte i morgen.
Indtil videre bliver det sandsynligvis på kontrakt indtil nytår, men han håber han kan få sig selv gjort så uundværlig, at de vil beholde ham længere.
Under alle omstændigheder får vi brug for en bil mere, men ved ikke endnu hvad det ender med, så det bliver lidt spændende. Havde vi råd til en ny købte jeg en Fiat 500 - den er simpelthen for sød, men det ender nok med en 14 år gammel Nissan Primera i stedet.

Vi sluttede dagen af med at se Klassefesten i biografen, og den var som forventet - plat, pinlig og ret sjov, og de spiller nu altså godt (især Nikolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen).

I dag er helliget køkkenprojekter - jeg har lavet dessert, som er et projekt til Secret Recipe Club (så den kan først afsløres næste mandag), og vi skal have oksemørbradbøffer med svampestuvning, grøn pebersauce og æble/nøddesalat til aften (når vi nu ikke fik nogen rigtig fødselsdagsmiddag i går), så de ting er jeg også i gang med.
Og om lidt skal der laves kage jeg kan tage med på arbejde i morgen - det bliver en eller anden form for pæretærte, for der er nemlig henkogt pærer i stor stil efter vi fik lov at plyndre naboens træ. Mere om det en anden dag.

God søndag derude!

Opskrift: Boller i kokos-karry

2011-10-12T19:50:00.000+02:00

Det er ufatteligt så svært det kan være at finde på hvad dagens aftensmad skal bestå af, når man nærmest ikke laver andet i sin fritid, end at kigge på mad - så jeg var lykkelig da jeg så Louise havde postet boller i karry i går. Det er temmelig længe siden vi har fået det sidst, faktisk tror jeg ikke det har stået på menuen i den tid jeg har blogget. Ergo havde jeg heller ikke en egen opskrift at gå ud fra.
Og når nu man synes ens mor laver de bedste boller i karry der findes, og man ikke selv kan finde ud af at lave det lige sådan - hvad gør man så?
Så laver man en helt ny version, som faktisk ender med at blive mindst lige så god - og i betragtning af at der mangler mindst ½ kg margarine i forhold til muttis udgave, så vil jeg næsten sige den er bedre (undskyld mor), om ikke andet så sundhedsmæssigt.

Jeg har førhen lavet bollerne ved at klemme fars ud af medisterpølse, hvis det skulle gå stærkt - men når ellers det hakkede svinekød er tøet op (hvad jeg kan være slem til at glemme), så går det jo egentlig ret hurtigt med at få dem lavet.

Sovsen (og det må jeg godt kalde den i stedet for sauce, for der skal nemlig være masser af den i denne ret) er helt jævn da jeg bedst kan lide den sådan, i stedet for at der er små stykker af løg og æble. Den er desuden blevet spicet lidt op med mangochutney, thailandsk karrypasta og kokosmælk, så den får lidt spark uden at være alt for stærk.

Ligesom flere andre jeg har læst om, valgte jeg denne gang at koge bollerne direkte i sovsen for at al den gode smag fra kødet kan komme til nytte - det sparer også vand til kogningen (da man nok ikke altid får brugt al kogevandet til sovsen), samt en ekstra grydes opvask.
Tilbehør blev ganske almindelige ris, og en gang råkost af æble og gulerod.

Boller i kokos-karry:

ca. 4 personer

Kødboller:

500 g hakket svinekød
2½ tsk fint havsalt
friskkværnet peber
1 løg blendet sammen med 1 spsk mælk
1½ dl havregryn, blendet
1 stort æg
1 lille stærk rød chili, finthakket
1 lille mild rød chili, finthakket

Rør det hakkede kød med salt og peber, og tilsæt det blendede løg, havregryn, æg og chili. Rør farsen godt sammen og stil den på køl i en halv times tid.

Karrysovs:

1 spsk rapsolie
2 tsk mild karry
1 stort skrællet æble og 1 løg blendet med lidt vand
7½ dl vand
2½ dl mælk
1 stor dåse kokosmælk (400 ml)
1 spsk Oscar grøntsagsbouillon (eller anden form for grøntsagsbouillon der passer til ca. ½ l vand)
1 tsk rød thailandsk karrypasta
2 tsk mangochutney (finthakket, hvis der er større stykker mango i)

Varm olie op i en stor gryde og svits karry deri. Tilsæt det blendede æble og løg og svits ved god varme til løglugten begynder at aftage, ca. 3-5 minutter. Tilsæt vand, mælk, kokosmælk, bouillon, karrypasta og mangochutney og bring sovsen i kog.
Form kødboller på størrelse med en spsk og lad dem koge i sovsen til de flyder op til toppen. (Kog evt. en enkelt prøve-bolle for at test smagen, hvis du som jeg ikke kan få dig selv til at smage på en rå fars. Så kan man stadig nå at justere feks. salt og peber inden hele portionen bliver kogt).
Jævn evt. sovsen med maizenajævning og smag evt. til med mere rød karrypasta og/eller salt.

Konklusion:

Dette bliver standardudgaven af boller i karry fremover - smagen af det almindelige karrypulver er ikke overvældende, men supplerer den thailandske karrypasta fint, og kokosmælken kan lige anes. Måske kunne den godt undværes helt, og dermed kan man reelt spare det eneste usunde fedt der er tilsat i sovsen - men jeg synes nu kokos-smagen passer godt til de øvrige smagsindtryk.
Kødbollerne fik lov at koge i sovsen temmelig længe, men var ikke tørre eller kedelige - og sålænge der er sovs nok i gryden, fungerer det perfekt at koge dem direkte i sovsen.
Der kommer helt sikkert boller i kokos-karry på menuen igen - og der kommer ikke til at gå lige så lang tid.

Kursus i madfoto

2011-10-11T21:43:00.000+02:00

I søndags var Lækkermåsen og jeg til et lille fotokursus, der tog udgangspunkt i fotografering af mad. Det var et privat arrangement, med initiativ fra Christian (Madnørden) og Lotte (Degns Cuisine), som vi har mødt gennem Grillklubben.
Vi var 5 personer (herunder også Klidmoster), som lærte lidt om lyssætning, skygger, og "snyd" i madfotos - vores underviser var Orm, som var så flink at bruge noget af sin søndag på os amatører.
Desværre var Lotte blevet syg, så hun deltog ikke selv - men vi håber du har det bedre, og at vi mødes en anden gang :-)

Det hele foregik på Orms arbejdsplads, et foto-reklamebureau i Århus. Vi startede med en hjemmebagt bolle og lidt snak frem og tilbage, og vi hørte bl.a. lidt om hvordan det foregår når bureauet tager billeder af madvarer til reklameaviser.
Et eksempel var en færdigret som lasagne - når der skal tages billeder af den, så skiller de den simpelthen helt og aldeles ad, skyller pastapladerne og anretter den pænt igen med kødsaucen. Der må ikke hverken tilføjes eller tages noget fra retten, men den bliver altså anrettet og fotograferet i noget pænere udgave end man får den at se, hvis man køber den.

Efter morgenmaden gik vi ned i studiet, et rum med masser af godt lys, og et lille køkken.

Vi skulle have haft besøg af en kok, men hun meldte afbud, så heldigvis havde Christian nogle madvarer med, og kunne bl.a. anrette en tallerken med parmesanskåle, skyr-creme og friske asparges omviklet med skinke. Den tallerken blev fotograferet en del gange i løbet af dagen.

Det første vi lærte var noget om lys og skygger - noget jeg allerede har læst en del om, bl.a. på amerikanske blogs.

Det allerbedste lys at fotografere madbilleder i, er og bliver dagslys. Det gør det selvfølgelig vanskeligt at tage gode billeder af aftensmaden, når mørket er faldet på - måske derfor at mange "professionelle" bloggere laver maden tidligere på dagen. Men diverse opsætninger med stærke lamper kan også gøre en del.
Det eneste der er no-go hos mange er at bruge blitz på madbillederne - jeg har selv gjort det tidligere, men forsøger at undgå det nu, i videst muligt omfang. Men eftersom jeg ikke har tænkt mig at holde blog-pause hele vinteren, så vil der uden tvivl stadig komme nogle blitz-billeder - mere fancy skal det heller ikke være.
Medmindre selvfølgelig jeg får en sponsor der gør at jeg ikke længere behøver arbejde, og dermed kan bruge dagtimerne på at lave mad :-)

Selvom man har det gode naturlige dagslys ind af et vindue eller feks. en terrassedør, så vil man i de fleste tilfælde mangle lyset fra den anden side, og dermed skabes der nogle skygger på motivet. Noget jeg også har måttet slås en del med i det ekstremt dårlige naturlige lys jeg har omkring koge-området.
Det er dog ret simpelt at gøre noget ved det. Her er et par eksempler hvor man gerne skulle kunne se forskellen:

På dette billede kommer der dagslys ind fra venstre og der er nogle mørke skygger til højre

På dette billede kommer der dagslys ind fra venstre, og til højre er der stillet en "reflektor" op.

Som reflektor kan man bruge mange ting - et stykke hvidt flamingo, et makeup-spejl, en plade med sølv-folie, eller bare en hvid plade.

Reflektoren gør at lyset kastes tilbage på motivet, så man undgår de mørke skygger der ellers vil opstå på den side der vender væk fra dagslyset.

På de ovenstående billeder skulle man gerne kunne se at skyggerne til højre på tallerkenen er knap så markante på det nederste billede, hvor der er anvendt reflektor.

Man kan også gøre det omvendte:

Til dette billede er der anvendt en sort plade til venstre (dagslys fra højre) - det forstærker skyggerne i venstre side, som selvfølgelig kan være ønskede i visse sammenhænge.

Og på dette billede er der anvendt en plade med sølvfolie, som kaster lyset tilbage på blomkålen, så skyggerne formindskes.

Derhjemme har jeg det sidste stykke brugt en hvid træbakke som reflektor. Jeg tager de fleste madbilleder på en lille rullevogn der står ved terrassedøren i køkkenet, og bakken fulgte med, og var det første jeg kunne komme i tanke om at bruge som havde en stor hvid flade, og som altid var lige ved hånden - og som oven i købet kunne stå af sig selv. Lige indtil det væltede ned i den skammel jeg har stående, så jeg kan tage billeder lige oppefra, og der blev slået hul i pladen. Men det er en anden historie.

Efter kurset i søndags har jeg forsøgt mig med at vikle staniol om et almindeligt malerlærred - det kom der dette resultat ud af, fuldstændig uredigeret:

Verdens bedste brød med dagslys fra højre - der er ret mørke skygger i venstre side.

Og her med sølv-pladen til venstre - den har en lidt ujævn overflade som gør at lyset ikke falder helt stabilt - men det er i hvert fald med til at gøre lyset bedre.

Der kræves lige en lille fod til lærredet for at det kan stå selv - men ellers er det faktisk en udmærket opstilling for en amatør som mig.

Når reklamefolk skal tage madbilleder findes der, som nævnt ovenfor, flere forskellige tips til at gøre motiverne mere indbydende. Det er ikke alt sammen noget der kan anbefales hvis man gerne vil spise maden bagefter - men det var meget sjovt at se, så lidt vil jeg lige fortælle om her.

- For at undgå at en øl mister skummet, kan man hælde lidt bagepulver i og røre forsigtigt rundt - vi erfarede fra første række hvordan skummet vokser - også udover glaskanten.

- Hvis man vil give det indtryk at en drink/øl mv. er meget kold, sprøjter man selvfølgelig vand på glasset/flasken med en lille parfumeflakon (jo finere forstøvning, jo bedre) - og hvis man først har sprøjtet lidt hårlak på glasset/flasken, hænger "kondensdråberne" angiveligt bedre ved.

- Hvis man skal bruge grønne grøntsager, får de en mere frisk grøn farve hvis de får et kort opkog i vand med lidt bagepulver. Vi testede det med et par grønne asparges, og jeg fik godt nok ikke taget billeder, men det var nu ret tydeligt at se forskellen. Jeg smagte dem ikke efter kogningen, men det forlød at det godt kunne smages - omend det ikke blev uspiseligt.

Til gengæld blev den lilla blomkål blå efter kogning, så det kan åbenbart ikke anbefales med lilla grøntsager!

Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag med nogle gode tips til både mig som tager de fleste billeder af maden derhjemme, og til Lækkermåsen, som fandt ud af at man kan bruge både pc og iPad til at styre kameraet med, hvis man har de rigtige programmer.

Klidmoster og jeg fik i øvrigt lov til at gå på rov i bureauets hyggelige lille baggård, hvor der var både æbletræer, pæretræer og et skønt ferskentræ.

De sidste ferskner sad dog så langt oppe, at vi ikke kunne nå dem, men vi fik hver en stor pose æbler med hjem - og måtte i øvrigt nok begge græde lidt indvendigt, da vi så al den nedfaldne frugt som gik til spilde...

Opskrift: Salat med figner, parmesanost, kylling og serranoskinke

2011-10-11T18:37:00.001+02:00

Udgangspunktet i gårdsdagens aftensmad blev en rest kyllingebryst fra weekenden. Kødet var en anelse tørt, så genopvarmning var ikke umiddelbart en mulighed - derfor kom tanken om kold servering i en salat.
Hvad skulle der så mere i, udover salat?

Kød/pålægsskuffen viste sig at indeholde en pakke serranoskinke, som jeg passende kunne prøve at riste sprød i ovnen og bruge som drys (aldrig prøvet før, men jeg har jo kunnet se at det bliver brugt mange steder, det med ristningen). Desuden lå der efterhånden en del frisk figner og ventede på at blive brugt - nogle var købt med salat som formål, og nogle fik jeg foræret af Christian da vi var til fotokursus i Århus i søndags (mere om det en anden dag).
Sammen med kyllingen, nogle semi-tørrede tomater, en blok parmesanost fra fryseren, og lidt solbæreddike og god olivenolie som dressing, så udgjorde det en god og egentlig ret mættende salat.
Lækkermåsen fik dog nogle friskstegte kyllingestykker i stedet for kylling i salaten, da han har det bedst med varmt kød, og vi fik begge nogle kartofler med resterne af whiskysaucen - og så kunne vi heller ikke rokke med ørerne bagefter.

Salat med figner, parmesanost, kylling og serranoskinke:
1 person

et par store håndfulde blandet salat, skyllet og afdryppet
1 stegt og afkølet kyllingebryst i tern
1 håndfuld semi-tørrede tomater
1 frisk figen i halve skiver
et lille stykke parmesanost i flager
30-40 g serranoskinke
solbæreddike (eller anden frugt/bæreddike)
olivenolie

Start med at tænde ovnen på 200 grader - læg bagepapir på en bageplade, og læg skinkeskiverne på og sæt dem i den varme ovn. Bag dem i ovnen i ca. 5-10 minutter, til de begynder at blive sprøde - tiden varierer noget alt efter hvordan ovnen varmer, og hvor tykke skiverne er. Hold godt øje med dem, da det pludselig går hurtigt! Køl dem lidt af, og bræk dem i mindre stykker.
Arranger salat, kylling, tomater, figner, ost og skinke på en tallerken, og dryp med lidt eddike og olie.
Og nyd.

Konklusion:

Når Lækkermåsen af sig selv siger "god salat!", så er det tegn på at noget er gjort rigtigt - og den var rigtig god. Det sprøde fra skinken, det søde og bløde fra fignerne, det salte fra osten, og det syrlige fra eddiken - nam nam.
Det er første gang jeg har brugt helt friske figner i maden (har kun brugt dem i is tidligere), men det bliver vist ikke sidste. Så det er jo godt at der stadig er 5 i køleskabet.

Opskrift: Whiskysauce

2011-10-10T20:17:00.002+02:00

En hjemmelavet whiskysauce slår købeversionen med flere længder - og selvom der også er noget færdiglavet (nemlig barbecuesaucen) i den version Bianca har postet her, og som jeg efterabede i torsdags, så er den alligevel noget mere hjemmelavet end den man kan købe fra feks. Jensens Bøfhus, som bare skal blandes op med fløde.

Jeg fulgte Biancas opskrift, men tilsatte en smule chipotlepulver for at give den lidt spark (og i dag hvor vi har spist resten, er den blevet en lille smule stærkere, så den trækker altså noget smag ved at få lov at stå nogle dage).

Fedtafgiften er der på ingen måde taget hensyn til i denne fremgangsmåde, men man kunne måske godt lette den lidt ved at erstatte noget af fløden med mælk - men det gjorde jeg ikke.

Mig skal staten nemlig ikke bestemme over.

Whiskysauce:
ca. 4-5 personer

2 dl barbercuesauce (det behøver ikke være Kraft, jeg brugte en billigere variant fra Rema, som jeg ikke lige kan huske navnet på)
½ l piskefløde
oksefond terning/brik/pulver der passer til ca. ½ liter væske
1 tsk karry
1 tsk paprika
½ tsk peber
2 tsk tørret rosmarin
2 spsk whisky
1/4 tsk chipotlepulver
evt. lidt maizenajævning hvis man gerne vil have en tyk sauce.

Hæld barbecuesauce og fløde i en gryde sammen med bouillon og bring det i kog. Rør krydderier ud i lidt vand og tilsæt dem i gryden - lad det koge i ca. 5 minutter og tilsæt derefter whisky og chipotlepulver. Smag til med salt og peber og evt. lidt mere whisky, og jævn evt. med maizena.

Konklusion:

Fantastisk whiskysauce, som jeg kunne spise med ske. Det var der heldigvis ingen der så at jeg ~~gjorde~~ kunne. Den er fyldig, kraftig, blød og lidt stærk, og er bare skøn til både kartofler og kød.

Opskrift: Spelt te-boller med kardemomme

2011-10-05T17:00:00.000+02:00

Da vi for efterhånden nogle uger siden holdt fælles fødselsdagsbrunch for Lækkermåsens familie, skulle der bl.a. hjemmebagte boller til. Jeg var blevet så glad for te-bollerne med kardemomme at jeg bestemte mig til at lave dem igen, men denne gang med lidt grovere mel i. Så jeg fandt noget groft speltmel frem fra gemmerne og lod det erstatte 1/4 af hvedemelet.
Jeg rettede portionen lidt til så det passede med ca. 30 boller på 50 gram hver - normalt ville jeg nok lave dem lidt større, men siden det nu var til en brunch hvor der var en del andre ting på menuen også, var 50 gram passende.

Spelt te-boller med kardemomme:
ca. 30 stk. á 50 g

3,75 dl lunkent vand
75 g gær eller 1½ pose tørgær - jeg brugte det sidste
1 tsk salt
1 stort æg
110 g sukker
110 g smagsneutral olie - jeg brugte en god rapsolie
2 tsk stødt kardemomme
200 g groft speltmel
600 g hvedemel

Gæren opløses i vandet, og sukker, æg, smør/olie og salt røres i (jeg brugte røremaskine).

Bland mel og kardemomme og tilsæt det lidt efter lidt.

Dejen æltes godt igennem - den skal være blød og smidig. Den skal derefter hvile/hæve i 2 gange 15 minutter, og æltes forsigtigt efter hver hævning. Efter sidste gang æltning vejes dejen af og formes til boller, som hæver tildækket på bagepladen i 15 min.

Ovnen varmes imens op til 200 grader almindelig varme og bollerne pensles evt. med æggestrygelse (jeg brugte en pasteuriseret æggeblomme og lidt mælk), hvorefter de bages midt i ovnen i ca. 15 minutter. Hold øje med dem hvis der er penslet med æg, da de godt kan blive lidt mørke.

Når de er færdigbagte køler de af på en rist (hvis man kan lade dem stå så længe) - er fryseegnede. Hvis man vælger at fryse dem, gøres dette mens de stadig er en smule lune.

Konklusion:

Om man vælger at tilsætte groft mel eller ej, så er disse boller gode uanset hvad. Det lidt grovere mel giver en bedre mæthedsfornemmelse, og det er jo ikke nogen dårlig ting - men de er stadig lette og luftige, ligesom en te-bolle skal være.
De bliver helt sikkert lavet igen.

Opskrift: Vaniljeekstrakt og lidt om vaniljesukker

2011-10-04T06:00:00.000+02:00

God vaniljeekstrakt er temmelig dyrt i indkøb, og kommer som regel i ret små portioner. Det kan dog fås til mere rimelige penge bl.a. i England hos VanillaMart - og så kan man gøre det allerbilligste, nemlig at lave det selv.

Det er meget simpelt når først man har nogle vaniljestænger (som man passende også kan købe i en af de billigere netbutikker, i stedet for at nøjes med de små indtørrede gnallinger fra Tørsleff, som koster en bondegård til sammenligning), og noget alkohol at putte dem i. Det processen kræver mest af er tålmodighed - det tager nemlig ca. 6 måneder at lave en rigtig god ekstrakt.

Jeg gik i gang helt nøjagtigt den 28. december 2010, men har først for ca. 14 dage siden siet en portion fra og hældt på flaske, som nu får lov at stå og trække som en god årgangsvin. Nogle mener i hvert fald at den vil ældes med ynde og blive bedre og bedre med tiden - hvis ikke den er brugt inden.
Desuden har jeg stadig et glas stående med det der ikke var plads til i flasken, og det glas er igen fyldt op med henholdsvis vaniljestænger og spiritus, så det kan stå og blive til ekstrakt i løbet af de næste 6-9 måneder. Det er nemlig lidt upraktisk først at gå i gang med næste portion, når man har brugt hele flasken.

Der er lidt forskellige meninger om hvor mange vaniljestænger man skal bruge til hvor meget spiritus, og også lidt om hvorvidt man skal bruge hele eller tomme stænger - i min første portion tog jeg det ikke så nøje, men fyldte bare vanilje i efterhånden som jeg fik tomme stænger til rådighed.
I den nye portion der er sat over, er der både tomme stænger, og hele stænger hvor vaniljekornene er skrabet ud og tilsat. Jeg har desuden skåret stængerne i mindre stykker for at få en større overflade - og så har jeg nok brugt ca. 7-8 stænger til ca. 2½ dl vodka, som er den spiritus jeg har valgt at anvende.

Der står en masse spændende ting om vaniljestænger her, og det er også her jeg har set ovenstående mængde foreslået - der er selvfølgelig forskel på størrelsen, men der anbefales ca. 30 gram vanilje til 2½ dl spiritus, og spiritusen skal være på 37,5-40%. Dette skyldes at alkoholprocenten på den færdige ekstrakt skal være på min. 35%, og at vaniljestænger afgiver en vis mængde vand, som vil fortynde alkoholen. Man får derimod ikke noget ud af at bruge alkohol med større procenter, da den ikke vil kunne trække så meget smag ud af vaniljestængerne.

Så frem med vanilje, sprut og et glas - og så er det bare at vente.

Vaniljeekstrakt:
ca. 2½ dl

ca. 30 g nye vaniljestænger (ca. 7-10 stk. afhængig af størrelse)
2½ dl vodka 37,5-40%

Skær vaniljestængerne helt igennem på langs og skrab kornene ud. Skær stængerne i mindre stykker på ca. 3-5 cm, og hæld både stænger og vaniljekorn i et rent og skoldet glas, feks. et henkogningsglas eller marmeladeglas.
Hæld vodka på og sørg for at al vaniljen er dækket så stængerne ikke tørrer ud eller risikerer at mugne - ellers tilsættes lidt mere vodka.
Luk glasset til og stil det et mørkt og ikke for varmt sted. De første par uger rystes glasset en gang hver dag, så det kan være en god ide at sætte glasset i et køkkenskab man ved man bruger hver dag. Allerede efter nogle få dage kan man se at farven på vodkaen begynder at skifte til brun.
Det næste stykke tid rystes glasset et par gange om ugen, eller når man lige husker det.
Efter ca. en måned kan man i princippet begynde at bruge af ekstrakten, men jo længere man kan lade den stå, jo bedre.
Får man tomme stænger til rådighed undervejs, kan man skære dem i stykker og også tilsætte dem - der kan aldrig komme for meget vanilje i, bare man sørger for at stængerne altid er dækket af vodka.

Efter ca. 6 måneder skulle der dog ikke rigtig være mere smag at trække ud af vaniljestængerne, så der kan man sigte ekstrakten og hælde den på flaske. Vil man gerne have vaniljekorn med, bruger man bare en fintmasket sigte - vil man have ekstrakten uden korn, hældes den gennem et kaffefilter (tog dog ekstremt lang tid i mit tilfælde) eller et stykke ostelærred (går meget hurtigere).
Og så er der skøn hjemmelavet vaniljeekstrakt, som garanteret vil vække glæde i en gavekurv.

Vaniljesukker:

De frasigtede vaniljestangs-stykker smider man selvfølgelig ikke ud - dem bruger man derimod til at lave vaniljesukker af. I mit tilfælde lod jeg stængerne dryppe helt af i en sigte, og lagde dem derefter i et stort fad med øko rørsukker, og lod det stå på køkkenbordet i et par dage, hvor jeg rørte lidt rundt nogle gange om dagen, indtil stængerne var helt tørre.
Derefter kørte jeg det hele, både sukker og vanilje, i en krydderikværn, så det blev blendet til fint pulver. Derved behøver vaniljesukkeret ikke piskes helt ud i det man skal bruge det i for at undgå sukker"korn", men kan bare røres hurtigt i.

Konklusion:

Det er først indenfor de sidste par uger at jeg så småt er begyndt at bruge af ekstrakten, så det er begrænset hvor meget jeg har anvendt den til. Jeg var lidt bange for at alkohol-smagen ville trænge for meget igennem, da den stadig lugter temmelig meget af vodka, men alkohol-dunsten vil uden tvivl neutraliseres i langt de fleste retter man kunne finde på at anvende den i, mens vaniljesmagen stadig hænger ved.
I nogle tilfælde vil jeg stadig vælge at bruge kornene fra de "friske" stænger, da det også ser pænt ud - men i en hurtig vending er ekstrakten super til at give smag med, og meget nem at dosere.
Vaniljesukkeret er super godt, og en fantastisk måde at bruge vaniljestangen til sidste krumme.

Ren win-win.

Opskrift: Creoler/cajun krydderi og noget om bland-selv krydderier generelt

2011-10-02T15:25:00.000+02:00

Krydderiblandinger til feks. mexicansk mad er temmelig dyre hvis man skal købe dem fra gang til gang - feks. tacokrydderi og fajitakrydderi. Derfor blander jeg dem selv, og har man først prøvet det, er der overhovedet ingen grund til at gå tilbage til købevarianten. Hvis man laver en stor portion og opbevarer den i et lukket glas med skruelåg, kan det holde sig i månedsvis - og så er der altid en portion klar, hvis man en dag får en ulidelig trang til noget der smager mexicansk. (Jeg bruger denne til fajita - tacoversionen har jeg ikke blogget om endnu, men det kommer nok en dag).

Når man så skal lave disse blandinger selv, så er det en god idé at have investeret i nogle større portioner af grundkrydderier, som feks. paprika, løg- og hvidløgspulver, oregano, timian osv. De kan fås i store poser i feks. Citti i Tyskland, og store dåser i bla. Metro - og pengene er hurtigt tjent ind, i stedet for at betale i dyre domme for små glas fra producenter der skal forblive uden navn (ikke at jeg har noget imod disse mærker - jeg kan sagtens finde på at købe dem, hvis det er mindre portioner jeg skal bruge og jeg ikke kan finde det andre steder), men jeg synes bare mange af deres krydderier er urimeligt dyre.

Det kræver selvfølgelig lidt ekstra plads at have alle krydderierne til bland-selv projekter, da sådan en 1-kgs pose med løgpulver kan være lidt svær at klemme ned i krydderiskuffen/op på krydderihylden/hvor man nu opbevarer sine krydderier. Jeg har mine til at stå inderst i et køkkenskab, og endda i et skab i baggangen, og så bliver der fyldt op fra dem og over i mindre glas, til krydderiskuffen.

En ny blanding jeg faldt over for ikke så længe siden, var cajun krydderi - jeg mener det var i en kogebog hos nogle venner, men jeg er ikke sikker - Lækkermåsen tog et billede af opskriften med mobilos, så jeg kunne få den med hjem, og jeg har så lavet en lille tilføjelse, nemlig løgpulver, efter at have kigget lidt rundt omkring hvordan folk i USA blander deres udgaver.

Jeg har ikke gjort meget i "New Orleans" style mad, men har dog lavet en jambalaya en gang for mange år siden, og planen er at dette krydderi skal bruges til sådan en portion i løbet af næste uge. Jeg ved godt nok ikke lige hvor jeg skal opdrive den rigtige type røget pølse henne, men vi har forskellige gode tynde spegepølser i køleskabet, som jeg tror vil fungere udmærket, sammen med kylling.
Den rigtige opskrift at eksperimentere med skal bare lige findes.

I øvrigt kan en jambalaya være af både cajun og creoler typen - mere om forskellen mellem disse når opskriften kommer - jeg har nemlig endnu ikke helt bestemt mig til hvad variant det bliver. Derfor har krydderiet også fået navn efter begge.

Creoler/cajun krydderi:
passer nogenlunde til et almindeligt størrelse krydderiglas, men kan selvfølgelig sagtens justeres ned eller op

5 tsk paprika
4 tsk fint havsalt
4 tsk hvidløgspulver
4 tsk løgpulver
2 tsk stødt sort peber
½ tsk cayennepeber (ifølge opskriften skulle der bruges 2 tsk, men erfaringen siger mig at min smertetærskel mht. cayenne er en del lavere, så jeg startede forsigtigt ud - og det viste sig at passe godt til min mund i dag - er man mere hårdhudet putter man selvfølgelig bare mere i)
2 tsk tørret oregano
2 tsk tørret timian

Alle krydderierne blandes sammen - kværnes evt. i en krydderikværn eller god blender, da oregano og timian ellers har det med at separere sig selv lidt fra de øvrige krydderier.
Anvendes til feks. jambalaya, men kunne også sagtens bruges som barbecue krydderi på en god bøf.

Konklusion:

En smagstest af krydderiet viser at det er godkendt - om smagen er autentisk creoler/cajun ved jeg af gode grunde ikke, men jeg er ret sikker på den vil bidrage positivt til jambalaya.

Opskrift: (Næsten) perfekte ovnstegte rodfrugter, og et lille tip til stegning af bøf

2011-10-02T11:59:00.000+02:00

I fredags skulle der ovnstegte/bagte (hvad er mon egentlig forskellen?) rodfrugter på menuen - den nærmeste grønthandler havde tilbud på pastinak og persillerødder, jeg havde gulerødder i forvejen, og også 3 bagekartofler der så småt var begyndt at skyde lidt knopper, så det var i sidste øjeblik hvis de skulle indgå i noget spiseligt (heldigvis var de ikke blevet grønne, som de ellers har tendens til, hvis de får lov at ligge for længe).

Disse 4 frugter af jorden blev til, synes jeg selv, den bedste omgang lavet i ovnen, som det til dato er lykkedes mig at lave. Grunden til at overskriften kun siger Næsten perfekte, er at Lækkermåsen ikke var helt enig. Han syntes vist for det første, at ternene (som jeg havde lavet med Alligator chopperen) var for små, og måske for sprøde (vi er helt modsatte på det punkt).
Men jeg var mere end tilfreds da jeg bedst kan lide dem sprøde udenpå, og jeg tror succesen skal findes i netop tern-formen, i stedet for stænger eller både. Sidstnævnte har det med at blive for bløde, også udenpå - måske fordi jeg ikke har haft ovnen varm nok førhen, det vil jeg ikke afvise. Men i hvert fald virker det her, efter min smag.
Eneste minus er at hvis man skal lave dem i ét lag i en bradepande (så har de nemmest ved at blive jævnt sprøde alle sammen), så kan der faktisk ikke være mere end hvad to personer kan spise. Men så er det jo godt at vi netop kun var 2 i fredags.

Resten af menuen bestod af et par tykstegsbøffer fra ø-koen (den var Lækkermåsen heller ikke tilfreds med, hvor jeg faktisk var meget positivt overrasket over mørheden - tror seriøst der har været noget galt med hans smagsløg den aften) - de blev saltet et par timer inden tilberedning, og blev brunet i lidt olivenolie ved meget høj varme (8 ud af 9 på induktion), ca. 1 minut på hver side.
Derefter blev der skruet ned på 6, panden blev tørret af, og der kom lige dele olivenolie og hjemmelavet ghee på panden (havde ikke noget smør der var tøet op, ellers havde jeg brugt det). Da det var varmt, kom bøfferne på panden igen, i ca. 3-4 minutter på hver side.
Et tip jeg læste et sted som jeg ikke længere kan finde (som også beskriver ovenstående med først at brune, og derefter færdigstege i nyt fedstof), siger at bøffen vendes når kødsaften begynder at vise sig på overfladen, og når kødsaften også viser sig på den anden side, skulle den været stegt tilpas medium (den var dog stadig lige rød nok efter min smag, så den fik et minut mere på hver side - men et udmærket tip hvis man ikke ved hvad man ellers skal kigge efter).

Endelig havde jeg købt en færdiglavet rødvinssauce - jeg synes Arlas udgave er ret god af en færdiglavet sauce at være, og når den så lige får lidt chipotlesauce, piskefløde, og lidt nedfrosset kødsaft fra en culotte der blev sous vide't for et stykke tid siden, så vil jeg vove at påstå at den endda går til gæstemad, hvis man ikke har tid til at bruge flere timer på en hjemmelavet rødvinssauce.

Nå men det var rodfrugterne vi kom fra. Jeg gjorde som følger.

Ovnstegte rodfrugter:
2 personer

3-4 pastinakker
3-4 persillerødder
2 store gulerødder
3 store bagekartofler
man kan selvfølgelig bruge nøjagtig den blanding man har lyst til - rødbeder og jordskokker kunne også gå an - bare anvend en mængde så de kan ligge nogenlunde jævnt i ét lag i bradepanden
olivenolie
frisk eller tørret timian
frisk eller tørret rosmarin
friskkværnet peber
flagesalt

Rodfrugterne skrælles og skæres i tern på ca. 1x1 cm. Hvis man har en Alligator chopper, eller andet redskab der kan lave tern, så skal de bare skæres i skiver på ca. 1 cm, hvorefter chopperen klarer ternene til UG. Har man ingen chopper, kan det selvfølgelig gøres med en kniv - størrelsen er ikke så væsentlig, det er mere ensartetheden der betyder noget for at alle rodfrugterne bliver færdige på samme tid.
Bland rodfrugterne med ca. ½ dl olivenolie og en god håndfuld krydderurter - jeg brugte en blanding af tørrede og friske - salt og peber i en skål, eller direkte i bradepanden.
Varm ovnen op til 200 grader varmluft, og lad rodfrugterne stege i ca. ½ time, mens de vendes jævnligt, så de ikke brænder fast i bunden.
Når de er ved at være møre, skrues op til 215 grader, og de steges færdige til de er gyldne og sprøde - bliv ved med at vende dem rundt jævnligt, så de bliver sprøde på alle sider.
Server med det samme.

Konklusion:

Ja jeg har jo egentlig allerede skrevet den - perfekte til mig hvad angår sprødhed, smag og konsistens. Hvis Lækkermåsens smag skal rammes lidt bedre næste gang, så skal ternene være lidt større, og så må jeg i gang med kniven manuelt - så må vi se om jeg gider.
Jeg har lige spist resten af rødderne i dag, opvarmet i mikro med noget af den tiloversblevne sauce - og det var stadig godt.